Triggerpunkter på skinnebenet

Triggerpunkter på skinnebenet kan påvirke både underben, ankel og fod. Musklerne på forsiden af underbenet hjælper med at løfte fødder og tæer. Dette har en stor betydning for din fodafvikling under gang. Derudover har musklerne også en vigtig funktion, da de hjælper os med at holde balancen på fødderne, når vi står på ujævnt underlag. Det betyder, at du kan opleve, at du falder eller snubler mere hvis du har triggerpunkter i musklerne på skinnebenet. Længerevarende triggerpunkter i skinnebenet kan være årsagen til skinnebensbetændelse. Det samme gør sig gældende med Anterior Comparment Syndrom, hvor musklerne påvirker kredsløbet. Musklerne er inddelt i loger og er den ene loge spændt kommer der et tryk indefra, som påvirker hele kredsløbet i benet. I dette indlæg bliver du klogere på Tibialis Anterior, Extensor Digitorum, Extensor Hallucis Longus og Peroneus-musklerne. 

 

Tibialis Anterior 

Denne muskel løber fra ydersiden øverst på skinnebenet  ned langs underbenet og hæfter på ydersiden af fodens underside. Musklen hjælper med at løfte foden opad, samt dreje foden indad. Disse bevægelser er med til, at du kan holde balancen og foden kan tilpasse sig underlaget. Længerevarige triggerpunkter i denne muskel kan give skinnebensbetændelse og øge risikoen for stressbrud i Tibia. 

Symptomer: 

  • Smerter i storetåen på både oversiden og undersiden. 
  • Smerter på forsiden af anklen. 
  • Smerterne forværres ved gang. 
  • Smerter langs skinnebenet. 
  • Snubler og falder meget uden anden grund.

 

Triggerpunkter på skinnebenet
I Tibialis Anterior sidder triggerpunkterne midt på musklen på forsiden af skinnebenet.
Her vil du opleve smerter på forsiden af skinnebenet og især på forsiden af anklen og rundt om hele storetåen..

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Triggerpunkter i Tibialis Anterior kan forveksles med gigt, urinkrystalsaflejringer, for meget urinsyre i blodet samt Podagra. 

Årsager: 

  • Ændring i løb eller gang (længere/kortere skridt/forfodsløb).
  • Ændring i underlaget du løber eller går på.
  • Lange køreture med foden på speederen.
  • Sport som klatring.

 

Extensor Digitorum og Extensor Hallucis Longus

Disse muskler ligger på forsiden af skinnebenet under Tibialis Anterior. Extensor digitorum udspringer fra ydersiden af skinnebensmusklen Tibia og hæfter med fire separate sener på tæerne. Extensor Hallucis Longus udspringer midt på skinnebenet og hæfter på storetåen. Begge muskel er med til at løfte foden og tæerne. Extensor Digitorum drejer også foden udad, hvor Extensor Hallucis Longus vender fodsålen inden. Disse bevægelser har en stor betydning for din balance, da musklerne er med til at tilpasse foden på underlaget. 

Symptomer fra Extensor Digitorum: 

  • Smerter på fodens overside.
  • Smerter på forsiden af de 4 tæer.
  • Smerter på forsiden af anklen. 
  • Kan trykke på Peroneusnerven. Dette tryk kan give svaghed i musklerne, når du løfter din fod, samt følelsesløshed på fodens overside ved roden mellem storeståen og 2. tåen. 

 

 

Triggerpunkter på skinnebenet
I Extensor Digitorum sidder triggerpunkterne midt i musklen langs ydersiden af skinnebenet.
Her vil du opleve smerter på forsiden af foden, samt smerter oven på de fire tæer.

 

 

 

Symptomer fra Extensor Hallucis Longus: 

  • Smerter i storetåen.
  • Smerter på forsiden af anklen.
  • Smerterne kan føles som de sidder inde i knoglen. 
  • Kan medvirke til Hammertå/Klotå.
  • Kramper i storetåen ved aktivitet. 
  • Kramper i musklen om natten.

 

Triggerpunkter på skinnebenet
Extensor Hallucis er en mindre muskel, hvor triggerpunktet sidder midt på musklen.
Her vil du opleve smerter på forsiden af anklen, samt smerter i storetåen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årsager: 

  • Gentagne eller et pludseligt spark til bold.
  • Køre lange ture eller ture med meget stop-og-kør, som fx bykørsel.
  • Cykling.
  • Gå op af trappetrin.
  • Immobilisering efter operation eller brud på underben eller ankel.

 

Peroneus Longus, Brevis og Tertius 

Vi har 3 peroneusmuskler, som sidder på ydersiden af underbenet. De udspringer alle fra ydersiden af skinnebenet. Den længste muskel hedder Peroneus Longus og udspringer på lige under ydersiden af knæet og hæfter midt på indersiden af foden. Peroneus Brevis udspringer nederst på ydersiden af skinnebenet og hæfter på ydersiden midt på foden. Peroneus Tertitus er udspringer nederst på skinnebenet og hæfter oven på foden mellem 4. og 5. tå. Alle musklerne er med til at dreje undersiden af foden udad, så hælen peger indad. Det er den modsatte bevægelse end den der sker, når ydersiden af anklen forstuves. 8% har ikke Peroneus Teriterius, mens 1 ud ad 7 har en ekstra muskel, der hedder Peroneus Quartus. Dennes triggerpunkter minder om Peroneus Longus. 

Symptomer fra Peroneus Longus og Brevis: 

  • Smerter på ydersiden af anklen.
  • Smerter på ydersiden af anklenknysten.
  • Nedsat styrke i anklen.
  • Følelselsløshed i underben, ankel og fodens overside. 
  • Nedsat styrke, når du løfter foden fra gulvet. 
  • Smerter langs fodens yderside kan skyldes triggerpunkt i Peroneus Bevis

 

Triggerpunkter på skinnebenet
Triggerpunktet i Peroneus Longus sidder øverst på ydersiden af skinnebenet.
Her vil du opleve lokale smerter ved punktet, som smerter på ydersiden af anklen.
Triggerpunkter på skinnebenet
Triggerpunktet i Peroneus Brevis sidder midt på ydersiden af skinnebenet.
Her vil du opleve lokale smerter, samt smerter på ydersiden af anklen, samt langs fodens yderside.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Symptomerne fra Peroneus Longus og Brevis kan forveksles med en diskusprolaps, slidgigt i anklen og overbelastningsskade i muskelsenerne. 

 

Symptomer fra Peroneus Teritus:

  • Smerter på forsiden af den yderste ankelknyst. 
  • Smerter på ydersiden af hælen. 
  • Smerter ved gang. 
  • Svaghed i ankel. 

 

Triggerpunkter på skinnebenet
Triggerpunkterne i Peroneus Tertius sidder på forsiden af den yderste ankelknyst.
Her vil du opleve lokale smerter, samt udstrålende smerter til forsiden af anklen og til hælen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Triggerpunkterne i Peroneus Tertius forveksles med ledbåndsskader på ydersiden af anklen, overbelastning af muskelsenen og slidgigt i anklen. 

Årsager: 

  • Aktiviteter, som gang, løb og klatring.
  • Sove på maven eller med strakte fødder. 
  • Højhælede sko.
  • Støttestrømper, som trykker for hårdt på musklen.
  • Sidde med krydsede ben i længere tid.
  • Sidde på hug i længere tid.  

 

 

I videoen herunder kan du se, hvordan du kan løse dine triggerpunkter på skinnebenet:


Triggerpunkter på skinnebenet

 

Hvor tit skal jeg lave øvelserne?

Er du meget aktiv kan det være svært at undgå triggerpunkter i musklerne på skinnebenet. Derfor er det ekstra vigtigt, at du har fokus på enten at behandle eller forebygge dem. Døjer du med en eller flere af ovenstående symptomer kan det være en god idé at lave øvelserne i videoen en gang om dagen. Er du meget øm eller har du mange triggerpunkter kan du lave øvelserne hver 2.-3. dag, så dine muskler får en pause inden du løsner videre. Ubehandlede triggerpunkter på skinnebenet kan øge risikoen for skader, da især peroneusmusklerne mister bevægeligheden og styrken. Brug gerne 3-5 minutter på hver muskel og husk, at du altid skal behandle begge sider. Døjer du med smerter på skinneben og i anklen skal du altid kontakte din læge. Der kan være andre årsager til dine smerter og symptomer og det er derfor vigtigt, at du får grønt lys fra lægen inden du starter med øvelserne. Øvelserne er ment som inspiration til, hvordan du kan forebygge triggerpunkter i musklerne. Er du i tvivl om du laver øvelserne rigtigt eller om de er gode til dig, så skal du altid opsøge en professionel behandler, som kan hjælpe dig godt videre.

 

Når du har fået løsnet dine triggerpunkter på skinnebenet op kan du med fordel styrke dine underben og ankler med en træningselastik.

 

Let træningselastik

 

Køb en lang træningselastik og få adgang til 10 øvelser, som styrker dine ankler og underben.

 

 

Jeg håber, at du er blevet klogere på triggerpunkter på skinnebenet.
Du er altid velkommen til at smide en kommentar eller dele dine yndlingsøvelser eller råd mod triggerpunkter i kommentarfeltet.

 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

  

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Triggerpunkter i Diafragma
Triggerpunkter i læggen

Andre relevante indlæg for dig:

triggerpunkter

Triggerpunkter – derfor opstår de

Det er svært at undgå spændte muskler, som i værste tilfælde kan føre til triggerpunkter. Triggerpunkter er ikke farlige, men kan give mange forskellige symptomer, smerter og påvirke din bevægelighed og mobilitet over et led. Det er forskelligt…
Læs indlæg
Triggerpunkter i Diafragma

Triggerpunkter i Diafragma

Triggerpunkter i Diafragma har en stor betydning for vores vejrtrækning. Diagfragma er vores vejrtrækningsmuskel og er lidt anderledes and de andre muskler. Denne muskel får derfor sit helt eget indlæg, da det er en vigtig muskel. Udover Diafragma…
Læs indlæg
Triggerpunkter på bagsiden af læggen

Triggerpunkter i læggen

Triggerpunkter i læggen kan være årsagen til dine smerter i ankel og fod. I dette indlæg bliver du meget klogere på dine lægmuskle Gastronemius, Soleus og Tibialis Posterior, som alle har en vigtig betydning for dine smerter og…
Læs indlæg
Menu