Behandling af smerter i nakken

Selv om smerter i nakken sjældent giver varige mén, er det vigtigt, at du bliver undersøgt grundigt, når du oplever smerter og stivhed i nakken. Dels for at undgå at de nuværende smerter bliver kroniske, dels for at forebygge nye smerter. En fysioterapeutisk undersøgelse hos Din Flexible Sundhed tager udgangspunkt i dig og dine problematikker. Du modtager derfor en målrettet behandling af smerter i nakken og får øvelser, som passer til dit problematik.

Hvad er nakkesmerter?

Smerter i nakken er hyppige. Det skønnes, at op mod halvdelen af alle danskere har haft ondt i nakken det seneste år. Smerterne mærkes typisk i den øvre del af ryggen, skuldrene og nakkeområdet op til hovedet, men kan også stråle ud i armen og være særdeles smertefulde. Den gode nyhed er, at smerter i nakken i de fleste tilfælde forsvinder igen uden varige mén. Selvom smerterne oftest går over igen er det en god idé at få en behandling af smerter i nakken alligevel. Dels for at undgå et tilbagefald eller en forværring af smerterne.

Du kender sikkert betegnelsen ”hold i nakken”. Hold i nakken opstår ofte akut. Nakken bliver stiv, og det gør ondt at dreje og bevæge hovedet. Står smerterne på i mere end 12 uger defineres de som kroniske. Årsagen er oftest mekanisk belastning og opspændt muskulatur, men i få tilfælde skyldes det specifikke diagnoser som diskusprolaps, knogleskørhed, (slid)gigt eller forstuvning af nakken i form af piskesmæld.

 

Smerter i nakken efter et piskesmæld eller ulykke

7.000 danskere udsættes årligt for et piskesmæld. Piskesmæld – også kaldet whiplash – er en voldsom forstuvning af bløddelene i nakken som følge af en ulykke eller et traume. Dette kan ske som følge af en bilulykke, hvor nakken udsættes for et voldsomt ”ryk”, eller et fald hvor hovedet får et slag. Symptomerne er nakkesmerter, nedsat bevægelighed, svimmelhed, koncentrationsbesvær og smerter, som stråler ud i skulder og arm.

Smerter og stivhed aftager typisk i løbet af få dage til uger, og 85 procent er symptomfrie efter få måneder. I nogle tilfælde tager det længere tid, og det kan i værste tilfælde udvikle sig til et såkaldt whiplash-syndrom. Et whiplash-syndrom er kendetegnet ved fortsat hovedpine, nakkesmerter, indskrænket bevægelighed og hukommelsesbesvær. Det er svært at behandle et whiplash-syndrom, og det er derfor vigtigt, at du søger hjælp umiddelbart efter ulykken, så du har størst mulig chance for at vende tilbage til dine hverdagsaktiviteter på samme vilkår som før ulykken.

Din Flexible Sundhed tager enhver mistanke om piskesmæld særdeles alvorligt. Du modtager en grundig undersøgelse af din nakke og individuelt tilpassede øvelser, så du kan genvinde din bevægelighed og forebygge dannelse af arvæv fra de forstuvede strukturer i nakken.

Hvad kan en fysioterapeut gøre ved smerter i nakken?

En fysioterapeut kan lave en grundig undersøgelse af din nakke. Det er vigtigt, at finde ud af, hvor dine smerter stammer fra, så du kan få en behandling af årsagen til dine nakkesmerter. Når du kommer til en fysioterapeut med nakkesmerter kan din behandling bestå af:

  • Øvelser

  • Manuel behandling og/eller mobilisering

  • Gode råd og vejledning

Bestil en tid til behandling af smerter i nakken hos en professionel fysioterapeut her:

Læs mere om smerter i nakke og øvre ryg her:

Find de bedste øvelser for nakke og øvre ryg her:

Har du spørgsmål eller er du i tvivl?

Ring eller skriv til 42 67 81 00 – så kan jeg hjælpe dig med dit spørgsmål.
Du kan også kontakte mig her eller booke en tid nemt lige her:

Menu