Apopleksi – Når der kommer en prop

Ca. 12.500 danskere rammes af apopleksi hvert år.  Blodpropper i hjernen er den næsthyppigste blodpropssygdom efter hjerteblodpropper. Sygdommen rammes ofte personer over 65 år, men det er ikke ualmindeligt, at personer under denne alder rammes af en blodprop i hjernen. Hjerneblødninger rammer heldigvis sjældnere end en hjerneblodprop. Her er det ca. 20 pr 100.000 danskere, der rammes pr. år. Der kan desværre være mange efterfølgere efter apopleksi og 40.000 danskere lever med en eller flere følgere efter apopleksi. Og 3000 mennesker dør årligt af samme grund. Det er høje tal, som desværre kun bliver højere som årene går. Bliv klogere på, hvorfor apopleksi opstår og hvad du kan gøre for at undgå at blive en del af den kedelige statistik.

 

Hvad er apopleksi?

Apopleksi kaldes også for et slagtilfælde. Dette dækker både over en blodprop eller en blødning i hjernen, som kan komme til udtryk gennem lammelser, taleforstyrrelser eller synsforstyrrelser. Apopleksi eller slagstilfældet kan ramme et eller flere centre i hjernen, som styrer kroppens funktioner. Det er individuelt hvilke udfald der kan komme ved apopleksi, da det afhænger af, hvilke hjerneceller der rammes. Derudover kan størrelsen og varigheden af slagtilfældet også have en indflydelse på symptomerne og udfaldene. I 85% af tilfældene er der tale om en blodprop og 15% om en blødning i hjernen.

Apopleksi - når der kommer en prop

Når der opstår en blodprop i hjernen blokeres der for ilt til et eller flere områder i hjernen. Dette kan give følger som nedsat muskelstyrke, føleforstyrrelser og ændret adfærd.

Hvad sker der i kroppen ved en blodprop? 

En blodprop er den hyppigste årsag til apopleksi. En blodprop kan opstå på to forskellige måder. Blodproppen kan opstå i selve hjernen. Dette skyldes forkalkede hjernekar og kaldes en trombose. En blodprop kan også opstå i halspulsåren eller fra størknet blod i hjertets forkamre eller hjertekamre. Herfra bliver blodproppen ført til hjernen og sætter sig fast der. Dette kaldes en emboli. Når en blodprop sætter sig fast i hjernen mister hjernen sin normale blodforsyning. Dette betyder, at hjernen holder op med at fungere og dermed kan der komme pludselige lammelser og føleforstyrrelser.

Hvad sker der i kroppen ved en hjerneblødning?

Ved en hjerneblødning opstår der en blødning i et eller flere dele af hjernen grundet en sprunget blodåre.

En hjerneblødning opstår når der sker en blødning i hjernevævet. Dette skyldes en blodkarbristning, som oftest sker grundet åreforkalkning og forhøjet blodtryk. En hjerneblødning kan også opstå grundet andre blodkarssygdomme. Når der opstår en hjerneblødning opstår der en voksende blodansamling det sted i hjernen, som rammes. Denne blodansamling kan blive op til 12 cm i diameter, hvilket påvirker det omkringliggende hjernevæv. Symptomer på dette kan være en akut voldsom hovedpine, opkastninger og dermed lammelser og synsnedsættelse, alt efter hvor blødningen finder sted. En hjerneblødning kan i værste tilfælde føre til dødelighed inden for den første uge.

Hvad er symptomerne?

Symptomerne er forskellige fra person til person. Symptomerne afhænger af, hvilke dele af hjernen, som beskadiges ved en blodprop eller blødning. Blodpropper og hjerneblødninger har tid samme symptomer. Symptomerne kommer ofte meget pludseligt og i forskellige grader alt efter størrelse og lokation i hjernen.

Typiske symptomer: 
  • Lammelse i den ene side af kroppe. Dette kan komme til udtryk ved, at arm og ben ikke kan løftes eller bruges som tidligere.
  • Halvsidig lammelse i ansigtet. Dette kan komme til udtryk ved, at øje og mund kan hænge i den ene.
  • Talebesvær. Dette kan komme til udtryk ved at ordene der kommer ud af personens mund ikke giver mening eller, at personen har svært ved at finde ord. Personen kan også have svært ved at forstå det, som der bliver sagt.
Andre symptomer kan være:
  • Ændret syn – dobbeltsyn eller tab af syn på et eller begge øjne.
  • Ændret personlighed – mere aggressiv eller mere grådlabil
  • Synkeproblemer – svært ved at synke mad eller drikke uden at spilde.
  • Nedsat hukommelse og koncentration – kan have svært ved at holde koncentration eller huske.
  • Nedsat evne til at læse og skrive – kan have svært ved at forstå ord og sammenhæng i det sagte eller skrevne.
  • Problemer med vandladning og afføring – kan have svært ved at holde på afføring og vandladning
  • Bevidsthedsændringer – kan være mere sløv eller ikke ved sin fulde bevidsthed
  • Svimmelhed og nedsat føling med kroppen – kan have svært ved at styre kroppen og der kan opstå akut svimmelhed og nedsat balance.
  • Kraftig hovedpine – denne kan forværres over tid og aftager ikke ved hvile eller søvn.
Sådan kan du forebygge apopleksi…

Når du først har fået en blodprop eller hjerneblødning er der en højere risiko for, at der kan komme en ny inden for de næste 2 år. Derudover er der forhøjet risiko forbundet med tidligere blodpropper og hjerneblødninger. Det er derfor bedre at forebygge en blodprop eller hjerneblødning, da der kan være mange følgemén efter apopleksi. Apopleksi opstår ofte grundet åreforkalkning, hvilket kan opstå af mange grundet. Typisk opstår det grundet en uhensigtsmæssig livsstil over flere år. Forkalkede årer kan ikke afkalkes igen, men ved at følge nogle gode råd kan du undgå at de forkalkes yderligere:

Træning:

Træner du et par gange om ugen vil du opleve en forbedret effekt hurtigt. Konditionstræning, styrketræning og balancetræning har god effekt. Dette gælder både for at forebygge, at apopleksi kommer, men dels også for at nedsætte risikoen for, at du oplever et slagtilfælde igen.

Stop med at ryge og begræns dit alkoholforbrug

Rygning og alkohol har en negativ effekt på vores kroppe. Det ved de fleste. Men rygning kan være med til at udvikle åreforkalkning tidligere end ellers. Dette skyldes, at vores blodkar trækker sig sammen når vi ryger. Dette gør, at vores blodtryk stiger, hvilket på længere sigt kan føre til et forhøjet blodtryk. Dette forhøjede blodtryk øger risikoen for at danne blodpropper eller hjerneblødninger op til 6 gange mere end en ikke-ryger.

Kosten har en stor indflydelse

En sund og varieret kost har en stor indflydelse. Der er en stor sammenhæng mellem kosten og livsstilssygdomme. Fedtrige måltider kan være med til at øge din risiko for åreforkalkning. Dette betyder ikke, at du ikke må spise fedt – du skal bare vælge det rigtige. Saltrigt mad kan øge dit kolesterol og blodtryk, hvilket kan øge din risiko for åreforkalkning og apopleksi på længere sigt.

 

Der er masse af små tiltag du kan gøre for at forebygge apopleksi. Det vigtigste er, at du kan gøre disse små tiltag til en fast del af din hverdag. Du kan få flere gode råd og indblik i apopleksi her. Har du haft et eller flere apopleksitilfælde kan du med fordel også følge disse råd. På hjernesagen.dk kan du blive meget klogere på blodpropper og hjerneblødninger, samt få hjælp til at komme videre efter apopleksi. Træning før og efter en blodprop eller hjerneblødning er vigtigt! Dels for at bibeholde den funktion, som er tilbage efter blodproppen eller hjerneblødningen, men dels også for at undgå et tilbagefald.

Få hjælp og gode råd til at komme dig efter apopleksi med effektive øvelser og personlig rådgivning. 

Har du nogle spørgsmål eller ønsker du en uddybning af dette indlæg er du mere end velkommen til at skrive en kommentar lige herunder 👇🏼

, ,
Sclerose – hvad er det?
Nervesygdomme – hvad er det?
Slidgigt i nakken

Slidgigt i nakken – hvad skal jeg gøre?

Slidgigt i nakken er det samme spondylose eller slitage. Alle definitioner dækker over slitageforandringer i nakken. Dette slitage forekommer oftest på diskussen, ryghvirvlerne og/eller ledbåndene. Der kan forekomme slidgigt i et eller flere led i hele ryggen. Slidgigt i nakken er hyppig hos ældre og forårsager ikke altid smerter. Ofte kan røgtenscaninger vise slidgigt i…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu