Arvæv kan opstå efter en skade og er en naturlig del af helingsprocessen. Arvæv opstår typisk efter en skade, overrivning af et ledbånd eller en operation. Arvæv opstår ofte på baggrund af en akut fase. I den sidste helingsfase, remodelleringsfasen, begynder arvævet for alvor at udvikle sig. Det er her afgørende for, hvor meget arvævet er blevet strukket og styrket i de sidste uger. Har du ikke fået styrket arvævet kan der opstå en forkortelse af arvævet. Forkortet arvæv er i sig selv ikke alvorligt, men det kan give smerter hver gang du strækker arvævet. Arvæv opstår først 6-8 uger efter skaden. Dette skyldes at helingsprocessen ikke har været optimal eller mangel på korrekt genoptræning.
Efter akutte lændesmerter går du til en fysioterapeut. Her får du en øvelse som lindre dine akutte lændesmerter. En typisk øvelse er gentagende lændesvaj (Se øvelse 1 her). Du kan opleve, at dine smerter lindres og din bevægelighed kommer tilbage efter et par dage. Herefter begynder du at gøre alle de ting du gjorde før. Du kommer derfor ikke videre i genoptræningsforløbet hos din fysioterapeut, da du jo har godt igen.
Ovenstående er et typisk eksempel. Sagen er den, at den akutte fase fortager og dermed kommer din bevægelighed langsomt tilbage. Selvom dine smerter er væk og din bevægelighed er tilbage er arvævet ikke ligeså stærkt som før. Det betyder, at risikoen for en ny skade er stor, hvis du ikke får styrket og strukket arvævet.
Hvis vi fortsætter med lænderyg-eksemplet fra før. I dette tilfælde er smerterne kommet ved et løft og dermed en foroverbøjning i lænderyggen. Det er derfor i denne bevægelse arvævet vil opstå – hvis du ikke får styrket vævet efterfølgende. De to typiske fejl er:
Da smerterne kom ved en foroverbøjning er det fristende at undgå denne bevægelse. Dels, da den kan være smertefuld og ubehagelig at lave. Dels kan der også være forbundet noget frygt ved at lave samme bevægelse som startede rygsmerterne. Derfor kan det være, at du finder en måde at kompensere for smerterne på og dermed undgår at lave foroverbøjninger som før. Hvis dette er tilfældet bliver arvævet ikke strukket optimalt og dermed opstår der forkortede arvæv. Dette kan give stræksmerter når du kommer ud i yderstillingen, samt nedsætte din bevægelse i lænderyggen. Og bliver din lænderyg ikke bevæget godt igennem er der desværre en øget risiko for at lændesmerterne kommer retur.
Det kan også være, at du bevæger din lænderyg som før efter skaden. At du ikke tænker over din lænderyg længere nu når smerterne er forsvundet. Her er risikoen for, at lave en re-skade af det skadede væv stor. Dels, hvis du laver massere af foroverbøjninger og løft i løbet af dagen uden at have trænet din lænderyg op til det. Det er nemlig sådan, at overstrækker du det skadede væv opstår der nye smerter og vævet skal starte forfra med helingen. Det betyder, at du kan opleve flere episoder med lændesmerter, hvor du ikke føler, at smerterne forsvinder. Her ville det være en god idé at træne din lænderyg op så du gradvis øger strækket på det skadede væv i ryggen uden at overstrække det for hurtigt.
Det bedste du kan gøre for dig selv og din krop er, at investere i et godt genoptræningsforløb. Det eksempel jeg har gennemgået her er for lænderyggen. Men der kan opstå arvæv i hele kroppen. Det kan være overraskende for mange, hvor vigtigt den rette træning er efter akutte smerter eller en operation. Hver skade og smertehistorie er forskellig og derfor er det vigtigt, at få en fysioterapeut ind over dine smerter. Dels for at få en forståelse over din situation og for at få nogle specifikke øvelser der kan undgå arvæv. Arvæv sætter sig efter 3-6 måneder og derfor er det vigtigt, at du kommer igang med træningen med det samme. Det kan nemlig være svært at strække på gammelt arvæv, når det først er blevet forkortet.
Det kan være svært at komme af med gammelt arvæv. De typiske gener efter forkortet arvæv er:
Forkortet arvæv giver aldrig vedvarende smerter. Det betyder, at du ofte vil mærke tænd/sluk smerter og smerterne kommer altid i de samme bevægelser. Oplever du konstante smerter eller vedvarende smerter efter bevægelse af det skadede område er dette ikke arvæv. Her er det vigtigt, at finde årsagen til smerter.
Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du
Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for
En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er
Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og
En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan
Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor
Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Følg Din Flexible Sundhed, så er du altid opdateret på de nyeste råd, øvelser og træning:
© 2024 Din Flexible Sundhed – Designet af Aveo web&marketing
