Ca. 12.500 danskere rammes af apopleksi hvert år. Blodpropper i hjernen er den næsthyppigste blodpropssygdom efter hjerteblodpropper. Sygdommen rammes ofte personer over 65 år, men det er ikke ualmindeligt, at personer under denne alder rammes af en blodprop i hjernen. Hjerneblødninger rammer heldigvis sjældnere end en hjerneblodprop. Her er det ca. 20 pr 100.000 danskere, der rammes pr. år. Der kan desværre være mange efterfølgere efter apopleksi og 40.000 danskere lever med en eller flere følgere efter apopleksi. Og 3000 mennesker dør årligt af samme grund. Det er høje tal, som desværre kun bliver højere som årene går. Bliv klogere på, hvorfor apopleksi opstår og hvad du kan gøre for at undgå at blive en del af den kedelige statistik.
Apopleksi kaldes også for et slagtilfælde. Dette dækker både over en blodprop eller en blødning i hjernen, som kan komme til udtryk gennem lammelser, taleforstyrrelser eller synsforstyrrelser. Apopleksi eller slagstilfældet kan ramme et eller flere centre i hjernen, som styrer kroppens funktioner. Det er individuelt hvilke udfald der kan komme ved apopleksi, da det afhænger af, hvilke hjerneceller der rammes. Derudover kan størrelsen og varigheden af slagtilfældet også have en indflydelse på symptomerne og udfaldene. I 85% af tilfældene er der tale om en blodprop og 15% om en blødning i hjernen.
En blodprop er den hyppigste årsag til apopleksi. En blodprop kan opstå på to forskellige måder. Blodproppen kan opstå i selve hjernen. Dette skyldes forkalkede hjernekar og kaldes en trombose. En blodprop kan også opstå i halspulsåren eller fra størknet blod i hjertets forkamre eller hjertekamre. Herfra bliver blodproppen ført til hjernen og sætter sig fast der. Dette kaldes en emboli. Når en blodprop sætter sig fast i hjernen mister hjernen sin normale blodforsyning. Dette betyder, at hjernen holder op med at fungere og dermed kan der komme pludselige lammelser og føleforstyrrelser.
en blodkarbristning, som oftest sker grundet åreforkalkning og forhøjet blodtryk. En hjerneblødning kan også opstå grundet andre blodkarssygdomme. Når der opstår en hjerneblødning opstår der en voksende blodansamling det sted i hjernen, som rammes. Denne blodansamling kan blive op til 12 cm i diameter, hvilket påvirker det omkringliggende hjernevæv. Symptomer på dette kan være en akut voldsom hovedpine, opkastninger og dermed lammelser og synsnedsættelse, alt efter hvor blødningen finder sted. En hjerneblødning kan i værste tilfælde føre til dødelighed inden for den første uge.
Symptomerne er forskellige fra person til person. Symptomerne afhænger af, hvilke dele af hjernen, som beskadiges ved en blodprop eller blødning. Blodpropper og hjerneblødninger har tid samme symptomer. Symptomerne kommer ofte meget pludseligt og i forskellige grader alt efter størrelse og lokation i hjernen.
Når du først har fået en blodprop eller hjerneblødning er der en højere risiko for, at der kan komme en ny inden for de næste 2 år. Derudover er der forhøjet risiko forbundet med tidligere blodpropper og hjerneblødninger. Det er derfor bedre at forebygge en blodprop eller hjerneblødning, da der kan være mange følgemén efter apopleksi. Apopleksi opstår ofte grundet åreforkalkning, hvilket kan opstå af mange grundet. Typisk opstår det grundet en uhensigtsmæssig livsstil over flere år. Forkalkede årer kan ikke afkalkes igen, men ved at følge nogle gode råd kan du undgå at de forkalkes yderligere:
Træner du et par gange om ugen vil du opleve en forbedret effekt hurtigt. Konditionstræning, styrketræning og balancetræning har god effekt. Dette gælder både for at forebygge, at apopleksi kommer, men dels også for at nedsætte risikoen for, at du oplever et slagtilfælde igen.
Rygning og alkohol har en negativ effekt på vores kroppe. Det ved de fleste. Men rygning kan være med til at udvikle åreforkalkning tidligere end ellers. Dette skyldes, at vores blodkar trækker sig sammen når vi ryger. Dette gør, at vores blodtryk stiger, hvilket på længere sigt kan føre til et forhøjet blodtryk. Dette forhøjede blodtryk øger risikoen for at danne blodpropper eller hjerneblødninger op til 6 gange mere end en ikke-ryger.
En sund og varieret kost har en stor indflydelse. Der er en stor sammenhæng mellem kosten og livsstilssygdomme. Fedtrige måltider kan være med til at øge din risiko for åreforkalkning. Dette betyder ikke, at du ikke må spise fedt – du skal bare vælge det rigtige. Saltrigt mad kan øge dit kolesterol og blodtryk, hvilket kan øge din risiko for åreforkalkning og apopleksi på længere sigt.
Der er masse af små tiltag du kan gøre for at forebygge apopleksi. Det vigtigste er, at du kan gøre disse små tiltag til en fast del af din hverdag. Du kan få flere gode råd og indblik i apopleksi her. Har du haft et eller flere apopleksitilfælde kan du med fordel også følge disse råd. På hjernesagen.dk kan du blive meget klogere på blodpropper og hjerneblødninger, samt få hjælp til at komme videre efter apopleksi. Træning før og efter en blodprop eller hjerneblødning er vigtigt! Dels for at bibeholde den funktion, som er tilbage efter blodproppen eller hjerneblødningen, men dels også for at undgå et tilbagefald.
I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvordan du forebygger kontorskader. Du får tre gode råd, samt en træningsvideo, som har til formål at styrke
Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du
Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for
En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er
Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og
En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan
Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Følg Din Flexible Sundhed, så er du altid opdateret på de nyeste råd, øvelser og træning:
© 2024 Din Flexible Sundhed – Designet af Aveo web&marketing
