Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig?
Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker både din hverdag og livskvalitet. Men fortvivl ikke! 

I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvad migræne er. Du bliver klogere på, hvad migræne er, samt årsagerne og symptomerne på migræne med og uden aura. Derudover får du de bedste råd til at forebygge migræne, samt nogle gode øvelser til at løsne muskelspændinger i nakke og ryg. 

Hvad er Migræne?

Hvad er migræne?

Migræne er en neurologisk sygdom, der påvirker hjernens aktivitet og fører til tilbagevendende anfald af intens hovedpine. Disse anfald kan ledsages af en række andre symptomer, såsom kvalme, opkast, overfølsomhed over for lys og lyd. Der findes forskellige former for migræne, som gennemgås herunder: 

 

Migræne uden aura:

Dette er den mest almindelige migrænetype. Her opstår der en intens og pulserende hovedpine i den ene side af hovedet. Andre almindelige symptomer inkluderer kvalme, opkast og overfølsomhed over for lys og lyd. Et migræneanfald uden aura kan tage alt fra få timer til flere dage.  Når hovedpinen er aftaget kan du føle dig træt og udmattet i flere dage efter anfaldet. 

 

Migræne med aura: 

Her vil du opleve aura inden hovedpinen kommer. Det viser sig, som en midlertidig forstyrrelse af dine sanser. Du kan opleve synsforstyrrelser, føleforstyrelser eller talebesvær. Eksempler på dette kan være flimmer eller sorte pletter for øjnene, prikken eller følelsesløshed i en eller flere kropsdele. Selve auraen tager mellem 5-60 minutter. Herefter vil en intens hovedpine opstå. Denne hovedpine kan vare alt fra et par timer op til et par dage.

  

Migræne uden hovedpine: 

Dette er en mindre almindelig variant, hvor du kan opleve aura uden den efterfølgende hovedpine. Der er fortsat diskussion blandt eksperter om, hvorvidt dette er en form for migræne.

De typiske symptomer:

De typiske symptomer:

Migræne kan vise sig på forskellige måder. Derfor er symptomerne også meget forskellige. Herunder er de typiske symptomer på migræne:

 

Hovedpine:

Typisk oplever man en pulserende eller dunkende hovedpine i den ene side af hovedet ved migræne. Mange beskriver hovedpinen som intens og meget invaliderende. Ofte sidder hovedpinen i den ene side af hovedet, men i nogle tilfælde kan du mærke en dobbeltsidig hovedpine. Hovedpinen forværres ofte ved bevægelse eller anstrengelse. 

 

Kvalme og opkast:

Mange oplever kvalme og opkast i forbindelse med et migræneanfald. Kvalme og opkastninger kan opstå, da migræne påvirker nervesystemet, herunder fordøjelsen. Hjernens kemi ændrer sig og gør hjernen mere påvirkelig overfor smerter og ændringer i fordøjelsen. 

 

Overfølsomhed over for lys og lyd:

Du kan opleve, at lyse rum og høje lyde kan forværre migrænen. Man mener, at det skyldes et overaktivt nervesystem. Her er der en øget aktivering grundet de kemiske ændringer, der sker i hjernen, hvilket gør hjernen mere overfølsom over for lyde og lys. Det betyder, at lyde og lysforholdende er mere voldsomme for hjernen end ellers. 

 

Aura:

20% af alle migræneanfald oplever en aura før hovedpinen. Her sker, som tidligere beskrevet, en forstyrrelse af dit syn (flimmer eller blinde pletter), føleforstyrrelser (prikken eller følelsesløshed) eller besvær med at forstå sprog eller tale. Man mener, at det skyldes en spændingsændring i blodkarrene oppe i hjernen. Før et migræneanfald udvides eller sammentrækkes blodkarrene. Dette påvirker blodgennemstrømningen til hjernen, hvilket påvirker nervecellerne. Man mener også, at ændringer i hjernens kemi kan forårsage aura ved at skabe en ubalance.

 

Svimmelhed og balanceproblemer:

Du kan opleve svimmelhed og balanceproblemer både før, under og efter et migræneanfald. 

 

Træthed:

Det er ikke unormalt at være træt og udmattet i flere dage efter hovedpinen er aftaget. Denne træthed kaldes også for “migrænetømmermænd”. Årsagen til denne træthed er først og fremmest alt den energi, som kroppen bruger under et migræneanfald. Derudover påvirker migræne også din søvn. Den manglende eller dårlige søvn under et migræneanfald sætter sig, når der er mere ro på kroppen. Kaster du op under et migræneanfald kan du blive dehydreret, hvilket også kan føre til træthed. 

De typiske årsager:

De typiske årsager:

Man kender ikke alle årsager til migræne. Migræne kan være en kombination af flere forskellige ting.  Herunder får du en gennemgang af de faktorer, som kan udløse eller bidrage til migræne: 

 

Dine gener:

Man mistænker, at migræne kan være arveligt. Hvis en eller flere i din nære familie har migræne, er du mere tilbøjelig til selv at få det.

 

Hormonelle forandringer:

Hormonelle svingninger kan have en stor indvirkning på migræne. Op til menstruation oplever mange kvinder en stigning i antallet af migræneanfald. Graviditet kan både medføre nye migræneanfald eller lindre eksisterende. Overgangsalderen kan også påvirke migræne, hvor nogle kvinder oplever en forværring, mens andre helt holder op med at have migræne. Det er vigtigt at bemærke, at hver kvinde reagerer forskelligt på disse hormonelle forandringer.

 

Stress: 

Stress kan udløse migræneanfald. Både langvarig stress og akutte stresssituationer kan udløse migræneanfald. Længerevarende sygdom kan medføre fysisk og mental stress, der kan være en udløsende faktor for migræne.

 

Kost:

Du kan opleve, at bestemte fødevarer kan udløse et migræneanfald. Hvilke fødevarer der udløser migræne, er individuelt. Nogle kan opleve, at få migræne, hvis de spiser chokolade, citrusfrugter eller fødevarer med kunstig sødestoffer, farvestoffer eller konvenseringsmidler. 

 

Søvn:

Søvn har en stor betydning for din velbefindende. Både for lidt eller for meget søvn kan udløse et migræneanfald. Det skyldes, at der sker en forstyrrelse i kroppens naturlige døgnrytme, når dit søvnmønster ændrer sig. Er din søvn af dårlig kvalitet kan det også udløse et migræneanfald. Snorken, søvnapnø eller hovedpine kan påvirke din søvnkvalitet.

 

Fysisk aktivitet:

Hård fysisk aktivitet kan udløse migræneanfald på grund af muskelspændinger, dehydrering eller en kombination af begge. Når kroppen er dehydreret, bliver blodkarrene mere sårbare over for ændringer i blodtrykket. Dette kan føre til spændinger i blodkarrene i hjernen, hvilket er en kendt udløsende faktor for migræne

 

Vejrændringer:

Ændringer i lufttrykket kan påvirke dine blodkar i hjernen. Det kan øge risikoen for et migræneanfald. Det samme gør sig gældende ved ekstrem høje eller lave temperaturændringer. 

Kan jeg forebygge migræne?

Kan jeg forebygge migræne?

Når du har et migræneanfald, er det bedst for kroppen at hvile i et mørkt og roligt rum. Snak altid med din læge, hvis du døjer med migræne. I nogle tilfælde kan smertestillende medicin lindre de  værste smerter og symptomer. Når migrænen aftager, kan du med fordel arbejde på at forebygge nye anfald. Det er sjældent, at migrænen forsvinder helt, men de fleste oplever færre og mindre intense anfald ved at følge nedenstående råd: 

Migræne - råd

Alle ønsker en sund livsstil. Men døjer du med migræne, er det ekstra vigtigt at fokusere på din livsstil. Sørg for at få 7-9 timers søvn hver nat, spis regelmæssige måltider med masser af frugt, grøntsager og fuldkorn, og drik 1,5-2 liter vand dagligt. Hold regelmæssige pauser i løbet af dagen, hvor du har fokus på dine vejrtrækninger. 

find dine triggere

Hver migræne er unik og kan udløses af forskellige faktorer. Ønsker du at blive klogere på, hvilke faktorer, der udløser din migræne kan du føre hovedpinedagbog. Noter ned: dato, tid og varighed af hvert anfald, smertens intensitet på en skala fra 1-10, hvor smerten sidder i hovedet, hvad du spiste og drak inden anfald, din fysiske aktivitet (motion, søvn), og dit humør og stressniveau før anfald.

Eksempler på mulige triggere kan være chokolade, ost, rødvin, koffein, stærkt lys, høje lyde, hormonelle forandringer, stress, spændinger, søvnforstyrrelser og vejrskifte. Hvis du mistænker, at dine migræneanfald kan være relateret til hormonelle forandringer, såsom menstruation eller overgangsalder skal du tale med din læge. Der findes medicinske behandlinger, der kan hjælpe med at regulere hormoner og reducere migrænefrekvensen.

Når du har samlet nok data i din hovedpinedagbog, kan du sammenligne og se, om der er et mønster. Hvis du opdager, at du ofte får migræne efter at have spist chokolade eller efter en stresset dag på arbejdet, kan du forsøge at undgå disse triggere.

Kost kan spille en stor rolle i forbindelse med migræne. Nogle fødevarer kan udløse anfald hos nogle mennesker, mens de ikke påvirker andre. Det er derfor vigtigt at identificere dine personlige fødevareudløsere. Ud over at føre hovedpinedagbog kan du også prøve at fjerne potentielle udløsere fra din kost i en periode for at se, om det har nogen effekt.

Migræne råd

Har du nogensinde overvejet, at spændinger i nakke og skuldre kan være med til at forlænge og intensivere dine migræneanfald? Mange mennesker med migræne oplever også spændingshovedpine, der stammer fra spændte muskler i nakke og skuldre. Det kan være en ond cirkel, hvor migrænen gør dig spændt, og spændingerne forværrer migrænen. Herunder kan du finde nogle gode øvelser til at få løsnet de værste spændinger i hele ryggen. Øvelserne er ikke bare gode for at løsne op, de hjælper også med at mindske stress og øge din kropsbevidsthed. Ved at fokusere på din vejrtrækning, mens du strækker ud, kan du opnå en dybere afspænding.

øvelser mod MIGRÆNE

øvelser mod MIRGÆNE

Øvelserne i træningsvideoen kan laves, så ofte du vil.
Du vil opleve den bedste effekt af øvelserne ved at lave træningsvideoen 2-3x dagligt.

Øvelserne skal føles rare og behagelige at lave. Stop altid træningen, hvis du oplever de mindste tegn på et kommende migræneanfald. Oplever du kvalme, opkaste eller bliver overfølsom over for lys og lyd kan det skyldes, at du har presset kroppen for hårdt. Hav altid fokus på dine vejrtrækninger, når du laver strækøvelserne. Holder du på dine vejrtrækninger øger det risikoen for, at dine muskler spænder mere op. Det kan forværre dine spændinger og øge risikoen for et migræneanfald. Kontakt altid din læge inden du starter på træningen eller du er i tvivl om øvelserne er gode for dig. 

Så er der hjælp at hente...

I kurset "Migræne" finder du endnu flere råd og øvelser, som har til formål at lindre dine muskelspændinger i nakke og ryg. Som medlem af "Din Flexible Sundheds Træningsunivers" kan du få hjælp til at løsne dine spændinger i hele kroppen. Du får adgang til over 300 træningsvideoer, som du kan lave, når og hvor det passer dig.

Få hjælp til din migræne

Slip for spændinger og lindr din migræne. I vores kursus finder du målrettede øvelser, der løsner op i nakke og ryg. Som medlem får du adgang til over 300 træningsvideoer, der hjælper dig med at opnå en afslappet og smertefri krop.

Læs flere indlæg her:

Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »
Lændesmerter kan skyldes en diskusprolaps smerter i lænden Diskusprotrusion
Nakke

Diskusprotrusion i nakken

En diskusprotrusion i nakken er ikke det samme som en diskusprolaps. Dog kan smerterne og symptomerne minde meget om hinanden. I dette blogindlæg lærer du

Læs mere »
spændingshovedpine
Hovedpine

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine skyldes typisk spændinger i dine nakke- og skuldremuskler. I dette blogindlæg bliver du klogere på de typiske årsager og symptomer på spændingshovedpine. Derudover finder

Læs mere »