Behandling af albuesmerter

Oplever du smerter i din albue, er det vigtigt, at du modtager en professionel og grundig undersøgelse af hele din arm og nakke for at klarlægge, hvor dine smerter stammer fra. En behandling af albuesmerter afhænger af årsagen til smerterne. Typisk er en del af behandlingen aflastning, hvis du har et job, hvor du laver den samme bevægelse flere gange om dagen (fx. maler, skruer, hamrer eller lignende). Det kan også være, at du er begyndt på en ny sport, fx tennis eller badminton, hvor du er kommet til at øge intensiteten og belastningen for hurtigt.

Hvad er albuesmerter?

Albuesmerter kan opstå grundet direkte skader på albuen i form af eksempelvis slag eller overbelastning af armen efter gentagne bevægelser. Den mest hyppige smerte forekommer på ydersiden af albuen, og disse smerter er bedre kendt som en tennisalbue. Er smerterne på indersiden af albuen, kaldes dette en golfalbue. Smerterne kan også skyldes betændelse i slimsækkene på bagsiden af albuen, hvilket går under betegnelsen “musearm”. Her kommer der smerter i underarmen, hvilket skyldes, at man ofte sidder flere timer foran en computer, hvor håndled og albue holdes i unaturlige stillinger, hvilket fører til overbelastning og betændelsestilstande i senerne og bursaerne. Smerterne kan derfor opstå gradvist over tid og er især slemme, når du udfører den aktivitet, som har overbelastet din albue. Slag direkte på albuen kan føre til brud på under- eller overarmen, hvilket kræver den rette genoptræning.

Det er vigtigt at være klar over, at smerterne også kan stamme som refererede smerter fra skulderen, nakken eller håndleddet. De fleste albuesmerter går over sig selv, men det kan hænde, at overbelastning af albuerne medfører kroniske smerter, hvis de ikke bliver behandlet korrekt.

Hvad kan en fysioterapeut gøre ved albuesmerter?

En fysioterapeut kan hjælpe dig af med dine albuesmerter. Er dine smerter opstået lokalt i albuen, som fx. golf- eller tennisalbue er behandlingen en kombination af øvelser og manuel behandling. En fysioterapeut kan undersøge, hvad årsagen er, samt finde den bedste behandling af albuesmerter. Uanset om dine smerter er lokale eller stammer fra din nakke eller skuldre er din behandling en kombination af:

  • Øvelser

  • Manuel behandling og/eller mobilisering

  • Gode råd og vejledning

Bestil en tid hos en fysioterapeut til en behandling af med dine albuesmerter idag:

Læs mere om albuesmerter her:

Få de bedste øvelser mod albuesmerter her:

Har du spørgsmål eller er du i tvivl?

Ring eller skriv til 42 67 81 00 – så kan jeg hjælpe dig med dit spørgsmål.
Du kan også kontakte mig her eller booke en tid nemt lige her:

Menu