Øvelser for platfod

Du finder her 3 gode øvelser for platfod. Platfod kaldes også Pes Valgus og betyder, at foden falder ind. I dette indlæg bliver du meget klogere på, hvad platfod er og hvad du kan gøre for at mindske din platfod. Nederst finder du 3 øvelser for platfod. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er forkert at have platfod. Der findes forskellige grader og i nogle tilfælde kan du opleve at din platfod medføre gener. Du skal derfor ikke ændre din platfod, hvis du ikke mærker noget til den.

 

Hvad er platfod?

Under vores fod har vi en svangbue og en tværbue. Svangbuen er buen fra vores forfod til vores hæl. Det betyder, at belastningen og støtten i foden normalt kommer på forfoden og hælen. Ved platfod er svangbuen på indersiden faldet sammen, hvilket mindsker svangbuen, samt betyder, at belastningen på foden nu også kommer på indersiden af foden. Tværbuen sidder under forfoden påvirkes også ved platfod, da tværbuen også mindskes og belastningen på forfoden kommer på alle tæerne frem for kun storetåen og lilletåen. Det betyder, at musklerne og senerne omkring foden belastes anderledes, hvilket kan give smerter og gener over tid.

 

På dette billede ses en fod, hvor der er en normal svangbue. Her kommer belastningen på forfoden og hælen, når du går eller står.
Øvelser for platfod
På dette billede ses en fod, hvor der ikke er en svangbue. Her kommer belastningen også på indersiden af mellemfoden, når du går eller står.

Hvilke symptomer er der på platfod?

Det er ikke alle, som oplever smerter og gener ved en platfod. Dog kan dine fødder og underben hurtigere blive overbelastet, hvis du døjer med platfod. Der kan være en større risiko for hælsporeskinnebensbetændelseoverbelastning af akillessenen og løberknæ, hvis du døjer med platfod. Du vil ofte opleve smerter og træthed ved indersiden af foden, som kan komme ved belastning. Har du døjet med platfod i lang tid kan du opleve, at din balance blive dårligere og din ankel bliver mere stiv.

Hvorfor får man platfod?

Årsagen til platfod kan skyldes flere ting. De typiske årsager er:

  • For kort Akillessene.
  • Svag Tibialis Posterior-muskel (Musklen under svangen).
  • Overrivning af ledbånd i foden.
  • Brud i foden (især mellem- eller bagfoden).
  • Sammenvoksning af knogler i foden.
  • Kan være medfødt.
  • Sygdomme som leddegigt eller nerve/muskelsygdomme.
 

Hvad kan jeg gøre for at mindske platfod?

Døjer du med gener grundet platfod kan du følge disse råd. Rådene kan også bruges forebyggende, så du ikke kommer til at opleve smerter og gener i fod og underben:

 

#1: Indlæg

Døjer du med platfod kan du have glæde af et indlæg, som giver støtte til svangen. Det kan derfor være en god idé at få lavet et speciallavet indlæg til din fod, da der findes forskellige grader af platfod.

 

#2: Støttende fodtøj

Udover indlæg er det vigtigt, at du har godt fodtøj på. Jo mere støtte og stabilitet dit fodtøj giver dig i svangen jo bedre er det. Støttende sko kan mindske dine smerter og gener, samt korrigere din fod og dermed mindske risikoen for overbelastningsskader i fod og underben.

 

#3: Fodøvelser

Hvis din platfod skyldes svage muskler i fod og svangbue kan du opleve en god effekt af øvelser. Det er især godt at styrke og mobilisere dine muskler i foden og svangbuen, hvis du ønsker at mindske platfod. I videoen herunder finder du 3 gode øvelser for plat, som du nemt kan lave derhjemme. Til øvelserne skal du bruge en karklud, håndklæde eller et viskestykke.

 

Du kan se nogle gode øvelser for platfod i nedenstående video:

Hvor ofte skal jeg lave øvelser for platfod?

Det kan være en god idé at lave øvelserne 3-5x om dagen. Hvis du først har en tendens til platfod er det en god idé at fortsætte med øvelserne for at undgå dine gener kommer igen. Start derfor ud med 3-5x om dagen. Når dine gener er mindsket kan du lave øvelserne 1-3x hver eller hver anden dag. For at du får den bedste effekt af øvelserne er det en god idé at gå med indlæg og godt fodtøj også. På den måde får din fod den optimale støtte hele dagen og ikke kun, når du laver øvelser. Døjer du med mange smerter og gener grundet din platfod skal du snakke med din læge om din videre behandling. Hvis din platfod skyldes en nerve- eller/og muskelsygdom kan en operation være den rette løsning for dig.  Du må ikke opleve en forværring af dine smerter og symptomer efter du har lavet øvelserne. I mange tilfælde kan det også være en god idé at styrke dine muskler omkring anklen og underbenet, da disse muskler har en tæt forbindelse til din fod. Dette kan med fordel gøres med en træningselastik, hvor du kan styrke og stabilisere dine muskler i foden, ankel og underbenet.

Ønsker du flere øvelser til at styrke din fod ?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at styrke din fod
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »
Smerter på ydersiden af foden stressbrud
Fod

Stressbrud

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor

Læs mere »
Overbelastningsskade i knæet
Løb

Typiske løbeskader

Løbeskader er desværre ikke unormalt, når du begynder at løbe længere, hurtigere eller oftere. Ca. 29% af alle voksne danskere løber. Omkring 20% af dem oplever

Læs mere »