Øvelser for Trokanterbursit

Disse øvelser for Trokanterbursit er for dig, som døjer med smerter på ydersiden af hoften. En Trokanterbursit er en betændelse i slimsækken, som sidder på ydersiden af hoften. I nogle tilfælde kan denne betændelse også påvirke vores ydre hoftemuskulatur. Derfor kan du med fordel lave disse øvelser for Trokanterbursit til en overbelastning af Gluteus Medius eller en ydre Springhofte. Dog er det altid vigtigt, at du opsøger en fysioterapeut eller din læge, hvis du døjer med smerter på ydersiden af din hoften. Nederst på siden får du en træningsvideo med de bedste øvelser for Trokanterbursit, som du nemt og enkelt kan lave derhjemme.

Vi du vide mere om en slimsækkebetændelser og hvad du udover øvelser selv kan gøre for at komme dine hoftesmerter til livs? Så kan du med fordel læse videre, så du får det mest optimale ud af dit genoptræningsforløb.

Hvad er en Trokanterbursit?

En Trokanterbursit er en slimsækkebetændelse i slimsækken, som sidder mellem vores hofteben og senebåndet Tractus Iliotibialis. En slimsæk er et væskefyldt hulrum, som gør glidningen mellem sener, muskler og knogler lettere. Når der kommer betændelse i denne slimsæk kan dette forårsage smerter, når du bevæger din hofte. Smerterne er på ydersiden af hoften og kan stråle ned langs benet eller om til ballen. Du vil opleve, at smerterne forværres, når der kommer et tryk på ydersiden af hoften.

Hvorfor opstår en Trokanterbursit?

Der kan være flere årsager til, at en Trokanterbursit opstår. Typisk opstår betændelse grundet en overbelastning af hoften.  Denne overbelastning kan skyldes øget stand, gang, trappegang eller klatring, hvilket kan overbelaste slimsækken over tid. Tidligere operationer, skader eller fald på hofte, bækken eller ryg kan også påvirke, at musklerne og senerne omkring hoften arbejder anderledes. Det kan øge risikoen for en overbelastning af slimsækken på ydersiden af hofte, da dit gangmønster og aktivering af musklerne omkring hoften kan ændre sig.

Smerter på forsiden af hoften øvelser for trokanterbursit smerter på ydersiden af hoften
En Trokanter Bursit kaldes også for slimsækkebetændelse i hoften. Her vil du opleve lokale smerter på ydersiden af hoften.

Hvad kan jeg gøre mod slimsækkebetændelse?

Døjer du med slimsækkebetændelse? Så kan disse råd hjælpe dig:

 

#1: Aflast hoften og undgå aktiviteter, som giver smerter:

Din Trokanterbursit bliver ikke bedre af, at du fortsætter med de aktiviteter eller sport, som giver smerter. Så snart du mærker smerterne på ydersiden af hoften er det vigtigt, at du holder en pause med de smertegivende aktiviteter med det samme. I nogle tilfælde kan der være en hævelse på siden af hoften. Her kan is eller varme afhjælpe den værste hævelse og ømhed.

 

#2: Find årsagen:

Uanset hvordan dine smerter på ydersiden af hoften er kommet er det vigtigt at finde årsagen. Har du en arbejdsstilling, hvor du belaster din hofte? Står du og hænger til den ene side, når du står ved skrivebordet? Er du begyndt at øge din gang- eller løbedistance uden at træne musklerne omkring hoften op? Døjer du med rygsmerter, som kommer igen og igen? Alle ovenstående årsager (og mange andre) kan alle være med til, at dine smerter på ydersiden af hoften er opstået. Med andre ord: Finder du ikke årsagen, kommer dine smerter tilbage igen, når du begynder på din dagligdag igen.

 

#3: Husk at træne din hoftestabilitet:

Jeg oplever, at mange i min klinik kan have stærke muskler omkring hoften, men når det kommer til hoftestabiliteten kan den være super ringe. Stærke muskler er ikke ensbetydende med at din hofte kan klare lidt af hver. Er du nysgerrig på, hvad hoftestabilitet er, så kan du læse meget mere her. Døjer du med smerter på ydersiden af hoften (ikke kun en Trokanterbursit) så kan du med fordel lave øvelserne i nedenstående video. Vi skal ud og styrke og strække vores hofter godt igennem.

 

Hvor ofte skal jeg lave øvelser for Trokanterbursit?

Der er forskellige grader af, hvor slem en Trokanterbursit kan være. Nogle oplever meget få symptomer, mens andre har svært ved at gå grundet smerter. Døjer du med voldsomme smerter vil jeg anbefale dig, at kontakte din læge med henblik på om du skal tilbydes smertestillende medicin inden du går igang med genoptræningen. Et andet alternativ er en fysioterapeut, som kan tilbyde dig supplerende behandling, samt finde de øvelser du skal starte med, hvis ovenstående er for smertefulde for dig. Er dine smerter og symptomer moderate vil jeg anbefale dig at lave træningsprogrammet 3-5x dagligt til, at dine smerter har fortaget sig. Øvelserne er gode til både at smertelindre, samt forebygge nye hoftesmerter. Det er derfor en god idé at fortsætte med øvelserne 3-4x om ugen, når du er helt smertefri. Så holder du din hoftestabil og smertefri (med mindre du udsætter den for nye belastninger, som den ikke er stærk nok til) Når du føler dig klar til mere belastning kan du med fordel bruge en træningselastik, som er perfekt til at styrke og stabilisere musklerne omkring hoften.

Ønsker du hjælp til genoptræningen af din slimsækkebetændelse i hoften?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at lindre dine smerter og gener i forbindelse med slimsækkebetændelse i hoften. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »
Smerter på ydersiden af foden stressbrud
Fod

Stressbrud

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor

Læs mere »
Overbelastningsskade i knæet
Løb

Typiske løbeskader

Løbeskader er desværre ikke unormalt, når du begynder at løbe længere, hurtigere eller oftere. Ca. 29% af alle voksne danskere løber. Omkring 20% af dem oplever

Læs mere »