Konditionstræning – hvad er det?

Julen og nytåret er ved at være ovre og et nyt år er allerede godt i gang. Måske havde du et nytårsfortsæt om at komme igang med at træne eller måske vil du bare tabe de ekstra kilo, som røg på i takt med æbleskiveindtaget blev forøget i december? Uanset hvad din grund er til at trække i træningstøjet og komme afsted til træning er, så kommer du nok ikke udenom konditionstræning.

Men hvad er betegnelsen for konditionstræning så?

Når du kan mærke hjertet pumpe ekstra hurtigt når du træner, kan du være sikker på, at du er i gang med at styrke det.

Konditionstræning er træning, som har til formål at forbedre kredsløbet og dermed vores kondition. Vores kredsløb har til funktion at transportere ilt og blod rundt i kroppen, samt har en vigtigt betydning for vores hjertes evne til at pumpe blodet rundt. Ved at konditionstræne kan du forbedre din evne til at transportere næringsstoffer og ilt ud til musklerne. Regelmæssig konditionstræning er med til at forhindre livsstilssygdomme som bl.a. hjerte-karsygdomme og diabetes.

Hvordan ved jeg om jeg konditionstræner?

Teoretisk kan konditionstræning deles op i aerobtræning og anaerobtræning. Disse to træningsforme har til forskel om der arbejdes med ilt eller uden ilt. Det vil sige hvordan energifrigørelsen er under træningen og dermed også hvordan arbejdsintensiteten er ud fra den maksimale iltoptagelse.

Anerobtræning:

Inddeles typisk i lav-, moderat- og høj-intensitetstræning. Denne træningsform bruges ved forbedring eller vedligeholdelse af kredsløbet og musklernes evne til at udnytte den tilførte ilt og dermed forbrænde fedt under træningen. I denne træning måles intensiteten udfra din pulsfrekvens.

Lavintensitetstræning: Her ligger du på ca. 65% af din maksimale pulsfrekvens. Dette svarer til jogging eller let boldspil. Du vil typisk arbejde længere tid end 5 minutter. Du ligger her på 0-10% af din maksimale intensitet.

Moderatintensitetstræning: Her ligger du på 80% af din maksimale pulsfrekvens. Dette fx. kan være cykling, svømning eller løb. Du vil typisk kunne arbejde længere tid end 5 minutter. Du ligger her på 5-20% af din maksimale intensitet.

Højintensistetstræning: Her ligger du på ca. 90% af din maksimale pulsfrekvens. Dette kan fx. være cykling eller løb – oftest i længere intervaller. Intervallerne vil vare imellem 2-10 minutter. Du ligger her på 15-40% af din makimale intensitet.

Anaerobtræning: 

Anaerobtræning inddeles ofte i hurtighed-udholdenhedstræning og hurtighedstræning. Det der kendetegner anaerobtræning er, at der trænes i en høj intensitet. Det er den træningsform vi til dagligt kalder intervaltræning.  Intervallerne er ofte korte og efterfulgt af en pause. Her måles der du fra maksimal intensitet og ikke iltoptagelse

Hurtighedstræning: Her ligger du på 100% af maksimal intensitet. Du vil ikke være i stand til at arbejde længere end 2-10 sekunder.

Hurtighed-udholdenhedstræning: Inddeles i to:

  1. Produktionstræning: Her arbejde du på 60-100% af din maksimale intensitet i 5-40 sekunder. Derefter er pausen på 2-10 minutter.
  2. Tolerancetræning: Her arbejder du på 30-100% af din maksimale intensitet i 5-120 sekunder. Derefter er pausen på 5 sekunder til 12 minutter

 

Uden at blive alt for teoretisk er det vigtigste for dig at kende forskel på % makimale intensitet og % af makimale pulsfrekvens.

Din maksimale pulsfrekvens er: Det din maks puls er. Det vil sige, det antal slag hjertet slår pr minut. Den afhænger af din alder og kan beregnes med denne formel: 208-0,7 * alder

Din maksimale intensitet er: Man kan træne i forskellige intensiteten. Din maksimale intensitet er det højeste du kan arbejde i og er ofte der din maksimale pulsfrekvens ligger.

Derfor er forskellen på de to træningsformer nemlig at du i anerobtræning træner i lavere intensitet med fokus på din pulsfrekvens og i anaerob træning arbejder du ud fra din maksimale intensitet og derfor træner med høj puls.

Så næste gang du laver konditionstræning, så kan du prøve at træne på de forskellige måder. Du kan læse meget mere om aerob konditionstræning og anaerob konditionstræning her. 

Husk at du kan få hjælp og gode råd til din træning lige her. 

☺️

Nysgerrig på mere?

Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

.

Fulde navn::

Email:

, ,
Kredsløbet – hvorfor skal det trænes?
Stabilitetsøvelser for skulderen

Stabilitetsøvelser for skulderen

Det er altid en god idé at lave stabilitetsøvelser for skulderen. Ofte begynder vi først på stabiliserende skulderøvelser, når vi oplever smerter. Det er en skam. Der er så mange fordele ved at styrke de små stabiliserende muskler omkring skulderen. Disse muskler kaldes rotatorcuff-musklerne og har en vigtig funktion for vores skulderstabilitet. Er der en…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu