Ansigtssmerter – hvorfor opstår de?

Ansigtssmerter er smerter i ansigtet. Op til 1/4 af den danske befolkning har oplevet ansigtssmerter. Der er stor forskel på alvoren af ansigtssmerter, for hvornår er der tale om alvorlige ansigtssmerter og mindre alvorlige smerter?

Hvorfor opstår ansigtssmerter?

Smerter i ansigtet omhandler smerter lige fra mund, øjne eller kæbe. Det vil sige, at der er forskellige årsager til at disse smerter opstår. Der kan være tale om betændelse, muskelspændinger eller påvirkning af vores ansigtsnerver. Ansigtssmerter kan opstå akut eller stå på i længere tid. Kroniske smerter i ansigtet er ikke unormalt og skyldes ofte et sammenfald af flere forskellige ting. Det er derfor vigtigt, at få undersøgt, hvorfor smerterne er opstået, så dine smerter kan blive behandlet korrekt.

Hvilke ansigtssmerter er mest typiske?

De typiske smerter i ansigtet er:

Betændelsestilstande

Herunder er bihulebetændelse den hyppigste årsag. Tandkødsbetændelse giver sjældent smerter i ansigtet. Af de mere sjældne årsager er der smerter grundet slidgigt eller leddegigt i kæbeleddet. Kæbehulebetændelse kan også føre til ansigtssmerter. Der kan også opstå betændelse i tindingepulsåren, som kan give mange smerter omkring tindingen.

Ødelagte ansigtsnerver

Vi har 12 kranienerver, hvor størstedelen af dem har en forbindelse til vores ansigt. Ødelægges en eller flere af disse nerver kan det give smerter. Denne ødelæggelse kan komme ved tandoperationer, slag mod hovedet eller kæben. Den mest kendte følenerve i ansigtet er Trigeminus-nerven, som kan give jagende eller stikkende smerter i den ene side af ansigtet. Derudover kan helvedsild også give ansigtssmerter.

Muskelspændinger

Muskelspændinger i kæben kan føre til smerter i ansigtet. Det samme gælder med spændingshovedpine og migræne. Især kæbe- og nakkespændinger er meget hyppige og kan være i længere tid. Dårlig kropsholdning, stress og inaktivitet kan føre til muskelspændinger og smerter.

Hvilke symptomer er der ved ansigtssmerter?

Det er forskelligt, hvordan smerter i ansigtet føles. Oftest kan ansigtssmerter være meget kraftige og intense, da vi har mange følenerver i ansigtet, hvilket gør vores hjerne endnu mere opmærksom på de stimuli der kan komme fra ansigtet.

Tandsmerter

Kan være murrende. Derudover vil du opleve jagende smerter når du tygger. Smerterne vil ofte være lokale omkring de påvirkede tænder eller det påvirkede område.

Kæbeleddet

Her vil du opleve lokale smerter lige foran øret. Smerterne er ofte jagende og kommer når du bevæger din underkæbe.

Kæbemusklerne

Muskelspændinger kan føles mere diffuse. Du kan føle dig opspændt omkring kæben, som kan komme til udtryk som en trykkende eller pressende smerte. Du kan også føle dig træt og “tung” i kæben når du bruger kæbemusklerne.

Nervesmerter

Har du en beskadiget ansigtsnerve vil du opleve en brændende og skarp smerte. Denne smerte er i et afgrænset område af dit ansigt. Du kan føle en meget intens og kraftig smerte i området, som kan forværres ved berøring, bevægelse, kulde eller varme.

Hvad skal jeg være OBS på?

Er du i tvivl om du skal søge læge ved ansigtssmerter er der her nogle ting du skal være opmærksom på. Du skal altid søge læge akut, hvis du oplever stærke smerter i ansigtet for første gang! Det er vigtigt, at du får en undersøgelse af, hvorfor denne smerte er opstået så du kan få den rette behandling. Har du i længere tid haft uforklarlige smerter eller meget stærke smerter skal du også søge læge. De fleste smerter i ansigtet forsvinder igen relativt hurtigt og derfor skal du være opmærksom på om smerterne opstår sammen med feber og forkølelse. Bihulebetændelse er den hyppigste årsag til smerter og disse forsvinder efter nogle dage med næsespray og smertestillende.

Er der noget jeg kan gøre for at forbygge ansigtssmerter?

Da man ikke altid ved, hvorfor smerterne opstår er det svært at give klare råd. Dog er der nogle generelle råd her, som kan hjælpe dig med at forebygge ansigtssmerter:
  • God tandhygiejne – Med en god rutine for dine tænder kan du undgå tandkødsbetændelse.
  • Udspænding af kæbemusklerne – Med disse øvelser kan du udspænde og styrke dine muskler omkring kæben. På den måde kan du undgå kæbespændinger, som kan føre til ansigtssmerter.
  • Din kropsholdning – Ansigtssmerter kan opstå grundet spændingshovedpine. Ved at have fokus på din holdning kan du undgå spændinger i nakke og kæbe.
Ønsker du hjælp til at komme dine ansigtssmerter til livs? Så kan du få hjælp lige her!
Jeg håber, at du er blevet lidt klogere på ansigtssmerter. Husk, at det er bedre at kontakte din læge, hvis du har en mistanke om, at dine smerter er alvorlige eller de har været vedvarende. Har du oplevet smerter i ansigtet? Lad mig endelig vide, hvordan du kom dem til livs i kommentarfeltet ☺️

Nysgerrig på mere?

Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

.

Fulde navn::

Email:

, , ,
Trigeminusneuralgi – hvad er det?
Kæbesmerter – hvorfor opstår de?
Smerter på forsiden af hoften

Smerter på forsiden af hoften

Smerter på forsiden af hoften kan være meget invaliderende og smertefulde. Smerterne kan opstå akut eller over tid, hvilket betyder, at årsagen til dine smerter kan stamme fra forskellige strukturer omkring hoften. Det er altid vigtigt, at du opsøger din læge eller en fysioterapeut, hvis du døjer med smerter omkring hoften. Du får her de…
Smerter på bagsiden af skulderen

Smerter på bagsiden af skulderen

Smerter på bagsiden af skulderen kan skyldes flere forskellige ting. Du får her en oversigt over de typiske årsager til, at du kan opleve smerter bagpå skulderen. Oplever du smerter på bagsiden af skulderen kan smerterne stamme fra nakken. Det er derfor altid en god idé at få undersøgt din nakke og skuldre af en fysioterapeut,…

2 Kommentarer. Leave new

  • Dorthe Terkelsen
    11. maj 2020 20:54

    Hej Camilla.
    Jeg er en kvinde på 50, der fik pludselige ansigtssmerter i maj 2019.
    Jeg tyggede i en daim, fik lille jag i tand i ve undermund og siden er der udviklet smerter primært i hø side.
    Jeg er Max udredt og ingen kan finde ud af hvad jeg fejler. Jeg er nu tilknyttet en neurolog, der giver mig nervemedin der ikke helt virker og jeg har tid på smerteklinik i august 2020.

    Grunden til jeg skriver til dig er, at jeg efterhånden har googlet alt, men er først nu “stødt” på din side.

    Jeg hæfter mig ved, at du skriver at man kan få ansigtssmerter af helvedsild.

    Jeg har hele mit liv, haft mange blister, store og meget smertefulde.
    Jeg har ikke haft de alm symptomer ved helvedsild, men har tænkt om jeg alligevel går rundt med virus.
    Jeg har talt med en specialist i kost. Hun var sikker på, at jeg havde en latent helvedsild pga alle de blister jeg har.

    Jeg håber du vil vende tilbage med noget input, da jeg er ret desperat.

    Mvh Dorthe

    Svar
    • Hej Dorthe,

      Tak for din kommentar og for at dele din historie med mig.

      Det lyder til du har været godt rundt i systemet. Jeg tænker, at du også er blevet undersøgt af en tandlæge/ekspert inden for tænder? Ansigtssmerter kan nemlig godt være forårsaget af betændelse, infektion og andre ting i en eller flere tænder.

      Hvis du har fået undersøgt dette grundigt kan smerterne også stamme fra muskelspændinger/kæbeproblemer. Har der været en kæbeekspert ind over? Muskelspændinger kan give smerter og du vil føle dig meget øm og “knudret” når du trykker på dine muskler omkring smerteområdet. Er du dette kan øvelser for ansigtet måske hjælpe. Gode kæbeøvelser kan du finde her: https://dinflexiblesundhed.dk/kaebe/kaebeoevelser/ . Når du laver øvelserne må det ikke forværre din smerter.

      Og som du selv skriver, så kan man få ansigtssmerter af helvedsild. Typisk er helevedsild kun på den ene side af kroppen. I ansigtet kan det også give gener omkring øjet på samme side og mundslimhinden. Det kan også påvirke dit syn. Dog er der oftest udslæt der, hvor du oplever smerterne. Jeg har faktisk ikke hørt om latent helvedsild, men det kan der sikker være noget om. Hvis du har en mistanke om det vil jeg helt klart gå til lægen og få en undersøgelse og evt. medicin mod smerterne.

      Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget. Ellers skriver du bare igen 🙂

      God dag til dig!

      Med venlig hilsen
      Camilla
      Fysioterapeut
      Din Flexible Sundhed

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu