Kroppens led er med til at bevæge kroppen. Vi har både ægte og uægte led. Derudover har vi flere forskellige typer led alt efter, hvor de sidder i kroppen. Vi har over 300 led i kroppen. Men hvorfor er viden om kroppens led vigtig? Når du kender kroppens led kan du nemmere bedømme din bevægelighed og forstå, hvordan din krop bevæger sig. Når du ved, hvordan et led skal bevæge sig kan du hjælpe med at bibeholde eller genvinde bevægeligheden i leddet. I dette indlæg bliver du klogere på, hvilke led vi har i kroppen, hvordan kroppen bevæger sig og hvordan du kan genvinde bevægeligheden over et led.
Et led er der, hvor en eller flere knogler støder sammen. Vi har både uægte og ægte led. Ægte led er led, som skaber bevægelse. Her er der en ledkapsel rundt om leddet. Ledkapslen består af kraftige ledbånd, som holder knoglerne sammen. Mellem knoglerne er der et hulrum, som kaldes en ledhule. Derudover er der brusk på enderne af knoglefladerne, som vender mod hinanden. Uægte led kan ikke bevæge sig. Her er leddet bundet sammen af brusk eller bindevæv.
Vi har flere forskellige typer ægte led. Her kommer der en gennemgang af de forskellige ledtyper. Kroppens ægte led har til formål at bevæge kroppen med den bedst mulige stabilitet og effekt.
Et drejeled kan lave en drejning omkring knoglens længderetning. Et eksempel på dette er i underarmen, mellem underarmsknoglerne Ulna og Radius. Disse muskler kan dreje underarmen op og ned. Det samme gør sig gældende i nakkens to øverste hvirvler. Her drejer nakken omkring nakkehvirvel C2.
Et hængselled ligner et dørhængsel. Dette led kan bevæge sig frem og tilbage i samme plan, fx. bøje og strække, som albue- og knæleddet.
Et glideled bevæger to flader mod hinanden. Det minder om to håndflader, som glider mod hinanden. Omkring disse led er der ofte stramme ledbånd, som hindre at fladerne glider for langt fra hinanden. Disse led findes i mellem tapperne i ryghvirvlerne og mellem knoglerne i fødderne.
Kugleleddet er det mest bevægelige led i kroppen. Her er den ene knogle kugleformet, som passer ind i en ledskål. Skulder- og hofteleddet er eksempler på kugleled.
Her ligner ledfladerne to sadler, hvor sadlerne er sat ovenpå hinanden. Tommelfingerleddet er et saddelled.
Dette led kaldes også for ægge-leddet og minder om et kugleled. Et Ellipsoidled kan bevæge sig fra side til side, frem og tilbage men kan ikke roteres, som et kugleled. Leddet mellem underarm og håndroden er et eksempel på dette.
Et eksempel på et uægte led er samlingen melle et ribben og dit brystben eller forsiden af bækkenet, den såkaldte symfyse.
Hvordan kroppen bevæger sig afhænger af leddene. Et kugleled kan bevæge sig i flere retninger end et hængselled. Derudover afhænger bevægeligheden i kroppen også af ledbåndene og musklerne omkring leddene. Stramme ledbånd og muskler mindsker bevægeligheden. Her er en oversigt over de forskellige bevægelser kroppens led kan lave:
Nu har du en idé om de forskellige led i kroppen, samt hvordan de kan bevæges. Men hvorfor er det vigtigt, at vedligeholde eller øge bevægeligheden over et led?
Når du har nedsat bevægelighed over et led påvirker det også dine muskler, sener og ledbånd omkring leddet. Når leddet ikke bevæges optimalt belastes musklerne og senerne uhensigtsmæssigt. Det øger risikoen for en skade i musklerne, senerne og leddet.
Har du nedsat mobilitet i et led påvirker det også musklerne omkring. Det kan betyde, at du træner med den forkerte teknik, hvilket mindsker musklernes evne til udnytte den fulde kraft. Du kan derfor opleve, at du ikke får den fulde udbytte ud af din træning og musklerne ikke bliver stærkere og/eller musklerne ikke bliver større.
Når du har fuld bevægelighed er der mindre belastning på musklerne. Musklerne får mulighed for at arbejde mest effektivt. Derudover mindsker du risikoen for ubalance mellem musklerne omkring leddet. Er der nedsat bevægelighed i et led øges belastningen på de store bevægemuskler, hvilket mindsker belastningen på de små stabiliserende muskler. Denne ubalance kan gøre dig mere træt i musklerne og du kan nemmere opleve smerter og ubehag i musklerne.
Der kan være flere årsager til, at du oplever nedsat bevægelighed i et eller flere led. Det kan skyldes et problem i leddet, hævelse i væv omkring leddet, stivhed i ledbånd og muskler eller smerter.
Derudover kan nerve- og hjernesygdomme også påvirke din bevægelighed i leddene. Det kan fx. være blodpropper eller hjerneblødninger. Det samme gør sig gældende ved skader på nerver, muskler og sener. En forstuvet ankel påvirker bevægeligheden i hele anklen, selvom skaden skyldes et ledbånd på siden af anklen.
Det kan tage tid at få den fulde bevægelighed tilbage i et led. Det afhænger blandt andet af årsagen til din manglende mobilitet. Skyldes din manglende mobilitet i dine led blot manglende træning og stivhed i takt med, at du bliver ældre kan du lave øvelser, som har fokus på at forbedre din mobilitet. Skyldes din nedsatte bevægelighed i dine led en eller flere af ovenstående grunde skal du altid snakke med din læge inden du går i gang med øvelserne i denne video.
Når du laver øvelser, som har fokus på at mobilisere dine led må du aldrig opleve smerter. Hverken i leddene eller musklerne. Du må gerne mærke muskelstræk, men ingen smerter eller ubehag i dine led. Øvelserne i videoen kan laves så ofte du har lyst. For den bedste effekt anbefales det at lave øvelserne 3x om dagen. Gerne morgen, middag og aften. Ønsker du at bruge øvelserne vedligeholdende kan du lave dem 1x hver dag. Hav hele tiden fokus på dine vejrtrækninger og kom så langt ud i yderstillingerne som du kan. Det kan tage et par måneder før vævet giver sig, så mobilitetstræning af leddene kræver tålmodighed. Du får ikke hurtigere resultater af at presse din krop ud i yderstillinger, som den ikke er klar til endnu.
Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for
En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er
Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og
En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan
Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor
Løbeskader er desværre ikke unormalt, når du begynder at løbe længere, hurtigere eller oftere. Ca. 29% af alle voksne danskere løber. Omkring 20% af dem oplever
Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Følg Din Flexible Sundhed, så er du altid opdateret på de nyeste råd, øvelser og træning:
© 2024 Din Flexible Sundhed – Designet af Aveo web&marketing
