Der findes mange forskellige nervesygdomme. Nervesygdomme kan være i selve hjernen eller i nervebanerne mellem hjernen og musklerne. Hele vores nervesystem har til funktion at registrer, overføre og behandle informationer. Alle disse informationer bruger hjernen til at tilpasse os. Dette sker især udfra vores sanser, da disse inputs transporteres til den centrale del af vores hjerne. Inden du får en forklaring på, hvad nervesygdomme er, så slipper du ikke for en lille rundvisning i hjernens og nervesystemets opbygning.
Vores hjerne og rygmarv omtales som centralnervesystemet (forkortes til CNS). Her kommer inputs fra alle nervebanerne i kroppen hen og bearbejdes. Rygmarven bearbejder de mest primitive informationer, som fx. vores reflekser. Selve hjernen bearbejder de viljestyrede og sanseprægede informationer. Det er også her, at der sendes inputs tilbage til musklerne, så disse udfører den ønskede handling. Alt nervevæv uden for rygmarv og hjernen kaldes det perifere nervesystem (forkortes til PNS). Her er kroppens nerver, som transporterer sensoriske og motoriske nerveimpulser mellem kroppens sanseorganer og det centrale nervesystem. Udover de to nervesystemer kan kroppens nerver også inddeles i rygmarvsnerver og kranienerver. Kranienerver er knyttet direkte til hjernen og er med til at styre det sensoriske og motoriske i vores ansigt. Rygmarvsnerverne er de nerver, som er knyttet til rygmarven. Disse nerver forsyner resten af kroppen.
Der findes to forskellige måder, som nervesystemet arbejder på. Nemlig den ene del, som tager imod inputs fra de sensoriske nerver. Denne del registrere og bearbejder primært de sanseindtryk, som de modtager fra nerverne. Den anden del er den der, som sender outputs ud til kroppen via de motoriske nerver. Denne del sørger for at musklerne og kirtler får den rette information fra hjernen til at udføre en ønsket bevægelse eller handling.
Da der findes forskellige niveauer i vores centralnervesystem er det ikke alle hjernens funktioner vi er bevidste om. Alle de handlinger, som hjernen bevidst formidler i løbet af dagen kaldes bevidste handlinger. Disse handlinger stammer fra det somatiske nervesystem. Kroppen har mange funktioner, som hele tiden skal fungere for at vi kan leve. Derfor er der dele af nervesystemet som sørger for at styre din vejrtrækning, fordøjelse, temperatur og blodtryk. Denne del af nervesystemet kaldes den ubevidste del, da den kan fungere uden hjernen bevidst aktivere disse funktioner. Dette kaldes det autonome nervesystem og kan yderligere deles i to.
Det sympatiske nervesystem er det system der øger blodgennemstrømningen i kroppens blodkar. Det medfører, at vi er i stand til at arbejde hurtigere med musklerne og hjertet er i stand til at pumpe mere blod rundt. Denne tilstand kommer ofte i forbindelse med stress og angst. Det er kroppens måde at reagere på, når den føler sig truet og dermed gør klar til kamp. Det parasympatiske nervesystem er det modsatte. Denne aktiveres når kroppen skal genopbygges og har fokus på vores tarme og fordøjelse. Det er den del af nervesystemet som aktiveres efter et stort måltid mad, hvor du bliver lidt træt når du skal fordøje din mad.
Som du kan fornemme er nervesystemet kompliceret. Dels fordi hele vores krop og dens funktion styres af vores nerver og hjerne. Der findes desværre en del nervesygsomme, som kan påvirke vores funktionsevne alt efter hvor nerve- eller hjernesygdommen rammer henne. Hjernesygdomme eller hjerneskader rammer ofte vores personlighed og adfærd. Nerveskader eller nervesygdomme rammer ofte vores funktionsevne – groft sagt. Du får her et par eksempler på de mest hyppigeste hjerne – og nervesygdomme:
Omkring 12.500 danskere bliver hvert år ramt af en blødning eller blodprop i hjernen. Og 8.800 danskere får om året en anden erhvervet hjerneskade. Og endnu flere lever med følgerne af disse skader. Ved hjerneskader rammes ofte den øvre del af hjernen og dermed også de højere hjernecentre. Ved disse skader eller sygdomme kan man opleve at den sensoriske og/eller motoriske registrering i hjernen ikke er som den plejer. Det kan være svære at koordinere sine bevægelser. Alt efter skadens omfang og størrelse kan disse sygdomme/skader give følgende symptomer:
Omkring 3000 mennesker i Danmark har en rygmarvsskade. Her er der typisk en skade eller en sygdom på de nerver, som forbinder hjernen med kroppen. Rygmarven ligger inde i vores rygsøjle – hele vejen fra nakken ned til lænden. Det vil sige, at skadens omfang afgøres af, hvor denne skade sidder. En lav rygmarvsskade rammer benene, hvorefter en høj rygmarvsskade rammer arme og ben. Eksempler på opståelse af rygmarvsskader er:
De typiske symptomer er
I disse tilfælde er skaderne ofte permenente, da der er tale om døde nerveceller. Disse kan derfor ikke gendannes, men de kan genoptrænes i et omfang, hvor de tilbageværende funktioner holdes ved lige.
Her er der skader på de perifere nerver. Det vil sige, at skaden er på en enkel arm, ben eller ansigtsnerve. Skaden er ofte på nerveenderne, som kan vokse ud igen. Dette tager dog lang tid, da nerven ikke vokser mere end 1 mm/dag. Symptomer vil være:
Omfanget på denne skade kan være meget forskellig og afhænger af, om det skyldes en ulykke eller anden direkte slag/fald på det pågældende område. Perifære nerveskader kan også ske ved en nerveafklemning fra ryggen eller andre steder på kroppen.
Jeg håber du er blevet lidt klogere på vores hjerne- og nerveopbygning. Husk, at der findes mange flere forskellige nervesygdomme end jeg har nævnt her. Har du en mistanke om, at du har en nervesygdom er det vigtigt, at du søger læge hurtigst muligt.
Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du
Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for
En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er
Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og
En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan
Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor
Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Følg Din Flexible Sundhed, så er du altid opdateret på de nyeste råd, øvelser og træning:
© 2024 Din Flexible Sundhed – Designet af Aveo web&marketing
