Triggerpunkter i læggen

Triggerpunkter i læggen kan være årsagen til dine smerter i ankel og fod. I dette indlæg bliver du meget klogere på dine lægmuskle Gastronemius, Soleus og Tibialis Posterior, som alle har en vigtig betydning for dine smerter og symptomer på bagsiden af knæet, læggen, anklen og under foden. Du vil også have gavn af dette indlæg, hvis du døjer med lændesmerter og knæsmerter.

 

Døjer du med smerter i læggen og knæet?

Så vil onlineforløbet "Kom dine knæsmerter til livs på 4 uger" være noget for dig. Her bliver du endnu klogere på, hvilke triggerpunkter, der kan være årsagen til dine smerter i knæet.

Gastronemius

Gastronemius består af to muskler, som går fra hver deres side af den nederste del af lårbensknoglen og hæfter på Akillesenen ved hælbenet. Den ene muskel løber på ydersiden og den anden på indersiden på bagsiden af underbenet. Musklen bøjer knæet, samt strækker foden (peger foden nedad). Derudover er musklerne med til at stabilisere knæ-og fodleddet, når vi står, så vi kan holde os oprejste. 

 

Symptomer: 

  • Smerter i svangen.
  • Smerter på bagsiden af låret.
  • Smerter på bagsiden af knæet.
  • Smerter på indersiden af anklen.
  • Smerter i lokalt i musklen.. 
  • Nedsat bevægelighed i knæet.
  • Kramper om natten.
  • Kramper, når du går eller løber. 

 

Symptomer fra Gastronemius minder om: Diskusprolaps, Posterior Compartment Syndrom, årebetændelse og cyster på bagsiden af knæet. 

 

Årsager: 

  • Sport som klatring, cykling og crawlsvømning.
  • Gang op af bakke.
  • Højhælende sko.
  • Langvarig kørsel i bil. 
  • Fodskamler, som trykker på læggen.
  • Skader, som har gjort knæ og fod immobile over længere tid.  
  • Inaktivitet og siddende livsstil.
  • Manglende opvarmning inden træning.

 

Triggerpunkter i læggen
I Gastronemius er der fire triggerpunkter. Der er to triggerpunkter i hver muskel - to øverst oppe ved knæhasen og to længere nede midt på musklen.
Det første punkt sidder øverst på indersiden af læggen. Her kan du opleve strålende smerter på bagsiden af læggen.
Ved dette punkt vil du opleve smerterne under foden i svangen.
Det andet punkt sidder på ydersiden af læggen. Her vil du opleve lokale smerter omkring triggerpunkter.
Det tredje punk sidder på indersiden oppe ved knæhasen. Her vil du opleve lokale smerter i læggen og på bagsiden af knæet.
Det fjerde punkt sidder på ydersiden af læggen oppe under knæet. Her vil du opleve lokale smerter på ydersiden af læggen.

Soleus

Denne muskel ligger under Gastronemiusmuskler og dækker hele bagsiden af underbenet. Musklen går fra den øverste del af skinnebensmusklerne og hæfter på Akillesenen ved hælbenet. Musklen er med til at bøje anklen (pege foden nedad). Musklen har en vigtig funktion i at pumpe blodet op fra vores fødder og ben til hjertet. Er der triggerpunkter i musklen har musklen sværere ved dette og kan påvirke din blodcirkulation. 

 

Symptomer: 

  • Smerter i læggen.
  • Kramper i læggen.
  • Smerter i hælen.
  • Smerter på indersiden af anklen.
  • Smerter på bagsiden af anklen.
  • Smerter i ryggen.
  • Kramper i nederste del af ryggen. 
  • Lavt blodtryk 
  • Besvimmelsesanfald 
  • Åreknuder, årebetændelse og dårligt kredsløb. 
Triggerpunkter i læggen
I Soleus er der typisk tre triggerpunkter, som giver hver deres symptomer. Punkterne sidder dybt under Gastronemius.
Triggerpunkter i læggen
Det ene punkt sidder lige oppe over Akillessene. Her vil du opleve smerter svarende til Akillesenen.
Det andet punkt sidder øverst i musklen på ydersiden. Her vil du opleve smerter i læggene som stråler op mod bagsiden af knæet.
Det trejde punkt sidder nederst på ydersiden af musklen. Dette punkt kan være årsagen til dine rygsmerter.
Punktet kan også give smerter under hælen med udstråling til svangen.

Triggerpunkter i Soleus forveksles med Trombose, årebetændelse, stressbrud og skader på sener og ledbånd. Symptomerne kan også minde om skinnebetændelse eller hælspore. Overbelastning af Akillesenen er en almindelig forveksling af triggerpunkter i Soleus. Her kan det være en god idé også at se på Tibialis Posterior. 

 

Årsager: 

  • Løb eller gang i sand elle grus.
  • Sko med stive såler. 
  • Tryk på læggen, hvis fødderne fx. ligges på en fodskammel.
  • Ski- og skøjteløb uden god ankelstøtte. 
  • Høje hæle.  

Tibialis Posterior

Denne muskel ligger endnu dybere end Soleus og udspringer øverst på skinnebenet. Musklen har en lang sene, som går på indersiden af hælen og hæfter på den midterste del af svangen. Musklen er med til at bøjer foden nedad og hjælper med at opretholde svangen i foden. Derudover hjælper Tibialis Posterior med at fordele vægten på ydersiden af foden og har dermed en vigtig rolle i at sørge for korrekt fodafvikling under gang. 

 

Symptomer: 

  • Smerter omkring akillesenen ved gang eller løb. 
  • Smerter i læggen. 
  • Smerter i hælen. 
  • Smerter i hele fodsålen. 

 

Symptomerne fra triggerpunktet i Tibilais Posterior kan forveksles med skinnebensbetændelse, Posterior compartment syndrom og overbelastning af Akillesenen.

 

Årsager: 

  • Pronationsløbere (lander på indersiden af foden under løb). 
  • Løb eller gang på ujævnt underlag.
  • Slidte sko uden støtte.
  • Mortons fod.
Tibialis Posterior sidder under Soleus og Gastronemius. Triggerpunktet sidder øverst på ydersiden af læggen.
Triggerpunktet i Tibialis Posterior giver typisk smerter svarende til musklen.
Derudover er smerter under foden et typisk tegn på triggerpunkt i Tibialis Posterior. Især, hvis du har smerter i svangen.

Du kan se, hvordan du løsner dine triggerpunkter i læggen i nedenstående video:

Hvor tit skal jeg lave øvelserne? 

Vores lægmuskler er ofte fyldt med spændinger og kan være meget ømme. Det er derfor en god idé at starte stille ud og mærke efter, hvordan øvelserne føles. Har du mange triggerpunkter i lægmusklerne er det en god idé at lave øvelserne mindst 1x om dagen. Brug 3-5 minutter på hver muskel. Husk at lave øvelserne på begge sider. Når dine smerter og symptomer er mindsket kan du lave øvelserne forebyggende 1x om ugen. Der kan godt gå nogle uger før du oplever en lindring. Inden du starter med øvelserne skal du kontakte din læge, som kan undersøge årsagen til dine smerter i læggen. Det er især vigtigt, at få undersøgt dine lægge med henblik på blodpropper og åreknudebetændelse. Øvelserne i videoen skal bruges som inspiration til, hvordan du selv kan løsne dine spændinger. Du vil altid opleve en bedre effekt, hvis du får professionel behandling. Øvelserne er blot en supplement til dette. Er du i tvivl om du laver øvelserne rigtigt eller om de er gode til dig, så skal du altid opsøge en professionel behandler, som kan hjælpe dig godt videre.

Ønsker du flere øvelser til at løsne dine muskelspændinger i læggen?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du flere øvelser til at styrke og bevæge dine underben og ankler. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Ankel

Kontorskader i underkroppen

Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du

Læs mere »
Overbelastningsskade i håndleddet
Brystryg

Kontorskader i overkroppen

Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for

Læs mere »
kontorskader kontorskade
Hele kroppen

Hvad er en kontorskade?

En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er

Læs mere »
Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »
Smerter på ydersiden af foden stressbrud
Fod

Stressbrud

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor

Læs mere »