Sclerose – hvad er det?

Hvert år rammes 600 danskere af sclerose og mere end 15.000 danskere lever med sygdommen i Danmark. Sygdommen kommer ofte til udtryk mellem de 20 og 40 år. Sygdommen er kronisk og kan desværre ikke kureres når den først er diagnosticeret. Dog lever de fleste med sygdommen i flere år, hvor de ikke mærker til de følger og symptomer der kan opstå i forbindelse med et scleroseattak.

 

Hvad er sclerose?

Sclerose er en forkortelse for dissemineret sclerose eller multipel sclerose. Sclerose er en kronisk sygdom i hjernen og i rygmarven, hvor det hvide substans i hjernen nedbrydes grundet en betændelsestilstand. Nervebanerne mister deres ledningsevne over tid, da hinderne omkring nervebannerne nedbrydes over tid. Denne sygdom kan udvikle sig til funktionstab og invaliditet.

Hvorfor opstår Sclerose?

Sclerose skyldes en fejl i dit immunsystem, som går til angreb på nervecellerne i centralnervesystemet. Disse angreb rammer det isolerede fedt, myelin, omkring nerverne. Dette betyder, at nerveimpulserne fra centralnervesystemet ledes langsommere. Det første der sker er en inflammation i vævet. Denne inflammation opstår omkring et blodkar, hvor der her sker en nedbrydning af den barriere, som der er mellem blodkaret og hjernen. Betændelsen kan nu komme ind i hjernen, hvilket øger inflammationen. Denne inflammation er med til at starte nedbrydningen af det isolerende fedt. Dette kaldes demyelinisering og gør nerverne mere sårbare og påvirker deres ledningsevne. Det er forskelligt, hvor denne demyelinisering opstår og hvilke områder i hjernen som rammes. Områder, som er demyeliniseret kaldes plaques. Fedtet omkring nerverne kan på sigt gendannes, men der dannes arvæv, hvilket kan medføre varige ændringer på nervebanerne og deres ledningsevne.  Plaques betyder “hård” hvilket beskriver sygdommen godt, da dette arvæv er hårdt og dermed gør nerverne langsommere end tidligere.

Hvilke typer af Sclerose findes der?

Der findes en slags sclerose, men denne sygdom inddeles i, hvilket forløbsform sygdommen udvikler sig i. Den kan nemlig udvikle sig overordnede på tre forskellige måder, hvilket har en betydning for, hvordan prognosen og forløbet er.

Attakvis sclerose: 

Denne forløbsform har 8 ud af 10 af de, som er diagnosticeret med sclerose. Denne kendetegnes ved gentagnes attakker, som kommer fra centralnervesystemet. Længden på attakkerne kan variere fra dage til måneder og symptomerne kan variere eller forværres ved hvert attak. Når der ikke er attakker kan sygdommen forsvinde eller symptomerne kan lindres. Længden, symptomer og hyppigheden af disse attakker er forskellige fra person til person. Det er ikke altid muligt at se forandringerne i hjernen og rygmarven på scaninger.

Attakvis sclerose

Progressiv sclerose: 

Denne forløbsform har 2 ud af 10, som har fået diagnosticeret sclerose. Her udvikler sygdommen sig gradvis mere og mere. Denne forløbsform kan ske over flere år, hvor symptomerne langsomt forværres. Andre kan opleve at attakkerne kan give pludselige forværringerne af eksisterende symptomer. I denne forløbsform vil man i løbet af årene se en forandring på hjernen og rygmarven på en MR-scaning.

Progressiv sclerose

Sekundær progressiv sclerose: 

Denne forløbsform er, når man går fra attakvis sclerose til mere progressiv sclerose. Det er meget individuel hvornår dette sker, men 65% har denne forløbsform efter 15 år med attakvis sclerose. Her vil der også ske en gradvis forværring i funktionsevne og symptomer, men dette sker progressivt. Det er svært at skelne den ene forløbsform fra den anden, da det ofte sker i en glidende overgang.

Hvad er symptomerne?

Symptomerne på sclerose er meget forskellige og afhænger af, hvilke nervebaner som demyeliniseres. Plaques kan udvikles overalt i hjernen og i rygmarven. Symptomerne er spredte i starten, hvilket betyder at symptomerne kan være meget varierende over tid og sted. Symptomerne starter ofte i attacks, som udvikles over få dage og kan fortsætte i flere uger efter. Symptomerne kan forsvinde helt eller delvist igen efter et par måneder. De første symptomer rammer ofte synet. Det kan komme til udtryk ved pludseligt synstab eller dobbelt syn. Dog kan der også opstå føleforstyrrelser, snurrende fornemmelser eller nedsat muskelkraft i den ene side af ansigtet eller i det ene ben eller arm. Senere kan symptomerne blive voldsommere og kan bl.a. være:

 

  • Træthed og hurtig udmattelse
  • Spasticitet  i benene
  • Ændring i sanser
  • Problemer med vandladning eller hyppigere vandladning
  • Usikker gang og bevægemønster
  • Problemer med at tale og forstå det sagte
  • Svimmelhed
  • Psykiske påvirkninger som demens, humørsvingerne, depression

 

Der er stor forskel på, hvordan forløbet hos den enkle er. Nogle oplever få og milde attakker, imens andre oplever voldomme og oftere attakker. Attakkerne kan på længere sigt føre til vedvarende invalidering og handicap. Tiden mellem attakkerne kan variere, hvilket kan påvirke den enkeltes evne til at genoptræne og restituere efter et attak.

 

Hvad skal jeg være OBS på?

Det kan være svært at vide, hvornår der er tale om et egentligt attak. Dog skal du være opmærksom på pludselige føleforstyrrelser, synstab og balanceproblemer. Dog kan du også opleve andre af ovenstående symptomer. Er du i tvivl om du har oplevet et attak så søg læge. Det er vigtigt, at komme hurtigt i gang med behandlingen af sygdommen.

Kan jeg undgå Sclerose?

Man kender ikke årsagen til, hvorfor sygdommen opstår. Dog ved man, at familier med sclerose har en større risiko for at få sygdommen. Derudover er der flere der har sygdommen i tempererede klimaer, som Danmark end de tropiske og subtropiske klimaer. Man ved også, at mangel på D-vitamin kan føre til sygdommen, samt tidlig rygning og overvægt kan føre til sygdommen. Dog er der ikke klare råd til, hvordan du kan undgå sygdommen, da der stadig forskes meget i, hvorfor sygdommen opstår og hvordan den kan behandles.

Gode råd til at forebygge eller forhindre Sclerose-udvikling?

Har du sclerose er det vigtigt at forebygge symptomforværring. Du kommer ikke uden om en medicinsk behandling. Dog er der andre ting, som du kan gøre for at undgå en forværring:

 

  • Undgå rygning
  • Få D-vitamin
  • Spis masser af grønt
  • Motion – fysisk aktivitet og styrketræning

 

Ønsker du mere information, rådgivning og hjælp til sygdommen kan du kontakte scleroseforeningen her 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »
Smerter på ydersiden af foden stressbrud
Fod

Stressbrud

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor

Læs mere »
Overbelastningsskade i knæet
Løb

Typiske løbeskader

Løbeskader er desværre ikke unormalt, når du begynder at løbe længere, hurtigere eller oftere. Ca. 29% af alle voksne danskere løber. Omkring 20% af dem oplever

Læs mere »