Behandling af hoftesmerter

Når du kommer med hoftesmerter er det vigtigt at finde årsagen til smerterne. Du får derfor en grundig undersøgelse af din lænderyg, hofte og bækken. En behandling af hoftesmerter afhænger derfor af årsagen til dine smerter.

Hvad er hoftesmerter?

Smerter i hoften er ikke ligeså udbredte som ryg-, nakke- og skuldersmerter, men kan forekomme grundet sport eller idræt. Smerterne kan skyldes strukturer i og omkring hoften, men smerterne kan også være refererede fra ryggen, bækkenet eller lysken.

Smerter i og omkring hoften skyldes ofte overbelastning, hvor slimsækkene eller muskelsenerne er betændte, hvilket medfører smerter ved bevægelse af hoften. Musklerne kan også sende refererede smerter til hoften, hvis disse er meget opspændte og ovebelastede. Derudover kan smerterne forekomme grundet slidgigt, frakturer eller afklemning af nerver.  

En grundig undersøgelse vil hjælpe med at finde frem til, hvor dine smerter stammer fra. Det vil være med til at give dig et effektivt og målrettet behandlingsforløb med fokus på, hvilken behandling netop du skal have for at komme dine hoftesmerter til undsætning. Du vil modtage gode råd og vejledning til, hvordan du med få, effektive øvelser kan undgå smerter, så du igen kan svinge med hofterne. 

Hvad er bækkensmerter?

Bækkensmerter forekommer ofte under graviditeten, hvor halvdelen af kvinderne oplever smerter i bækkenet. Smerterne viser sig og påvirker funktionsniveauet på forskellig vis. Smerterne forsvinder ofte 3 måneder efter graviditeten, men 10% døjer fortsat med smerter flere måneder og endda år efter deres graviditet. Det er også muligt at have bækkensmerter uden at være gravid, hvilket kan skyldes et traume eller gigtsygdomme.

Oplever du bækkensmerter er det vigtigt med en grundig undersøgelse, der kan finde den underliggende årsag til smerterne. Det er vigtigt at undersøge, om smerterne stammer fra lænden eller bækkenet, da en tredjedel af dem, der henvender sig med smerter i lænden, har bækkensmerter. Du vil ud fra denne undersøgelse modtage en individuel behandling, der er tilpasset dine smerter og funktionsbegrænsninger i hverdagen. Ydermere er det vigtigt, at du får styrket dine muskler omkring dit bækken med specielt tilpassede øvelser, så du kan bevæge dig frit uden smerter i fremtiden.

Hvad kan en fysioterapeut gøre ved hoftesmerter?

En fysioterapeut kan behandle dine hoftesmerter med øvelser og/eller manuel behandling. Når årsagen til dine hoftesmerter er fundet starter behandlingen. Smerter omkring hoften påvirker oftest vores gangfunktion og dermed alle musklerne omkring hoften. En fysioterapeut kan hjælpe dig af med dine smerter og nedsat bevægelighed omkring din ryg og hofter.  En behandling af hoftesmerter er derfor en kombination af:

  • Øvelser

  • Manuel behandling og/eller mobilisering

  • Gode råd og vejledning

Kom igang med en behandling af dine hoftesmerter idag! Bestil tid til fysioterapeut her:

Læs mere om hoftesmerter her:

Få de bedste hofteøvelser her:

Har du spørgsmål eller er du i tvivl?

Ring eller skriv til 42 67 81 00 – så kan jeg hjælpe dig med dit spørgsmål.
Du kan også kontakte mig her eller booke en tid nemt lige her:

Menu