Smerter på forsiden af anklen

Smerter på forsiden af anklen kan opstå akut eller komme snigende over tid. Ankelsmerterne kan stamme fra skinnebenet eller skyldes en lokal skade på forsiden af anklen. Det er altid vigtigt, at du får undersøgt din ankel grundigt, hvis du døjer med ankelsmerter. Du kan blive meget klogere på de typiske årsager til, at der opstår smerter på forsiden af anklen her:

Årsager til smerter på forsiden af anklen:

Skinnebensbetændelse

Skinnebensbetændelse kan give smerter på forsiden af anklen, da musklerne fra skinnebenet hæfter på oversiden af foden. 

Årsagen til smerterne opstår:

Smerter på forsiden af anklen

Skinnebensbetændelse kan mærkes på forsiden, indersiden eller bagsiden af skinnebenet og kan give smerter på forsiden af anklen.

Skinnebensbetændelse er en overbelastning af musklerne og senerne i underbenet. Skinnebensbetændelse opstår typisk ved langdistanceløb eller løb og gang på hårdt underlag. Derudover er der større risiko for skinnebensbetændelse, hvis du har en udadroteret læg eller dine knæ går ind mod hinanden (kalveknæ). Dette giver en større belastning på indersiden af foden, hvilket øger belastningen af musklerne og senerne på skinnebenet.

Symptomerne:

Skinnebensbetændelse giver oftest smerter på forsiden, indersiden eller bagsiden af skinnebenet og kan i nogle tilfælde stråle ned mod anklen. Smerterne opstår, når du laver aktiviteter, hvor musklerne og senerne bruges. Du kan varme smerterne op, men smerterne kommer retur, når du stopper aktiviteten igen. Du vil typisk opleve ømhed omkring skinnebenet. Du skal kontakte din læge, hvis du har smerter i skinnebenet efter et fald eller et slag, samt oplever hævelse og varme omkring skinnebenet.

Hvad kan jeg gøre?

Stop med aktiviteter, som giver dig smerter og lav i stedet aktiviteter, hvor du ikke har samme belastning på dine muskler og sener. Nogle oplever at svømning og cykling er godt mod skinnebensbetændelse. Gode sko med støtte og stødabsorbering kan lindre dine smerter og nedsætte belastningen på dine muskler og sener. Døjer du med platfodethed eller kalveknæ kan et indlæg i dine sko hjælpe på, at rette foden op, så musklerne og senerne i ankel og fod ikke belastes uhensigtsmæssigt, når du står, går og løber. Styrke og udspænding af musklerne og senerne kan hjælpe på dine smerter, samt styrke dine muskler og sener, så du kan komme tilbage til dine ynglingsaktiviteter.

 

Du kan finde øvelser skinnebensbetændelse her

 

Slidgigt i anklen

Slidgigt kaldes også for artrose og kan opstå i anklen. Slidgigt sker over tid og skyldes, at brusken i ankelleddet langsomt nedbrydes.

Årsagen til smerterne opstår:
Smerter på forsiden af anklen

Slidgigt i anklen kaldes også for artrose og kan give smerter, når du står, går eller løber.

Slidgigt i anklen opstår typisk hos personer, hvor der tidligere har været en forstuvelse eller et brud i underbenet eller foden. Dog kan fejlstillinger i leddet, som fx. platfodethed kan forårsage uhensigtmæssigt belastningen af brusken i anklen, hvilket forårsager slidgigt. Overvægt eller sygdomme, som urinsyregigt eller leddegigt kan også skade brusken i leddet og fremprovokere slidgigt i anklen.

Symptomerne:

Du vil ofte opleve smerter i anklen, som forværres, når der kommer vægtbæring på. Smerterne kan give halten og nedsat gangdistance. Smerterne starter typisk under aktivitet, men over tid kan du også opleve smerter i hvile. Stivhed og hævelse kan forekomme i ankelleddet, hvilket kan forværres efter aktiviteter, hvor der har været vægtbæring på ankelleddet.

Hvad kan jeg gøre?

Opsøg altid din læge, hvis du mistænker, at du har slidgigt i anklen. Her kan du få hjælp til det videre forløb og hjælp til evt. smertedækning. Dog kan du heldigvis selv gøre en masse. Find de rette sko til dig. Det er vigtigt, at dine sko er stødabsorberende og giver dig god støtte. I nogle tilfælde kan speciallavet såler og indlæg hjælpe på dine smerter. Øvelser, som styrker dine muskler og stabilitet omkring anklen kan hjælpe smerterne. Hvis øvelser, smertestillende og indlæg ikke er nok kan der blive tale om en operation, hvor du kan få en ankelprotese eller en stivgørelse af ankelleddet.

Fodboldankel:

En fodboldankel er en skade på anklens forreste ledkapsel og ses ofte hos fodboldspillere.

Årsagen til smerterne opstår:
Smerter på forsiden af anklen

En Fodbold ankel giver smerter på forsiden af anklen og kaldes også for Anterior Impingement i anklen.

En fodboldankel opstår, når ankel gentagne gange bøjes, som fx. når der sparkes til en bold. Her kan der komme nogle små rifter på forsiden af anklen, hvilket kan skabe betændelse. Over tid dannes der arvæv, som over tid kan forårsage en afklemning af den forreste del af anklen. Afklemningen kan også ske grundet et slag eller en spark, hvor der sker en overstrækning af anklens forside, samtidigt med at der kommer stød mod anklen.

Symptomerne:

Smerterne opstår, når du kommer ud i yderstillingerne med din ankel. Du vil opleve smerter på forsiden af anklen, som også kan forekomme i hvile. Du kan opleve lokal ømhed forrest på anklen og i nogle tilfælde lokal hævelse. Anklen kan også lave kliklyde, når du bevæger anklen i yderstillingerne.

Hvad kan jeg gøre?

Ved akutte smerter og hævelse skal du følge RICEM-principperne. Dernæst skal du aflaste din ankel og undgå bevægelse og aktiviteter, der giver smerter. Dit fodtøj har også en vigtig betydning for helingen af din ankel. I nogle tilfælde kan indlæg samt sko med mere støtte mindske dine smerter og forbedre dit bevægemønster, når du bevæger anklen. Øvelser, som mindsker arvævet i ledkapslen kan mindske dine smerter og stivhed i anklen. Det kan tage op til 6 måneder før anklen er helet optimalt. Tape og smertestillende kan være nødvendigt, hvis du døjer med instabilitet i anklen og mange smerter.

 

Stressbrud i ankel eller underben

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud og kan opstå både i underben og foden.

Årsagen til smerterne opstår:
Smerter på forsiden af anklen

Et stressbrud kan give smerter på forsiden af skinnebenet og anklen. Smerterne afhænger af, hvor stressbruddet sidder.

Et stressbrud opstår typisk hos idrætsudøvere, hvor der er en stor belastning af fødderne. Dette ses hos springere, løbere og gymnaster. Et stressbrud opstår, når der kommer minibrud i knoglerne enten i underbenet eller i foden. Stressbrud kan ses både i skinnebensknoglen Tibia og i fodknoglerne Naviculare og Talus. Årsagen til stressbruddet skyldes ofte manglende restituering efter træning, hvor knoglen ikke får tid til at hele optimalt. Stressbruddene kan også opstå, hvis du døjer med overbelastningsskader i muskelsenerne på underbenet eller foden. Her kan der komme stress på knoglerne, hvis muskelsenerne er overbelastede og betændte. Fodtøj uden støddæmpning og hårdt træningsunderlag kan øge risikoen for stressbrud i underben og ankler.

Symptomerne:

Smerterne opstår ofte akut uden en årsag. Smerterne kommer under aktivitet og forværres, hvis du fortsætter med aktiviteten. Du kan ikke varme smerterne op, som du typisk kan med en overbelastningsskade. Smerterne sidder enten i læggen eller i foden og forsvinder, når du stopper med aktiviteten. I nogle tilfælde kan der være hævelse, hvor stressbruddet er placeret, samt lokal ømhed.

 

Hvad kan jeg gøre?

Ved et stressbrud skal du altid aflaste benet eller foden. Sidder dit stressbrud i anklen kan immobilisering af foden være bedst for at skabe den optimale heling af knoglen. Et stressbrud kan tage op til 8 uger. Du må gerne dyrke sport eller idræt, som ikke giver smerter og belastning på bruddet. Her kan svømning, cykling og styrketræning være gode alternativer. Det er vigtigt, at finde årsagen til, hvorfor dit stressbrud er opstået. Skyldes det for stor træningsmængde skal du være opmærksom på ikke at øge belastningen og intensiteten for hurtigt, når du skal tilbage til dine tidligere aktiviteter.

 

Døjer du med en overbelastningsskade kan en træningselastik hjælpe dig med dine smerter på forsiden af anklen.

Medium træningselastik

Køb din træningselastik her og få adgang til 10 øvelser, som styrker dine ankler og underben. Øvelserne er især til dig, som døjer skinnebensbetændelse eller slidgigt i anklen, som kan forårsage smerter på forsiden af anklen.

KØB din træningselastik og få adgang til 10 øvelser for kun for KUN 140 kroner

Læs mere om træningselastikken her

 

Husk også at abonner på Din Flexible Sundheds YouTube-kanal, hvor der løbende bliver lagt gode øvelser op mod smerter i underben og ankler. 

 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Smerter på ydersiden af anklen
Råd til flyveturen eller bilturen

Andre relevante indlæg for dig:

Øvelser for indersiden af anklen

Øvelser for indersiden af anklen

Savner du nogle gode øvelser for indersiden af anklen? Der kan være flere årsager til, at du oplever smerter på indersiden af anklen. Smerterne kan opstå som følge af en overbelastningsskade eller en forstuvning af ledbåndene på indersiden…
Læs indlæg
ankelsmerter Smerter på indersiden af anklen

Smerter på indersiden af anklen

Smerter på indersiden af anklen kan skyldes flere forskellige ting. Smerter på indersiden af anklen kan opstå akut grundet en forstuvelse eller komme snigende over tid grundet en overbelastningsskade. Vores nerver kan også blive afklemt lokalt på inderside…
Læs indlæg
Smerter på ydersiden af anklen

Smerter på ydersiden af anklen

Smerter på ydersiden af anklen skyldes oftest en forstuvning af anklens ledbånd. Smerterne kan opstå akut eller komme snigende over tid. Du skal altid opsøge din egen læge, hvis du døjer med smerter på ydersiden af anklen. Det…
Læs indlæg
Menu