Uro i benene – Rastløse ben

Uro i benene kan skyldes mange forskellige ting. I dette indlæg bliver du klogere på begrebet “Rastløse ben”, som er en betegnelse på vedvarende uro i benene. Du kan opleve uroen om aftenen og natten, men det er ikke ualmindeligt, at den kan stå på hele dagen. Nederst i indlægget finder du nogle gode øvelser, som du kan lave mod uro i benene. Men først bliver du klogere på, hvorfor uroen opstår, symptomerne og hvad du selv kan gøre for at mindske uroen og generne i benene.


Hvorfor opstår der uro i benene?

Uro i benene grundet Rastløse ben eller på engelsk: “Restless legs syndrome” skyldes ikke en egentlig sygdom. Man kender ikke årsagen til, hvorfor uroen opstår. Dog kan rastløse ben være arvelige eller forekomme hyppigere hos gravide. Man mener også, at mangel på mineraler kan være årsagen til, at uroen opstår. Især jern- og magnesiummangel kan være årsagen til denne uro. Betændelse i nerver eller andre nervesygdomme kan også give uro i benene. Deruover kan sygdomme i nyrerne, diabetes og parkinson også være medvirkende til uroen.


Symptomerne på rastløse ben:

Det typiske symptom på rastløse ben er uro i benene. Det er forskelligt, hvordan det føles og beskrives. Men her er der nogle eksempler på, hvordan uro i benene føles:


  • Prikkende, kløende og dunkende fornemmelse i benene.
  • Krybende fornemmelse i benene.
  • Som vand, der bruser i blodårene.
  • Krampelignende fornemmelser, som især kommer i læggen.


Symptomerne kan variere og ændre sig i løbet af døgnet. De fleste oplever, at symptomerne kommer om aftenen og natten. Nogle oplever symptomerne hele dagen. Du kan opleve en bedring ved bevægelse af benet. Udover selve uroen kan du opleve en dårligere nattesøvn (grundet uroen), føle din hukommelse bliver dårligere, have sværere ved at koncentrere sig samt et generelt dårligere humør. Du kan opleve, at symptomerne er der hver dag eller kommer i perioder.

 

Kontakt din læge, hvis: 

Uroen i benene påvirker din hverdag og nattesøvn. Tager du medicin kan du snakke med din læge om dette kan være årsagen til uroen i dine ben.

 

Hvad kan jeg gøre for at lindre mine smerter og symptomer?

Der findes ikke en behandling, som kan fjerne rastløsheden i dine ben. Dog er det en god idé at involvere din læge, så I sammen kan finde årsagen til symptomerne. Derudover kan disse råd hjælpe med at lindre symptomerne:

 

#1: Få din søvn

Søvnen fjerner ikke dine symptomer, men det kan hjælpe at fokusere på gode søvnvaner. Har du rastløse ben om natten kan du opleve træthed grundet manglende søvn. Ved at sørge for at gå i seng, så du får søvn nok, kan det hjælpe på din træthed og i nogle tilfælde kan det også lindre rastløsheden over tid. Brug disse råd til at få en god nattesøvn.


#2: Få tjekket din krop

Mangler du vitaminer eller mineraler kan det være årsagen til de urolige ben. Få derfor et grundigt tjek af dette, så du kan tage tilskud, hvis du mangler. Er du gravid kan du opleve rastløse ben i slutningen af graviditeten og her kan du snakke med din læge om tilskud kan hjælpe på dette. I nogle tilfælde kan dopaminmedicin hjælpe på rastløsheden. Snak med din læge omkring dette.


#3: Bevægelse og stræk

Nogle oplever en bedring med yoga, massage, meditationer, bevægelse og stræk. Det er individuelt, hvilken form for bevægelse, der hjælper. Dog hjælper det, at du bevæger dig hver dag. Det kan være svært at overskue, hvis du sover dårligt. Men hele formålet med bevægelse og øvelser er, at få dig til at sove bedre. I videoen herunder får du nogle gode øvelser, som du kan lave hjemme på stuegulvet.

Du kan se nogle gode øvelser for uro i benene i nedenstående video:

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne?

Øvelserne i videoen kan du med fordel lave hver dag. Derudover er det en god idé at få let styrketræning og moderat konditionstræning ind 3x om ugen. Du behøver ikke træne hårdt, da det kan forværre dine symptomer. Det samme gør sig gældende, hvis du træner tæt på din sengetid. Især, hvis du ikke er vant til at træne er det vigtigt, at du starter stille ud og lytte til din krop. Ønsker du inspiration til let styrketræning for dine ben kan du med fordel træne med en træningselastik. Når du træner med en træningselastik kan du selv justere belastningen og dermed undgå, at træningen er for hård.

Ønsker du flere øvelser for dine ben?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at mobilisere og styrke dine ben. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Ankel

Kontorskader i underkroppen

Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du

Læs mere »
Overbelastningsskade i håndleddet
Brystryg

Kontorskader i overkroppen

Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for

Læs mere »
kontorskader kontorskade
Hele kroppen

Hvad er en kontorskade?

En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er

Læs mere »
Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »
Smerter på ydersiden af foden stressbrud
Fod

Stressbrud

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor

Læs mere »