Månedens fokus – Lænderyggen

Sommeren kommer tættere og tættere på! Snart siger kalenderen juni og en ny måned starter. Månedens fokus for juni er Lænderyggen! Et fokus, som er utroligt spændende og super relevant for mange. 

Hvorfor lænderyggen?

I de seneste måneder er vi blevet meget klogere på, hvordan vores knæ og hofte er sat sammen. Det er derfor meget naturligt, at tage lænderyggen i forlængelse med det. Mange af vores skader i hofte og/eller knæ stammer faktisk fra vores lænderyg. Desværre er rygsmerter meget almindelige. Vidste du at omkring 65% af befolkningen i løbet af livet vil få smerter i ryggen mindst én gang? Og faktisk har 30% af danskerne haft ondt i ryggen de seneste 2 uger! Det er høje tal og rygsmerter kan ende i langtidssygemeldninger og førtidspension, hvis smerterne ikke behandles.

Lidt om lænderyggens opbygning …

Vores rygsøjle består af: Halsryggen, brystryggen, lænderyggen og korsbenet.

Inden vi går dybere ned i specifikke ryg-diagnoser er det vigtigt at forstå, hvordan ryggen er bygget op. Lænderyggen hænger sammen med resten af ryggen, som består af 24 knoglehvirvler. I lænden er der 5 ryghvirvler, hvor der er hele 12 ryghvirvler i brystryggen og 7 halshvirvler. I lænden er disse hvirvler størst, da de skal bære den tungeste vægt. Lændehvirvler sidder fast på vores korsben. Selvom fokusset i denne måned er på lænderyggen, så er hele ryggen vigtigt, når vi snakker om lændesmerter. Lænderyggen hænger nemlig sammen med bryst- og halsryggen. Fra siden kan man se, at vores rygsøjle er buet. Der er et naturligt svaj i nakken og lænden og en lille krumning i brystryggen. Denne S-form er med til, at give ryggen den bedste stødabsorberering, samt at ryggens diskus og muskler har de bedste forudsætninger for at støtte og stabilisere ryggen under bevægelse.

Og hvad er en diskus?

Her ses en intakt diskus.

Mellem hver ryghvirvel er der en diskus. En diskus er en bruskskive, som består af en blød gelekerne (nucleus pulposus). Rundt om denne kerne er der en hård ring, som består af 40-60 lag stærkt bindevæv (anulus fibrosus). Disse diskus er med til at gøre ryggen bevægelig og samtidig med, at de fungerer som støddæmpere ved gang og løb.

 

 

Her ses en diskusprolaps.

Hvad er en diskusprolaps så ?

Du kender sikkert – eller har hørt om nogle – som har fået en diskusprolaps. En diskusprolaps er en udposning af gelekernen (nucleus pulposus). Denne kerne er kommet igennem alle bindevævsringene og de ledbånd, som støtter rygsøjlen. Denne gelekerne kan nu komme ud og trykke på nerverødderne. Dette kan i værste tilfælde give smerter ned til tæerne, føleforstyrrelser og nedsat muskelkraft i det ene ben.

 

Hvorfor rammes nerverne?

Vores nerver findes i rygmarvskanalerne, som løber bagtil i vores rygsøjle. Rygmarvskanalen har de nerver, som går til og fra hjernen. Disse nerver går ud igennem hver ryghvirvel i hele rygsøjlen, hvor nerverne går ud til bestemte steder i kroppen. Disse nerver sidder meget tæt på rygsøjlen og dermed også på vores diskus.  I lænderyggen går nerverne ned til benet, hvilket betyder, at en nervepåvirkning i rygsøjlen kan føre til smerter, nedsat muskelkraft eller føleforstyrelser, da en eller flere nerver kan være afklemt. Dette ses især ved en diskusprolaps. Ca. 90% af diskusprolapser i lænden rammer vores ryghvirvler L4, L5 og S1 giver smerter på vores lår, underben og tæer. Vores reflekser kan også være nedsatte ved en diskusprolaps.

 

Ryggens vigtigste stabilisatorer

Ligesom med hoften og knæet har vores rygsøjle også ledbånd, som er med til at stabilisere vores ryg. Disse ledbånd er med til at give vores hjerne besked om ryggens stilling og bevægelser, hvilket skyldes de følenerver der sidder i ledbåndene. Vores muskler omkring vores rygsøjle er utrolige vigtige til at stabilisere vores rygsøjle. Du har sikkert hørt, hvor vigtigt det er med en “stærk core”. Disse muskler beskrives oftest som et muskelkorset.  Det er de inderste og dybeste mavemuskler som stabiliserer rygsøjlen ved alle bevægelser og dermed sikre, at diskus ikke overbelastes. Musklerne arbejder hele tiden og derfor er det vigtigt, at de er stærke nok til at klare den belastning du udsætter din ryg for!

 

Det var lidt om ryggens opbygning og de vigtigste strukturer omkring ryggen. I de næste uger vil fokusset være mere specifikt på lænderyggen. Det er dog vigtigt, at have fokus på hele ryggen, da en stærk ryg er vigtigt hele livet igennem – hvad enten du er flyttemand eller sidder på et kontor. På torsdag får du tre helt basale øvelser, som styrker din lænderyg.

Læs mere om lænderyggen og få hjælp til at komme af med dine lændesmerter her!

Nysgerrig på mere?

Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

.

Fulde navn::

Email:

, , , , ,
Lændesmerter – hvad skal jeg gøre?
Triggerpunkter som giver nakkesmerter og hovedpine

Triggerpunker, som giver nakkesmerter og hovedpine

Du har sikkert hørt oret “triggerpunkter” før? I dette indlæg bliver du klogere på triggerpunkter, som giver nakkesmerter og hovedpine. Triggerpunkter bliver ofte kaldt myoser til dagligt og i min klinik behandler jeg ofte triggerpunkter. Men du kan sagtens behandle dine triggerpunkter derhjemme. Alle triggerpunkter har forskellige symptomer og lokation, hvilket betyder, at de forskellige…
Øvelser for spondylolistese i lænderyggen

Øvelser for spondylolistese i lænderyggen

Spondylolistese betyder, at der er en fremadglidning af ryghvirvlerne i lænderyggen. I nogle tilfælde kan der være smerter og gener forbundet med dette. Det er derfor vigtigt, at du får trænet styrken og stabiliteten omkring lænderyggen. Du får her 3 gode øvelser, som du med fordel kan starte på allerede idag. Udover disse øvelser kan…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu