Stress – er det den nye folkesygdom?

Stress

Det er ikke nogle hemmelighed, at kroppen kan give smerter, hvis kroppen er stresset. Stress påvirker både din psyke og fysik. Du ruller måske med øjnene, når du læser dette. Jeg forstår dig og dine tanker. Men inden du begynder at tænke, at du ved, hvad jeg vil fortælle skal vi lige have nogle fakta om stress på plads. Stress er subjektivt og derfor er det svært at sige præcist, hvor mange mennesker der oplever stress. Omkring 15% oplever stresssymptomer hver dag og stress tager en stor del af lagkagen, når det kommer til sygemeldinger på arbejdspladserne.

Og hvad skal jeg bruge disse oplysninger det til?

Sagen er den, at alle kan opleve stresssymptomer i løbet af livet. Stress er ikke en sygdom – men kan på sigt føre til depression og angst. Stress kan have store konsekvenser for vores helbred, hvis det står på i flere år. Dette kan derfor føre til dårlig heling af sår og skader, samt nedsat immunforsvar.  Hvornår og hvordan vi oplever stresssymptomer er individuelt. Nogle kan opleve stresssymptomer, hvis deres tog er 5 minutter forsinket. Andre kan ikke mærke en snert af stress eller travlhed, selvom de har en deadline på en stor opgave, som skal afleveres imorgen.

Den kortvarige stress er godt!

Kortvarig stress er en naturlig reaktion i hjernen. Den sørger for, at du øger din koncentration og fokus. Det er ikke skadeligt, hvis det kun står på i et par dage.

Kortvarig stress kan være godt for dig. Den kortvarige stress er en naturlig reaktion for kroppen. Med dette mener jeg, at det er kroppens naturlige måde at reagere, hvis den bliver udsat for et større krav end den har ressourcer til. Dette kan ske op til en eksamen eller lige inden du skal fremlægge et stort projekt. Det er ubevidst fra din side, men kroppen udskiller stresshormoner, som hjælper dig med at øge dit fokus og styrke din koncentration.

Hormonernes magt

De to hormoner er adrealin, som kan give hjertebanken, svedige håndflader, øget tissetrang, ændret vejrtrækning og øget fokus på dine tanker. Det andet hormon er kortisol, som påvirker vores krop og hjerne til at yde det optimale hele tiden. Der sker en fysiologisk reaktion i hjernen – den såkaldte ”kamp eller flugt”-mekanisme. Det er nemlig hjernens primitive del af, der bestemmer, hvorvidt du skal flygte eller kæmpe i en given situation. På kort sigt styrker denne reaktion dit immunforsvar, så du undgår sygdomme i den travle periode. Du kender måske, at du bliver syg når du har fået ferie efter en eksamen? Dette kan betyde, at du har haft en periode med kort stress inden din ferie, hvor dit immunforsvar naturligt sænkes efter den kortvarige stress og du bliver derfor mere modtagelig for sygdomme.

De typiske symptomer på kortvarig stress er:
  • Øget koncentration
  • Mere energi i musklerne
  • Nedsat søvnbehov
  • Nedsat fordøjelse.

Der findes andre kortvarige stresssymptomer end de ovenstående, men det er de typiske symptomer. Kortvarig stress er derfor helt normalt og en naturlig reaktion, som gør, at du får forøget energi til at takle den stillet opgave. Det er dog vigtigt at slappe af efter en stresset periode – fx når eksamensopgaven er afleveret. Bliver du ved med at køre i et højt tempo kan det udvikle sig til længerevarende stress.

Den langvarige stress skal du passe på med!

Den langvarige stress kan skade dit helbred, hvis det har stået på i længere tid. Det kan nedsætte dit immunforsvar, hvilket kan gøre dig mere modtagelig for smerter og skader.

Længerevarig stress kan blive en kedelig affære. Det er nemlig her, at kroppen reagere på den konstante stress, som har stået på i længere tid. Det er altså ikke stress, der har stået på i dage eller en uge, men i flere uger, måneder og måske år. Langvarig stress har de samme symptomer, som den kortvarige stress, men uden at kroppen får slappet af. Det betyder, at kroppen konstant er i et højt gear, hvilket kroppen kun kan holde til, at være i et par dage. Hvis det høje gear fortsætter nedbrydes kroppen, hvilket kan være farligt. Især hvis du ikke opdager, at din krop er stresset.  Kortvarig stress giver søvnproblemer, hvilket de fleste kan overleve i en dag eller to. Men langvarig stress giver fortsatte søvnproblemer, hvilket kan føre til en ond cirkel. For uden søvn bliver vi endnu mere stressede, da det bliver sværere at håndtere alle de opgaver vi skal i løbet af dagen. Vores immunforsvar nedbrydes, hvilket skyldes, at kortisolhormonet har til opgave at dæmpe vores immunsystem. Dette kan give en risiko for infektioner, hvis det står på for længe. Man kan derfor have en større risiko for kroniske sygdomme og smerter hvis denne stresstilstand varer i flere år.

Symptomer for langvarig stress:

Der findes rigtigt mange symptomer – man inddeler dem typisk i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Det er ikke alle der oplever alle symptomer – nogle oplever få imens andre oplever mange. Her er nogle få eksempler på de mest typiske.

Fysiske:
  • Søvnløshed
  • Maveproblemer
  • Trykken for bryst
Psykiske:
  • Depression
  • Irritabel
  • Humørsvingninger
Adfærd:
  • Øget/nedsat appetit
  • Isolering
  • Rastløsthed

 

Er du stresset?

Oplever du nogle af disse symptomer? Så er det en god idé, at overveje, som du har for meget om ørene. Der findes en masse stresstest, som kan give dig en indikation om du oplever stress. Har du følt dig stresset og utilstrækkelig i længere tid? Så tøv ikke med at få hjælp fra stressforeningen. De kan hjælpe dig med at komme videre. Det er vigtigt, at du tager dine symptomer alvorligt, da det er kroppens måde at fortælle dig, at den ikke kan klare den givne belastning.  Du bestemmer ikke selv om du vil opleve stress eller ej – det er dit nervesystem som vurdere det ud fra den givne situtation. Det er derfor kroppen, der oftest siger fra før hjernen. Har du eller en af dine nærme stress? Så tøv ikke med at gribe ind, så du kan hindre, at det udvikler sig. I næste blogindlæg får du en masse gode råd til, at undgå stress.

Del endelig dine oplevelser eller erfaringer med stress i kommentarfeltet☺️👇🏼
, ,
Er du stresset? Så prøv disse 3 råd for at få mere ro i dit liv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu