Den scapulære rytme – hvad er det?

Du tænker nok: Hvad er den scapulære rytme? Det kræver lidt forklaring, som du får her. Den scapulære rytme er en måde, at beskrive bevægelsesforholdet mellem skulderbæltet og skulderleddet. Som tidligere nævnt består skulderen ikke kun af skulderleddet, men også skulderbladet og kravebenet. Alle disse led er derfor med til at skabe bevægelse i skulderen.

Den scapulære rytme ...

Kaldes også den scapulohumaler rytme. Når du bevæger armen op over hovedet, så sker de første 30 grader af bevægelsen i skulderleddet. Herefter roterer skulderbladet 1 grad op for hver 2 grader du bevæger armen op af. Forholdet mellem skulderleddet og skulderbladet har derfor en ratio på 2:1. Det vil sige, at du ikke kan bevæge sin arm mere end 30 grader skulderbladet hjælper til med bevægelsen. Meget fint, men hvorfor er det vigtigt? Det er det fordi vi har fem muskler, som er med til at bevæge vores skulderblad. Disse muskler arbejder derfor i en synergi for at bevæge skulderbladet.

 

De fem muskler er:

  • Trapezius
  • Levator scapula
  • Rhomboideus
  • Serratus anterior
  • Pectoralis minor

 

Tidligere har jeg været inde på ubalance i musklerne grundet vores kropsholdning. Ligesom vi i lænderyggen kan have forkortede og stramme muskler, samt svage og forlængede muskler, kan vi også have det i skulderen. Det kaldes det krydsede skuldersyndrom.

Det krydsede skuldersyndrom

Er kort fortalt en uhensigtsmæssig holdning, som fører til ubalance i musklerne. Holdningen er ofte præget af fremtrukkede skuldre og nakke, samt en øget krumning i brystryggen. Denne kropsændring giver en ubalance i muskelsamspillet og dermed også den scapulære rytme. Det der sker er, at muskelfibrelængden ændres over tid – enten bliver den længere eller koretere. Denne ændring i længden medfører derfor også en ændring i musklens måde at arbejde på, da muskelcellerne og hjernen skal vænne sig til musklens nye længde. Der sker derfor en ændring i, hvornår musklerne begynder at arbejde i en bevægelse. Nogle muskler træder for hurtigt til (typisk de forkortede og stamme muskler) og andre muskler træder for langsomt til (typisk de forlængede og slappe muskler). Hjernen vender sig derfor til denne nye bevægemåde, hvilket er en ond cirkel, da dette ikke er en hensigtsmæssig måde at bevæge sig på. Sker denne ubalance i bevægelse over tid kan det resultere i smerter og nedsat mobilitet. Denne ubalance i musklerne vil derfor også påvirke den scapulære rytme, da de fem muskler ikke vil arbejde optimalt sammen omkring bevægelser af skulderbladet. Det er ofte den scapulære rytme, som først bliver ændret, når der sker en ubalance i musklerne.

Det kan du gøre ...

Oplever du smerter eller gener i skulderen eller har du svært ved at løfte armene? Det kan skyldes en ubalance i musklerne omkring skulderbladet. Der er derfor nogle råd her til, hvordan du kan afhjælpe musklært ubalance omkring skulderen:

den scapulære rytme

Fokus på din holdning:

En uhensigtsmæssig holdning kan være én af grundene til, at der opstår ubalance i musklerne. Så husk at sid oprejst i løbet af dagen og undgå at falde for meget frem med hovedet og skuldrene.

den scapulære rytme

Undgå ensidige bevægelser:

Laver du mange af de samme bevægelser i løbet af dagen kan du overbelaste muskulaturen. Dette kan medføre spændinger i nogle muskler, hvilket medfører muskulær ubalance. Har du et arbejde med gentagne bevægelser, så husk at holde pauser i løbet af dagen.

den scapulære rytme

Vær aktiv:

Jo mere du bevæger dig og aktivere musklerne, jo mindre risiko har du for muskulær ubalance. Udstrækning og styrkeøvelser er især at anbefale.

Træn den scapulære rytme: 

Dette kræver ikke træning med tunge vægte, men mere koncentration og den rette teknik. Det kan være sværere end du lige tror, men det vil med garanti hjælpe dig med at undgå en skulderskade eller to.

Det var lidt råd til, hvordan du kan forebygge en muskulær ubalance. Du skal huske på, at en muskulær ubalance ikke altid er lig med skader og smerter. Men har du smerter i skulderen er det i hvert fald relevant at arbejde med den scapulære rytme og musklernes koordinering. Der er nemlig mange smerter der kan lindres ved få øvelser. Du kan med fordel træne dine skuldre med en træningselastik.

Ønsker du nogle øvelser til at træne den scapulære rytme?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers finder du de bedste råd og øvelser til at genvinde styrken og stabiliteten i skulderen.
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Ankel

Kontorskader i underkroppen

Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du

Læs mere »
Overbelastningsskade i håndleddet
Brystryg

Kontorskader i overkroppen

Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for

Læs mere »
kontorskader kontorskade
Hele kroppen

Hvad er en kontorskade?

En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er

Læs mere »
Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »
Smerter på ydersiden af foden stressbrud
Fod

Stressbrud

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor

Læs mere »