© 2024 Din Flexible Sundhed – Designet af Aveo web&marketing
Din Flexible Sundhed består af mig, Camilla Esbensen. Jeg er uddannet fysioterapeut i 2017 og har siden jeg startede på studiet haft travlt med at forbedre folks helbred. Jeg brænder for kroppen og sundhed og har stor erfaring inden for træning, behandling og forebyggelse af skader og smerter i hele kroppen.
Jeg har videreuddannet mig inden for McKenzie-regi, hvis teknikker og filosofi jeg gør stor brug af i mine øvelser og onlineforløb. Jeg startede min egen klinik op i 2018, hvor jeg har hjulpet en masse skønne mennesker med at blive klogere på deres kroppe, samt komme deres smerter til livs med øvelser og de rette råd. Klinik-livet er sat på stand-by grundet barsel, men jeg er klar med en masse onlineforløb til at hjælpe dig med dine skader og smerter.
Mit mål med mine onlineforløb og hjemmeside er at motivere og inspirerer dig til finde træningsglæden og lysten til at holde din krop ved lige i en travl hverdag. Du fortjener nemlig det bedste.
Jeg gør meget ud af, at du føler dig godt tilpas. Det er vigtigt for mig, at du kan åbne op og fortælle mig, hvad dine udfordringer er, og hvordan de hindrer dig i din dagligdag. Jeg gør en dyd ud af at motivere, rådgive, vejlede og ikke mindst lytte til dig og dine behov.
Idéen til mine første onlineforløb kom efter et længerevarende praktikophold på Montebello (dansk rehabiliteringscenter i Spanien). Her arbejde jeg intenst med rygpatienter, hvor min interesse for rygsmerter begyndte at blomstre. Det der var anderledes ved dette praktiksted end de mange andre jeg har været på var undervisningsdelen. Patienterne blev undervist i simpel anatomi og fysiologi for at få en større forståelse af deres lændesmerter. Og netop det i kombination hjalp størstedelen af klienterne med deres lændesmerter. Og det er det, som mine onlineforløb skal hjælpe dig med. At forstå, hvorfor du får smerter og ikke mindst, hvorfor øvelser kan hjælpe på dine smerter (og hvornår de ikke kan).
Selvom forløbene og træningen foregår online betyder det ikke, at du bare er “endnu” en kunde. Det er du aldrig! Jeg elsker, når mine klienter holder mig opdateret på deres forløb og ikke mindst inddrager mig med alle de spørgsmål de har på hjertet. Pointen med online-universet er, at du kan se videoerne og lave øvelserne i dit helt eget tempo. Derfor kan alle være med og du bestemmer selv, hvor hurtigt du kan/vil gå frem undervejs.
Ønsker du at komme igang med hjemmetræning? Så er du kommet det rette sted. Du behøver ikke alverdens redskaber for at komme godt igang. Når du køber dine træningsredskaber hos Din Flexible Sundhed får du adgang til træningsvideoer, der får dig godt i gang med hjemmetræningen.
Vidste du, at du har mulighed for forskellige online forløb hos Din Flexible Sundhed? Der kommer løbende nye online forløb ud, som du kan lave hjemme i din stue. Husk, at du altid kan blive opdateret på de nyeste forløb, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet nederst på siden.
Inspiration og motivation er vigtigt. Ønsker du at komme i gang med træningen er du kommet det rette sted. Her kommer der jævnligt nye blogindlæg op her på siden. På Youtubekanalen finder du en masse træningsvideoer. Derudover kan du finde masser af inspiration på Din Flexible Sundheds Facebook – og Instagramside.
Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Følg Din Flexible Sundhed, så er du altid opdateret på de nyeste råd, øvelser og træning:
© 2024 Din Flexible Sundhed – Designet af Aveo web&marketing