Månedens fokus: Skulderen

I september måned vil der komme fokus på skulderen. Skulderen er et kompleks led, forstået på den måde, at den består af selve skulderleddet, skulderbladene og kravebenet. Derudover kan smerter i skulderen også stamme fra nakken, albuen og de indre organer, som hjertet, lungerne og diafragma.

Når vi snakker om skulderen omfatter der både skulderleddet, skulderbladet og kravebenet.

Lidt om skulderens opbygning …

Selve skulderleddet er meget bevægeligt. I forhold til hoften er skulderleddet ikke ligeså stabilt, da selve ledkapslen er mere løs. Derudover sidder overarmsknoglen ikke fast i ledskålen på skulderåget/skulderbladet, hvilket gør skulderleddet til det mest mobile led i kroppen. Derfor er det ikke en underligt, at der ofte forekommer skuldersmerter. Skulderen består også af skulderåget/skulderbladene og vores kraveben.

Skulderbladet eller skulderået er den knogle, som overarmsknoglen hæfter sig fast på. Denne knogle blive aktiveret når vi bevæger skulderleddet og hjælper til, at vi kan få vores arme op over hovedet, sammen med kravebenet. Kravebenet sidder fast ved skulderåget og hæfter på brystbenet. Kravebenet bevæger sig med vores bevægelse i skulderbladet.

Det osteofibrøse halvtag er med til at stabilisere vores skulder. Dog er det ofte her, at smerter i skulderleddet starter grundet snævert pladsforhold.

Så skulderen består ikke kun af skulderleddet, men også vores kraveben, skulderåg, men også dens tilhæftning på ribbene, samt det osteofibrøse halvtag. Og hvad er det så? Jo ser du. Der hvor kravebenet rammer skulderåget er der en masse ligamenter, som holder disse to knogler sammen. De sidder lidt over selve skulderleddet og der burde derfor være god plads til skulderleddet. Dog kan uhensigtsmæssig brug af skulderen, betændelse eller biomekaniske forhold gøre, at der er mindre plads. Det betyder, at overarmsknoglen kommer til at ramme denne halvtag, hvilket kan give smerter.

Skulderen – det mobile led …

Skulderen er som sagt kroppens mest mobile led. Det er en god ting, da det betyder, at vi kan bevæge vores arme i alle retninger uden at blive begrænset af knogler eller ligamenter. I størstedelen af leddene i vores krop er det ligamenterne der stabilisere vores led. Stabilitet i skulderen er også nødvendigt, da vores skulder ville gå af led ellers. Dog har musklerne en stabiliserende effekt på vores skulder. Og netop 4 små muskler omkring vores skulder er yderst vigtige for, at vi kan bibeholde en bevægelig, stærk og smertefri skulder.

 

Rotatorcuff’en …

Her ses rotatorcuff-musklerne. Det første billede er forfra og det sidste bagfra. Disse muskler er med til at stabilisere vores skulderled.

… er navnet på disse muskler til sammen. Uden at blive for detaljeret, så er der to muskler på bagsiden af vores skulderblad, en muskel ovenpå og en foran. Musklernes funktion er – udover at stabilisere skulderen – at føre skulderen op, samt ind- og udadroterer skulderen. Disse ligger dybt inde ved skulderleddet og er meget små. Havde vi ikke disse 4 muskler ville vores overarmsknogle falde ud af leddet når vi bevæger vores arm op af. Træner vi meget eller træner vi tungt eller uhensigtsmæssigt er en overbelastning af disse muskler ikke ukendt. Oplever du skuldersmerter under eller efter træning kan det skyldes, at disse små muskler ikke er stærke nok til det, som du udsætter dem for.

 

Du kan nemt og enkelt styrke musklerne omkring skulderen med elastiktræning. Du kan komme godt i gang med 10 øvelser for din skulder og øvre ryg, når du køber en træningselastik her. 

 

Det var lidt om, hvordan skulderen er opbygget. I september måned vil du blive klogere på skuldersmerter, skulderens bevægelse samt få en masse gode råd til, hvordan du undgår skuldersmerter. På torsdag får du nogle gode øvelser til, hvordan du kan træne din rotatorcuff-muskler ☺️

Du kan læse mere skuldersmerter og få hjælp med at komme dem til livs her! 

Nysgerrig på mere?

Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

.

Fulde navn::

Email:

,
Skuldersmerter – hvorfor opstår de?
Hovedpinen kan komme fra nakken
Ansigtssmerter - hvorfor opstår de?

Ansigtssmerter – hvorfor opstår de?

Ansigtssmerter er smerter i ansigtet. Op til 1/4 af den danske befolkning har oplevet ansigtssmerter. Der er stor forskel på alvoren af ansigtssmerter, for hvornår er der tale om alvorlige ansigtssmerter og mindre alvorlige smerter? Hvorfor opstår ansigtssmerter? Smerter i ansigtet omhandler smerter lige fra mund, øjne eller kæbe. Det vil sige, at der er…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu