Øvelser for Thoracic Outlet Syndrome

Savner du nogle gode øvelser for Thoracic Outlet Syndrome ? Thoracic Outlet Syndrome forkortes ofte til TOS. Thoracic Outlet Syndrome er kort fortalt en afklemning af nerver og/eller blodårer i nakken, ribben eller kraveben. I dette indlæg bliver du klogere på, hvorfor denne afklemning opstår, samt hvad du kan gøre for at lindre dine symptomer og smerter. Nederst i indlægget finder du nogle gode øvelser, som du kan lave, hvis du døjer med Thoracic Outlet syndrome.

Hvorfor opstår Thoracic Outlet Syndrome?

I mellem vores kraveben, øverste ribben og halsmusklen Scaleneus er der et lille område, hvor risikoen for afklemning af nerver og blodårer er stor. Det skyldes, at nerver, blodårer, vener og pulsårer går i gennem dette område og derefter videre ud i armen. Den typiske årsag til, at TOS opstår skyldes, at halsmusklen Scalenermusklerne er stramme og dermed klemmer på nerverne. Derudover er der en større risiko for TOS, hvis:

 

  • Du har haft en skade på nakken, som fx. Piskesmæld.
  • Du har lavet gentagne bevægelser med nakke eller skulderen. Fx. erhverv som frisører eller elektriker. Det kan også skyldes sport, som fx. svømning eller baseball.
  • Biomekaniske og muskulære årsager. Vi er ikke ens og hos nogle mennesker er der en anatomisk større risiko for afklemning, da tilhæftningen af Scalenermusklerne på ribbenene varierer.
  • Bevægelsen i skulderleddet ikke er optimalt. Det kan skyldes en skade eller et brud i leddet mellem kravebenet og skulderen.
  • Du er gravid. Her løsnes leddene, hvilket øger risikoen for afklemning af nerver, blodårer og vener.
  • Du har en tendens til at sidde med nakken og skuldrene fremme. Denne kropsholdning kommer ofte, når vi sidder og ser ind i computeren, telefonen eller TV’et.
Thoracic outlet syndrome
Thoracic Outlet Syndrome beskriver det lille trekantede område, hvor vene, arterie og nerver løber igennem. Disse kan blive afklemt af musklerne, kravebenet og/eller det øverste ribben.

 

 Symptomer på en Thoracic Outlet Syndrome:

Symptomerne på TOS er meget forskellige, da det afhænger af hvilke strukturer, der er blevet afklemt. De typiske symptomer er:

  • Smerter, som går fra nakken ned til skulderen og armen.
  • Summende og/eller stikkende fornemmelser ned i armen.
  • Svaghed i arm og skulder.
  • Nedsat muskelstyrke i armen – især ved bevægelser over hovedet.
  • Nakkesmerter kan blive værre, når armen løftes over hovedet.
  • Hovedpine.
  • Blege eller kolde hænder.

Oplever du styringsbesvær af armen skal du kontakte din læge.

 

Hvad kan jeg gøre for at lindre mine smerter og symptomer ?

Oplever du symptomer på Thoracic Outlet Syndrome er det vigtigt, at du kontakter din læge. På den måde er du sikker på, at du får den rette behandling. I de fleste tilfælde er træning og fysioterapi vejen frem for at få lindret dine smerter og symptomer. Især, hvis afklemningen af dine nerver, vener og blodårer skyldes stramme muskler, en uhensigtsmæssig kropsholdning eller din sport. I videoen herunder finder du nogle gode øvelser for Thoracic Outlet Syndrome.

 

Du kan se nogle gode øvelser for Thoracic Outlet Syndrome i nedenstående video:

Hvor ofte skal jeg lave øvelser for Thoracic Outlet Syndrome?

Døjer du med mange smerter og symptomer er det en god idé at lave øvelserne 3-5x om dagen. Efter 2-3 uger kan du lave øvelserne 2-3x om dagen til dine smerter og symptomer er væk. Har du først haft Thoracic Outlet Syndrome er der en øget risiko for, at du kan opleve det kommer igen. Derfor er det en god idé at lave øvelserne forebyggende. Her kan du lave øvelserne 1x om dagen. Udover øvelserne er det vigtigt, at du har fokus på din kropsholdning. Du kan opleve en forværring, hvis din nakke og skulder kommer frem. Her kan du opleve en bedring, når du sidder med en lændepude. En lændepude hjælper dig med at opretholde et naturlig S-form i ryggen, når du sidder. Du undgår derfor at komme frem med nakken og skuldrene, når du sidder.

Ønsker du flere øvelser for din nakke og brystryg?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du flere øvelser til at styrke og bevæge din nakke og øvre ryg. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Ankel

Kontorskader i underkroppen

Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du

Læs mere »
Overbelastningsskade i håndleddet
Brystryg

Kontorskader i overkroppen

Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for

Læs mere »
kontorskader kontorskade
Hele kroppen

Hvad er en kontorskade?

En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er

Læs mere »
Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »
Smerter på ydersiden af foden stressbrud
Fod

Stressbrud

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor

Læs mere »