Øvelser for slimsækkebetændelse i albuen

Savner du nogle gode øvelser for slimsækkebetændelse i albuen? Slimsækkebetændelse kan give smerter på bagsiden af albuen, samt hævelse og nedsat bevægelighed. I dette indlæg kan du blive meget klogere på, hvad slimsækkebetændelse er, samt hvad du kan gøre for at mindske dine smerter i albuen. Nederst finder du nogle gode råd og øvelser for for slimsækkebetændelse i albuen.

 

 

Hvad er slimsækkebetændelse?

Vi har slimsække flere steder i kroppen. Slimsækkene er med til at mindske glidninger mellem vores sener og knogler. På bagsiden af vores albue sidder der en slimsæk mellem huden og knogleudspringet på bagsiden af albuen. Slimsækken kan blive irriteret og betændt ved gentagne belastninger. Det kan give hævelse, smerter og rødme på bagsiden af albuen.

Hvilke symptomer er der på slimsækkebetændelse i albuen?

Slimsækkebetændelse giver typisk smerter, hævelse og rødme. Ved slem slimsækkebetændelse kan slimsækken være så hævet, at du ikke kan bevæge din albue. Oplever du rødme kan smerterne skyldes en bakterie. Her skal du opsøge egen læge for videre behandling.,

Øvelser for slimsækkebetændelse i albuen
Slimsækkebetændelse i albuen kan skyldes flere ting. Slag, pres, tryk eller bakterier kan være årsagen til, at din albue hæver op og bliver rød.

Hvorfor får man slimsækkebetændelse?

Slimsækkebetændelse kan opstå af flere grunde. Har du fået et direkte slag på albuen, som har ramt slimsækken kan slimsækken blive irriteret og hæve op. Du kan også irritere slimsækken, hvis der er konstant pres eller tryk på slimsækken. Det kan ske, hvis du støtter meget på albuen, når du sidder eller står. Bakterier kan også give slimsækkebetændelse. Det kan ske, hvis du har fået et sår, hudafskrabning, eksem eller psoriasis omkring albuen. 

Hvad kan jeg gøre for at slippe af med slimsækkebetændelsen?

Der kan være stor forskel på graden af slimsækkebetændelsen. Døjer med mange smerter og meget hævelse er det en god idé at opsøge din egen læge for videre undersøgelse. Døjer du med en mild slimsækkebetændelse kan disse råd hjælpe dig:

 

#1: Mindsk hævelsen med is

Døjer du med meget hævelse kan is på albuen hjælpe. Is på slimsækken kan hjælpe på både hævelse og smerter. Især, hvis slimsækkebetændelsen er opstået akut. Læg is på albuen i 20 minutter hver 3.-4. time de første 2-3 dage. I nogle tilfælde kan du fortsætte med is i flere dage. Sørg også for at holde din arm over hjertehøjde, da det kan hjælpe på din hævelse.

 

#2: Undgå tryk på albuen

Der er ingen grund til at forværre dine smerter og symptomer. Vær derfor opmærksom på, at du ikke kommer til at irritere slimsækken yderligere. Sørg derfor for, at du ikke støtter med albuen til bord eller andet, når du sidder eller står. Derudover kan en slynge hjælpe, hvis du døjer med mange smerter.

 

#3: Bevæg albuen

Bruger du slynge eller anden aflastning er det især vigtigt, at du får bevæget din albue. Dels for at skabe blodtilførsel til albuen, men også for at mindske hævelse og smerter. Det kan være smertefuldt at bevæge albuen, men gør det inden for smertegrænsen. Det vil sige, at du ikke må opleve smerter, når du laver øvelserne. I videoen herunder finder du nogle gode øvelser til at få bevæget albuen godt igennem uden belastning.

 

Du kan se nogle gode øvelser for slimsækkebetændelse i albuen i nedenstående video:

Hvor ofte skal jeg lave øvelser for slimsækkebetændelse i albuen?

Øvelserne skal hjælpe på dine smerter og hævelse. Du vil typisk opleve en god effekt, hvis du laver øvelserne 3-5x om dagen. Dog skal du lytte til din albue og starte stille ud. Øvelserne må som sagt ikke give smerter og har du hævelse i albuen vil bevægeudslaget i øvelserne ikke være ligesom i videoen. Snak med din læge inden du begynder på øvelserne, så du er sikker på, hvad årsagen til dine smerter i albuen er. Fortsæt med øvelserne til, at din bevægelighed er tilbage og du er smertefri omkring albuen. Herefter kan det være en god idé at styrke dine muskler omkring albuen, så du får din styrke igen. Det kan du med fordel gøre med en træningselastik hjemme på stuegulvet. En træningselastik er god til at styrke og stabilisere dine muskler i både skulder, albue og håndled.

Ønsker du hjælp til genoptræning af din slimsækkebetændelse i albuen?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at lindre dine smerter og symptomer i albuen. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Smerter på ydersiden af foden stressbrud
Fod

Stressbrud

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor

Læs mere »
Overbelastningsskade i knæet
Løb

Typiske løbeskader

Løbeskader er desværre ikke unormalt, når du begynder at løbe længere, hurtigere eller oftere. Ca. 29% af alle voksne danskere løber. Omkring 20% af dem oplever

Læs mere »
Overbelastningsskade i nakken
Nakke

Overbelastningsskade i nakken

Der kan være mange forskellige årsager til, at du får en overbelastningsskade i nakken. Vores nakke består af mange forskellige strukturer og væv, som kan

Læs mere »
Vedvarende lændesmerter Overbelastningsskade i lænden
Lænden

Overbelastningsskade i lænden

Kan man få en overbelastningsskade i lænden? Ja, det kan man. Vores lænderyg består af mange forskellige strukturer og væv, som også kan blive overbelastede.

Læs mere »