Råd til flyveturen eller bilturen

Ønsker du nogle gode råd til flyveturen eller den lange biltur? Det er sommerferie om lidt og de fleste skal på ferie. Hvad enten du skal med fly, bil, bus eller tog kan turen godt gøre din krop stiv og øm. Især, hvis turen tager flere timer uden pauser. Du får derfor de bedste råd til flyveturen, togturen eller bilturen, så både du og din krop kommer godt igennem. Nederst finder du nogle gode strækøvelser, som du med fordel kan lave efter din en lang rejse.

Gode råd til flyveturen

I et fly kan du nemt komme op og stå eller gå. Dog er sæderne smalle og det er ikke nemt at ændre stilling uden at genere din nabo.

Gode råd til flyveturen:

Fordelen ved at rejse med fly er, at du har mulighed for at komme op og stå undervejs. Dog kan flysæderne ofte være smalle, hvilket gør at vi nemmere får en krumbøjet ryg, når vi sidder ned. Dog kan du gøre flyveturen til en god fornøjelse for din ryg og krop, hvis du følger disse råd:

#1: Brug en lændepude

En lændepude er især god til dig, som har en længere flyvetur foran dig. Lændepuden kan give dig en god støtte i din ryg, så du undgår at falde sammen i en krumbøjet stilling. Du får derfor en god aflastning af din ryg og en mere komfortabel flyvetur.

Du kan købe din egen lændepude her for KUN 300 kroner

#2: Slå armlænene ned

Husk at spørge dine naboer i flyvet om det er i orden, at du slår et eller begge armlæn ned. Det giver dig mere plads, samt forbedrer din siddemåde, da du nemmere kan ændre din stilling.

#3: Skift stilling så ofte du kan

Det gode ved et fly er, at du kan komme op og stå eller gå på gangene i flyet. Prøv at komme op og strække dine ben hver halve time. Det skaber blodtilførsel til dine muskler og mindsker spændinger og smerter i ryggen.

#4: Lav mobiliseringsøvelser i sædet

Sidder du inderst eller er der andre grundet til, at du ikke kan komme op og stå, så lav øvelser i sædet. Du kan enten lave almindelige mobiliseringsøvelser eller tage en massage/pigbold med i flyet. På den måde kan du skabe blodtilførsel til dine muskler, når du sidder.

#5: Tag kompressionssokker på

Kompressionssokker kan hjælpe med dit blodcirkulation i dine ben. Især, når vi sidder ned i flyet bruges vores venepumper i benene ikke. Det kan give hævede ankler og underben. Ved at tage kompressionssokker på mindskes dette.

#6: Drik vand

Ved at drikke vand sørger du for at dine muskler og væv forbliver elastiske, når du flyver. Når vi er dehydrerede arbejder vores muskler dårligere, hvilket øger risikoen for spændinger og smerter. Sørg derfor at drikke regelmæssigt under hele flyveturen og vent med alkohol og kaffe til du er landet. 

Gode råd til flyveturen og bilturen

En lang køretur i bilen kan give dig en øm ryg og stive ben. Sørg for at holde pauser, hvor du kan komme ud og strække dine ben.

Gode råd til den lange køretur:

Bilture er lidt mere problematiske end flyveture, da du ikke har mulighed for at komme op og bevæge dig rundt. Er du chauffør skal du ikke følge rådene, hvis det gør det sværere for dig at køre. Du skal altid have fokus på kørsel fremfor mobilisering og øvelser!

#1: Ændre sædeindstillingerne

Sidder du på samme måde i flere timer oplever du hurtigere spændinger og smerter. Kan du indstille dit sæde frem, tilbage, op eller ned kan det hjælpe med at aflaste din krop og skabe blodtilførsel. Det samme gør sig gældende, hvis du ændre ryglænet frem og tilbage. Brug også en lændepude her, da det giver den optimale støtte til din ryg.

Du kan købe din egen lændepude her for KUN 300 kroner

#2: Aktiver dine muskler

Når du kører holder du dine fødder i samme position det meste af tiden. Kan du vippe med tæerne ofte kan det hjælpe på stivheden omkring dine ankler. Gør det gerne hver gang du holder for rødt eller bilen er stoppet. Aktiver også dine ballemuskler, så du aflaster dine lår, samt kommer op og sidde i en bedre position.

#3: Sørg for dine skuldre er stabile

Ved at holde fast i rattet med begge hænder får du en bedre kropsholdning og stabilitet i dine skuldre. Hold i rattet og lav en lille udadrotation i dine skuldre for den bedste stabilitet. Hold dine hænder i klokken 9- og klokken 3-position.

#4: Bevægelse og mobilisering ved hvert stop

Hold hyppige pauser, hvor du kan komme ud og bevæge dig. Gå rundt, stræk dine ben ud, bevæg dine arme. Lav de bevægelser, som føles godt for dig og din krop.

 

Øvelser, som strækker din krop ud efter rejsen:

Efter en lang flyve- eller biltur er det godt at bruge 10-15 minutter på at mobilisere og strække kroppen godt ud. Det kan hjælpe på ømhed og stivhed i hele kroppen. Skal du rejse videre dagen efter, så lav gerne øvelserne inden du sætter dig ind i en flyver eller bil igen. På den måde kan du hjælpe din krop til at blive mindre stiv og øm efter en lang rejse. Du kan med fordel lave øvelserne i træningensvideoen herunder👇🏼

Øvelser og råd til flyveturen

 

Jeg håber, at du får en dejlig ferie, hvad enten den holdes hjemme i udlandet.
Hvad er dit bedste råd til flyveturen eller en lang køretur?
Del endelig i kommentarfeltet herunder👇🏼

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Mobilitetstræning – sådan kommer du godt i gang
Smerter på bagsiden af anklen

Andre relevante indlæg for dig:

Albuesmerter kan skyldes en golfalbue | øvelser for golfalbue

Øvelser for golfalbue

Du kan i dette indlæg blive meget klogere på, hvad en golfalbue er, samt få nogle gode øvelser for golfalbue.  En golfalbue giver smerter på indersiden af albuen og kan give smerter i albue, underarm og hånd. Bliv…
Læs indlæg
Albuesmerter skyldes typisk en tennisalbue | øvelser for tennisalbue

Øvelser for tennisalbue

Du kan i dette indlæg finde gode øvelser for tennisalbue og blive meget klogere på, hvordan du kommer din tennisalbue til livs. En tennisalbue giver smerter på ydersiden af albuen og kan være meget smertefuld. Du kan læse…
Læs indlæg
Øvelser for hulfod

Øvelser for hulfod

Du finder her 3 gode øvelser for hulfod. Hulfod kaldes også for Pes Cavus. Her har foden en høj svang. Du kan her blive meget klogere på, hvad en hulfod er. Har du gener forbundet med din hulfod…
Læs indlæg
Menu