Øvelser for hælspore

I dette indlæg får du 3 gode øvelser for hælspore. Hælspore kaldes også for svangsenebetændelse og kan være meget smertefuld. Du kan her læse meget mere omkring hælspore,  samt få gode råd til at behandle og forebygge det. Nederst finder du øvelserne, som kan hjælpe dig med at blive smertefri igen.

 

fodsmerter : øvelser for Hælspore
Hælspore giver smerter under hælen og forværres især ved belastning på foden. Smerterne kan stråle ud i svangen og foden.

Hvad er hælspore?

Hælspore opstår, når der sker en inflammation i fascien under foden. Denne fascie går fra forfoden og hæfter nede ved hælen. Denne fascie kaldes Plantaris Fascilitis og har til funktion at støtte op om svangen under foden. Sker der en overbelastning af foden opstår der en irritation af denne fascie, hvilket giver smerter under hælen ved belastning.

 

 

Hvilke symptomer er der på en hælspore?

De typiske symptomer på en hælspore er smerter under hælen. Denne smerte komme oftest ved belastning på foden og forværres gradvist over tid. I nogle tilfælde kan du opleve stålende smerter under foden og ud i tæerne. Smerterne kan varmes op, men efter aktiviteten kommer smerterne retur. Der kan også forekomme ømhed og stivhed under foden om morgen, når du står op eller om aften efter du har brugt din fod.

Hvorfor opstår hælspore?

Den typiske årsag til, at hælspore opstår er en overbelastning af foden. Denne overbelastning kan ske ved:

  • For hurtig øgning i træningsintensitet og mængde. Især aktiviteter, hvor der er vægtbæring på foden (løb, gang, hop)
  • Gang eller stand på hårdt og koldt underlag i længere tid af gangen. Hårdt underlag kan belaste dine fødder mere.
  • Platfod eller hulfod. Her påvirkes musklerne og senerne under foden anderledes, hvilket nemmere kan skabe en overbelastning af foden.
  • Graviditet eller overvægt. Jo mere vægt, der er på foden, jo større belastning er der på musklerne, hvilket kan øge risikoen for en overbelastning af fascien under foden.
  • Dit fodtøj. Manglende stødabsorbering eller stabilitet i skoen kan øge risikoen for irritation af facsien under foden.

Hvad kan jeg gøre for at mindske hælspore?

En hælspore kan være meget smertefuld og jo før du reagerer på dine smerter, jo hurtigere kan du komme over den. Du får her de bedste råd til at mindske hælspore:

#1: Aflastning

Hælspore skyldes en overbelastning fascien under foden. Oftest forværres smerterne, når du belaster din fod. Det er derfor en god idé at holde en pause med aktiviteter, som forværre dine smerter under foden. Udskift gang og løb med cykling eller svømning, så du stadig holder gang i musklerne i underben og fod uden at du forværre dine smerter.

#2: Støttende fodtøj og indlæg

Da smerterne typisk sidder lokalt under hælen kan du opleve en lindring i dine smerter og symptomer ved at bruge indlæg under hælen. Her kan du få mere støtte, hvilket giver din hæl mere stødabsorbering, når du går eller står. Derudover er det vigtigt, at du går med godt fodtøj. Jo mere støtte og stødabsorbering dine sko har, desto mindre belastning kommer der på din hæl og svang. Sko med tynd sål, der sidder løse eller stive og hårde sko kan forværre dine smerter.

#3: Stræk og styrke af svangen

Du kan (heldigvis) også lave øvelser for din hælspore. Det kan nemlig hjælpe at strække og styrke muskler under svangen. Da hælspore skyldes en overbelastning af fascien kan du opleve en god effekt af at lave øvelser, som styrker dine muskler og sener under svangen. Jo stærkere fod du har, jo mindre risiko er der for at din hælspore kommer igen. I videoen herunder finder du 3 øvelser, som strækker og styrker dine muskler under svangen. Til øvelserne skal du bruge en massagebold eller tennisbold.

 

Se de gode øvelser for hælspore her👇🏼

Øvelser for hælspore

 

Hvor ofte skal jeg lave øvelser for hælspore?

Det anbefales, at du laver øvelserne 3-5x om dagen i 2-3 måneder før du kan opleve en bedring. Effekten af øvelserne afhænger af, hvor længe du har haft smerter og om det er muligt for dig at aflaste din fod i løbet af dagen. Du vil få den bedste effekt af øvelserne ved at kombinere øvelserne med aflastning og indlæg. Har du mange smerter eller bliver smerterne ikke mindre af øvelserne skal du kontakte din læge. Din læge kan hjælpe dig med smertestillende for din fod, samt hjælpe dig med din videre behandling for hælsporen. Kommer din hælspore ofte igen kan det være en god idé at kombinere ovenstående øvelser med styrke øvelser af dit underben og knæ. Musklerne i vores underben har en tæt forbindelse til vores fod. Du kan nemt og enkelt styrke musklerne med en træningselastik hjemme på stuegulvet.

 

Køb din træningselastik her og få adgang til 10 øvelser, som styrker dine ankler og underben

KØB din træningselastik og få adgang til 10 øvelser for kun for KUN 140 kroner

Læs mere om træningselastikken her

 

 

Har du nogle spørgsmål til hælspore?
Så skriv endelig dit spørgsmål i kommentarfeltet.
Jeg ser frem til at høre fra dig ☺️👇🏼

 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Øvelser for platfod
Øvelser for nedsunket forfod

Andre relevante indlæg for dig:

Øvelser for smerter i håndleddet

Savner du nogle lette og nemme øvelser for smerter i håndleddet? Der kan være mange årsager til smerter i håndleddet, men den hyppigste årsag er en musearm eller seneskedebetændelse. I dette indlæg bliver du klogere på de hyppigste…
Læs indlæg
Øvelser for slimsækkebetændelse i albuen

Øvelser for slimsækkebetændelse i albuen

Savner du nogle gode øvelser for slimsækkebetændelse i albuen? Slimsækkebetændelse kan give smerter på bagsiden af albuen, samt hævelse og nedsat bevægelighed. I dette indlæg kan du blive meget klogere på, hvad slimsækkebetændelse er, samt hvad du kan…
Læs indlæg
Albuesmerter kan skyldes en golfalbue | øvelser for golfalbue

Øvelser for golfalbue

Du kan i dette indlæg blive meget klogere på, hvad en golfalbue er, samt få nogle gode øvelser for golfalbue.  En golfalbue giver smerter på indersiden af albuen og kan give smerter i albue, underarm og hånd. Bliv…
Læs indlæg
Menu