Knæets opbygning

Vi fortsætter fra sidste gang og går endnu mere i dybden med knæets opbygning, funktion og anatomi. Knæets vigtigste funktion er  – udover at strække og bøje knæet – at være stødabsorberende, når vi går og løber. Knæet belastes som hovedregel 3x din kropsvægt, når du løber. Det vil sige, at vejer du 70 kg oplever knæene en kraftbelastning på lidt over 200 kg for hvert skridt, hvilket betyder, at dine knæ modtager en kraft på over 400 ton når du løber en tur på 5 km. Det er derfor ikke underligt, at knæene er i stor risiko for skader. Knæet består af mange forskellige strukturer og derfor får du et indblik i knæets opbygning rent anatomisk. 

Ønsker du at blive klogere på knæets opbygning? Så kan dette 4 ugers online forløb hjælpe dig af med dine smerter i knæet. Start allerede idag.

Knæets opbygning

I sidste uge kom vi hurtigt ind på de vigtigste strukturer i knæet. Du får her et indblik i knæets opbygning, samt den biomekaniske del af dit knæ. 

Knæets knogler

Knæet består af 3 knogler: Vores lårben (femur), underbenet (tibia) og vores knæskal (patella).

Knæets knogler er lårbenet (femur) og underbensknoglen (tibia), som sammen bliver et hængelled. Knæskallen (patella) er placeret midt i mellem, hvor der er et hul mellem knoglerne, som passer til knæskallen.

Og hvorfor har man denne knæskal? Trækket fra lårets store muskel (quadriceps femoris) går igennem knæskallen og ned til underbenet. Knæskallen er med til at skabe en større vægtstangsarm i lårmusklen, så musklen kan udføre mere kraft. Knæskallen er stabiliseret af lårmusklen og en masse ledbånd.  Knæskallen glider 4 cm op og ned hver gang du bøjer og strækker knæet, hvilet betyder, at knæskallen aktiveres mange gange i løbet af en dag. Er lårmusklen ikke stærk nok eller er nogle af ligamenterne for stramme eller løse kan knæskallen ikke køre optimalt, hvilket kan resultere i smerter.

 

 

Korsbåndene

De grå områder viser korsbåndene og meniskernes placering i knæet.

Korsbåndene, som de fleste kender, sidder dybt inde i knæet. Vi har to korsbånd, det forreste og det bagerste. Disse er sammen med menisker,  ledbånd og muskler med til at stabilisere vores knæ. Oplever man en skade på det forreste korsbånd vil benet føles usikkert og underbenet vil skride fremad i forhold til lårbenet når du bevæger dig. En skade på det bagerste korsbånd vil få underbenet til at glide bagud i forhold til lårbenet. Du vil opleve akutte smerter, løshed og hævelse alt efter, hvor stor skaden er. Smerterne vil oftest føles markant og dyb i knæet og forværres ved belastning. Er der kommet en skade på korsbåndene er der oftest også kommet en skade på ledkapslen, ledbånd, brusk, knogle eller menisk, hvilket kan være med til at give smerterne. Smerterne vil aftage efter nogle uger, hvorefter du vil kunne genoptage aktiviter som tidligere. Du vil dog mærke instabilitet og løshed ved drejebevægelser og vrid i knæet grundet det skadede korsbånd. Er der sket en kraftig skade på dit korsbånd og andre strukturer, kan lægen vurdere, at der skal en operation til for, at dit knæ kan blive stabilt igen. 

Meniskerne

I knæet findes der to menisker, hvis vigtigste opgave er at fordele vægten i knæet, således brusken slides mindre. Meniskerne er med til at give stabilitet og er elastiske. Når menisken bliver skadet, opstår der revner på tværs eller på langs af menisken, og et lille stykke af menisken kan komme i klemme, når knæet bevæges. Kommer en større del af menisken i klemme i ledfladen kan dette give låsninger, så knæet ikke kan bevæges normalt. Små mensikskader heler af sig selv, hvor større skader på menisken kan kræve en operation for at den kan hele optimalt. Ved meniskskader vil der være smerter ved belastning, hvorefter knæet kan hæve op når du belaster det for meget.

Sideligamenterne

På siden af knæet har vi to ligamenter, som også er vigtige i forhold til vores stabilitet i knæet ved vrid. Disse kaldes sideligamenter eller collaterale ligamenter. Skader på disse forekommer ikke ligeså ofte som korsbåndsskader og meniskskader, men opstår som følge af skader på disse strukturer. Smerterne vil komme efter skaden og være meget stærke. Der vil ofte forekomme hævelse og ømhed på indersiden eller ydersiden af knæet og knæet vil føles løst og instabilt.

 

Skader på: 
Musklerne

Du kan få en skade i musklen, muskelsenen eller senetilhæftningen på knoglen. Ved voldsomme skader kan der opstå en skade på flere strukturer.

Vi har mange muskler der udspringer og hæfter ved knæet. Alle disse muskler har sener, som kan blive overbelastet og betændte. Knæets muskler kan få bristninger ved pludselige, kraftige belastninger. Muskelbristninger kan ske i musklen eller ved muskelsenefæstet og viser sig ved ømhed omkring musklen eller muskelsenen. Oftest ses muskelbristning af haserne, også kendt som baglårsmusklen. Smerterne vil komme ved tryk på musklen og forværres ved udspænding eller aktivering knæets muskler. Ved slemmere tilfælde vil smerterne føles som jagende smerter i musklen.  

Senerne

Overbelastede sener eller senebetændelse skyldes gentagene belastning, som medfører små bristninger i senen ved senefæstet. Dette viser sig ved en betændelse, som giver smerter når senen aktiveres.  Der vil også forekomme smerter ved tryk på senen eller udspænding af senen. Knoglehindeafrivninger skyldes, at ledbåndene eller senerne er forstrukket, hvor et lille stykke af knoglehinden er blevet revet i stykker. Dette kan ske på sideligamenterne, hvor der i værste tilfælde kan komme betændelse i knoglehinden. Der vil være smerter ved tryk og udspænding af senerne eller ledbåndene. Oftest går smerterne over efter få uger.

Brusken

Er brusken derimod slidt på lårbensknoglen og/eller underbensknoglen kan dette resultere i smerter grundet det øget stød på knoglerne. Brusken har i sig selv ikke følenerver, hvilket betyder, at smerten først registreres af hjernen, når brusk er slidt af. 

 

Alle disse strukturer i knæet kan være med til at give os smerter. Men ofte kan smerterne i knæet også stamme fra andre steder i kroppen. Smerter i hoften eller ryggen kan sende refererede smerter ned til knæet. Det samme kan opspændte muskler omkring ryggen, ballen og hofterne også. Det er derfor vigtigt, at du få en specifk undersøgelse af både ryggen, hofterne, knæene og anklerne, hvis du oplever smerter i knæene.

Det sidste og vigtigste er musklerne omkring knæet som vi selv, aktivt, kan være med til at gøre stærkere, så de kan bevæge knæet optimalt, samt være med til at stabilisere knæet når vi går og løber – Og netop gode øvelser til musklerne vil du få næste gang.

 

Du kan få endnu flere øvelser for dine knæ, når du køber en træningselastik her. Når du træner med en elastik styrker du både dine muskler og ledbånd omkring dit knæ.

 

Læs mere om knæsmerter her og kom af med generne og smerterne igen. 
Jeg håber, at du er blevet klogere på knæets opbygning.
Har du nogle spørgsmål til knæet er du altid velkommen til at skrive en kommentar. Så vil jeg med glæde svare dig👇🏼☺️

Nysgerrig på mere?

Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

.

Fulde navn::

Email:

, , , , , , ,
Akutte knæskader
Undgå smerter i knæet med disse råd!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu