Månedens fokus: Anklen og foden

Nu er du snart blevet meget klogere på hele kroppen. Det sidste vi mangler er anklen og fødderne og derfor er denne måneds fokus anklen. Vores ankel er et interessant led. Dels fordi vores lægmuskler går over dette led og hjælper os til at holde vores oprejstsående stilling. Derudover har vi nogle ligamenter og muskler som hjælper os med at holde ankelstabiliteten, når vi går og løber, så vi ikke vrikker om. Anklen er det led, som vi typisk kommer til skade med og udgør 25% af alle skader.

Hvordan kan det være, at ankelskader er så hyppige?

Vores fødder består af mange knogler. Anklen er en sammensætning af underbensknoglerne og rullebenet.

Der kan være mange grunde til, at vi får en ankelskade. Først og fremmest skyldes det vores anatomiske udforming af anklen. Anklen er leddet mellem vores to underbensknogler (tibia og fibia). Disse to knogler danner led med ankelrullebenet (talus). Anklens primære bevægelser er derfor bøj og stræk af anklen. Derudover har vi et nedre ankelled, hvor ankelrullebenet og hælbenet (calcaneus). Her opstår vridbevægelserne i anklen og gør det derfor muligt, at vi kan vippe anklen fra side til side. For at vi ikke går rundt og vrider om i vores ankler hele tiden er der mest stabilitet omkring vores ankler, når vi bøjer vores ankel (samme bevægelse, som når vi står på tæer). Dette giver god mening, da denne bevægelse giver stabilitet ved afsæt og landing ved gang. På den måde undgår vi ankelskader i disse tilfælde, men vridskader er stadig de mest typiske ankelskader. 90% af alle ankelskader skyldes et vrid i anklen. Derudover kan andre skader forekomme , da vi ligesom de andre led, både har muskler, ligamenter, sener og knogler i og omkring ankelleddet. Alle kan være medvirkende til ankelskader.

De typiske skader omkring anklen…

Der kan forekomme mange skader omkring anklen og foden: Jeg har kort været inde på ankelvrid, hvilket jeg vil komme mere specifikt ind på om en uge. Der kan forekomme andre ankelskader og de mest typiske er:

Knoglebrud:

Kan opstå i underbenet, hvor én eller begge knogler brækkes. Dette sker ofte på baggrund af et udefrakommende traume direkte på underbenet. Du vil opleve smerter i alle retninger og der kan være en fejlstilling af underbenet. Her skal du på skadestuen for at få den rette behandling.

Stressbrud:

Er små brud i fodens knogler. Tilstanden opstår grundet for meget belastning og kommer især ved løb og spring. Du vil opleve smerter ved belastning af foden og ømhed i det ramte område.

Osteokondrale skader:

Osteokondrale skader sker typisk efter en vridtramue, hvor noget af knoglen går i stykker eller rives af. Du vil opleve sivhed og låsninger i ankelleddet.

 

Synovit:

Betyder væskeansamling og opstår ofte efter en blødning eller en forstuvelse af ankelleddet. Her sker der en inflammation i ledhinden og du vil opleve hævelse, rødme og smerter ved belastning.

 

Sinus tarsi syndrom:

Er et syndrom, som giver smerter på ydersiden af foden og opstår ofte på baggrund af en tidligere ankelskade. Den forekommer sjældent. Symptomerne er vedvarende smerter på ydersiden af anklen, som er værst om morgen. Smerterne fremprovokeres når du vrider i din ankel.

Syndesmoseskade:

Syndesmosen er det ligament, som sidder imellem de to underbensknogler. Dette kan blive beskadiget ved en ankelforstuvelse og kan give langvarige smerter efter. Smerterne kommer ved belastning af anklen.

Nervekompression:

Kaldes også tarsal-tunnelsyndrom. Denne tilstand svarer til karpaltunnelsyndrommet i hånden og er en afklemning af tibialis posterior nerven. Denne kan afklemmes bag den midterste knyst på foden. Dog sker det sjældent, men kan forekomme ved skader på underbenet. Du vil opleve smerter, sovende fornemmelser og brændende følelse i foden. Du kan opleve nedsat følesans og nedsat muskelstyrke i foden.

Læs mere om ankelskader og få hjælp til at komme af med smerterne her!

Dette var et kort indblik i de typiske ankelskader. På torsdag vil du få nogle gode basisøvelser til anklen, så du kan beholde din styrke, bevægelighed og stabilitet i anklen. I de næste uger bliver du meget klogere på, hvad du skal gøre ved ankelforstuvninger, skader i akillesenen og hvordan dine fødder er sat sammen. 😌

Nysgerrig på mere?

Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

.

Fulde navn::

Email:

, , , , , , ,
Forstuvet ankel! Hvad skal jeg gøre?
Artrose i tommelfingeren? Sådan kan du træne!
Smerter på forsiden af hoften

Smerter på forsiden af hoften

Smerter på forsiden af hoften kan være meget invaliderende og smertefulde. Smerterne kan opstå akut eller over tid, hvilket betyder, at årsagen til dine smerter kan stamme fra forskellige strukturer omkring hoften. Det er altid vigtigt, at du opsøger din læge eller en fysioterapeut, hvis du døjer med smerter omkring hoften. Du får her de…
Smerter på bagsiden af skulderen

Smerter på bagsiden af skulderen

Smerter på bagsiden af skulderen kan skyldes flere forskellige ting. Du får her en oversigt over de typiske årsager til, at du kan opleve smerter bagpå skulderen. Oplever du smerter på bagsiden af skulderen kan smerterne stamme fra nakken. Det er derfor altid en god idé at få undersøgt din nakke og skuldre af en fysioterapeut,…
Smerter på siden af skulderen

Smerter på siden af skulderen

Der kan være mange årsager til, at du oplever smerter på siden af skulderen. Skuldersmerter kan i nogle tilfælde starte fra nakken og derfor er det vigtigt, at du får undersøgt nakken af en fysioterapeut, hvis du døjer med skulder og arm-smerter. Bliv klogere på de mange grunde til, at du kan opleve smerter på…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu