Triggerpunkter i ballen

Triggerpunkter i ballen er helt normalt. Tænkt på, hvor meget du bruger dine baller i løbet af dagen. Ballemusklerne har også en tæt forbindelse til vores lænderyg. I dette indlæg bliver du klogere på Gluteus Medius, Gluteus Minimus og Piriformismusklen, som alle kan være årsagen til dine smerter og gener i baller og hofte. Den store ballemuskel Gluteus Maximus kan du læse mere om her, hvor du også kan blive klogere på triggerpunkter i lænden. Har du smerter i ballerne og hofterne er det altid en god idé at se op mod lænderyggen, da triggerpunkter i musklerne der også kan give smerter ned i ballerne. 


Ønsker du at blive klogere på lændesmerter?

Så vil onlineforløbet "Forebyg lændesmerter" være noget for dig. Her bliver du klogere på, hvorfor lændesmerter opstår og hvad du kan gøre for at undgå smerter og spændinger i lænderyggen.

Gluteus Medius

Denne muskel kan give smerter i både balle og lænd. Gluteus Medius har en vigtig funktion i at stabilisere vores hofter under gang og løb. Der kan derfor nemt opstå triggerpunkter i denne muskel, hvis musklen overbelastes eller ikke er stærk nok til de aktiviteter, som hofterne udsættes for. Rent funktionelt, så hjælper Gluteus Medius med at føre hoften ud til siden, føre hoften frem, samt rotere hoften ud og ind. 

 

Symptomer: 

  • Smerter i nederst i lænden ved rygsøjlen eller hoftebenet (smerterne er ofte invaliderende og kan påvirke dagligdagen).
  • Smerter i ballerne.
  • Smerter i hofterne. 
  • Svært ved at gå/haltende gang.
 
Triggerpunkter i ballen
Gluteus Medius går fra hoftekanten og hæfter nede på lårbensknoglen. I Gluteus Medius opstår der typisk triggerpunkter tre steder i musklen.
Det første punkt sidder tættest ind ved korsbenet. Her kan du opleve smerter i lænden og den inderste del af ballen.
Det andet triggerpunkt giver typisk smerter i ballen med udstråling ned til baglåret.
Triggerpunkter i ballen
Det sidste punkt sidder yderst på musklen og kan give smerter i lænden og ved korsbenet.

Smerterne kan forveksles med slidgigt i ryggen, diskusprolaps, forskudte ryghvirvler eller afklemte nerver. Døjer du med mange lændesmerter eller ovenstående symptomer kan det være en god idé at undersøge Gluteus Medius for triggerpunkter, da det kan lette mange af smerterne. 

Årsager: 

  • Overvægt (dette øger belastningen på Gluteus Medius, som hjælper med at stabilisere dit bækken, når du går. Hvert ekstra kilo øger musklens arbejdsbyrde med 2 kilo. Kroppen halter derfor ofte ved meget overvægt for at skåne Gluteus Medius). 
  • Graviditet (grundet øget kropsvægt).
  • Løfte på tunge ting, mens man går. 
  • Triggerpunkter i Quadratus Lumborum.
  • Sport, som vægtløftning, løb eller arobics.
  • Bære tasker og genstande i samme side, så der kommer mere belastning på den ene side af kroppen. 
  • Stå eller sidde i længere tid øger stivheden i musklen. 
  • Mortons fod.
  • Sidde med krydsede ben.

Gluteus minimus

Denne muskel er den mindste af de tre ballemuskler. Den sidder på den nederste del af hoftebenet og hæfter på lårbenet. Musklen fører benet ud, udadroterer hoften, samt bøjer hoften. Selvom musklen er lille er den ikke bleg for at give følgende symptomer: 

 

Symptomer: 

  • Smerter nederst i ballen, som føles som en diffus ømhed. 
  • Smerter ned ad bagsiden af låret. 
  • Smerter på siden af låret.
  • Smerter på siden af underbenet og ankel.
  • Konstante smerter i ballen.
  • Følelselsløshed i balle og/eller ben.
  • Smerter ved gang.
  • Smerter, når du rejser dig fra en stol.
  • Haltende gang.
  • Smerter, når du ligger på den påvirkede balle.
 
Triggerpunkter i ballen
I Gluteus Minimus er der ofte to triggerpunkter. Den ene sidder midt på ballen, mens det andet sidder nede ved lårbensknoglen. Husk, at punkterne sidder dybt, da de ligger under Gluteus Medius og Gluteus Maximus.
Det første triggerpunkt sidder yderst i musklen. Her kan du opleve smerter i ballen og på ydersiden af lår og underben.
Det andet punkt sidder midt på ballen. Her kan du opleve smerter lokalt ved punktet, samt udstrålende smerter til bagsiden af låret og underbenet.

Symptomerne defineres oftest som Iskiassmerter, hvor der henvises til et tryk på nerven Iskias. Du kan altså godt opleve Iskiaslignende smerter fra Gluteus Minimus uden der er tale om trykket på en nerve eller en diskusprolaps. Symptomerne kan minde om triggerpunkter i Quadratus Lumborum, Gluteus Medius, Piriformis, samt lårmusklen Vastus Lateralis, underbensmusklen Peroneus Longus og baglårsmusklerne Haserne.

Årsager:

  • Tryk på musklen, fx hvis du sidder på din pung eller telefon.
  • Fald eller slag på musklen.
  • Længere tids sidden eller ståen.
  • For meget løb eller gang i forhold til styrken i musklen.
 
 

Piriformis

Denne muskel kaldes også pæremusklen, da den er pæreformet. Musklen er ca. 10 cm lang og går fra korsbenet og hæfter på øverst lårbensknoglen. Iskiasnerven løber tæt op eller gennem musklen. Musklen kan derfor klemme på nerver og blodkar, hvis musklen er irriteret. Musklens funktion er at rotere lårbensknoglen udad, samt føre benet ud til siden. Netop triggerpunkter i denne muskel sker hyppigere hos kvinder end mænd, da bækkenet er bredere hos kvinder, hvilket påvirker musklen. Hvis du døjer med smerter i ballerne kan du næsten altid regne med, at du skal se efter Piriformis.

 

Symptomer: 

  • Smerter i korsbenet
  • Smerter i ballerne
  • Smerter i hofterne
  • Smerter i øverste del af haserne
  • Smerter om natten
  • Smerter forværres når du sidder ned i længere tid (især bløde og dybe stole)
  • Smerter ved tryk på ballen 
  • Nedsat bevægelighed ved rotation af hoften (både ud og ind)
  • Smerter når du spreder benene
  • Påvirket gang med smerter og evt. humpen
 
 
Triggerpunkter i ballen
Piriformis sidder dybt under ballemusklerne. Her finder du to triggerpunkter - et tæt på korsbenet og et tæt på lårbensknoglen.
Triggerpunkter i ballen
Det første punkt sidder tæt på korsbenet. Her vil du opleve lokale smerter i ballen.
Det andet punkt sidder yderst og tæt på lårbensknoglen. Her kan du opleve smerter i ballen med udstråling til baglåret.

Irritation af Iskiasnerven giver følende symptomer: 

  • Smerter i lænden.
  • Smerter bag låret.
  • Smerter i læggen og under fodsålen.
  • Strålende smerter ned i benet.
  • Følelsesløshed i benet. 
  • Snurrende fornemmelser i benet. 
  • Brændende fornemmelser i benet. 
 
 

Triggerpunkter i Piriformis, som trykker på Iskiasnerven forveksles med betændelse i nerven, diskusprolapser eller udbulinger af diskus eller et tryk på nerveroden. 

 

Årsager:

  • Benlængdeforskel.
  • Skæv sidde eller ståstilling.
  • Hurtige retningsskift i sport som fx. håndbold, fodbold, basket og volleyball.
  • Løft med kropsrotationer. 
  • Inaktivitet eller meget siddende livsstil. 

Du kan se, hvordan du løsner dine triggerpunkter i ballen i nedenstående video:

Hvor tit skal jeg lave øvelserne? 

Døjer du med mange spændinger og triggerpunkter i ballen kan du med fordel bruge nogle minutter på hver muskel et par gange om dagen. Dog kan du opleve at musklerne er ømme efter du har trykket på de ømme punkter. Det er helt normalt. Er dine muskler meget ømme kan du lave øvelserne hver anden dag, så musklerne får en pause. Når du har løst dine triggerpunkter kan du med fordel lave øvelserne forebyggende 1x om ugen. Døjer du med smerter i lænden, hofterne og ballerne skal du altid kontakte din egen læge. Der kan være mange årsager til, at du oplever smerter og spændingerne i ballerne kan skyldes andre problemer end triggerpunkterne. Lyt altid til din krop, når du laver øvelserne og kontakt altid en professionel triggerpunktsbehandler, hvis du er i tvivl om øvelserne er gode for dig.

Ønsker du flere øvelser til at løsne dine muskelspændinger i ballemusklerne og Piriformis?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du flere øvelser til at løsne dine spændinger i balle og lænd. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »
Smerter på ydersiden af foden stressbrud
Fod

Stressbrud

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor

Læs mere »
Overbelastningsskade i knæet
Løb

Typiske løbeskader

Løbeskader er desværre ikke unormalt, når du begynder at løbe længere, hurtigere eller oftere. Ca. 29% af alle voksne danskere løber. Omkring 20% af dem oplever

Læs mere »