Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj?
I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og gener i forbindelse med et øget lændesvaj.
Men først bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve et øget svaj i lænderyggen. 

Hvad er et øget lændesvaj?

Alle kroppe er forskellige, hvilket betyder, at der ikke findes en rigtig og forkert kropsholdning. I terorien er der en definition af en “normal” kropsholdning. En “normal” kropsholdning har en rygsøjle, som har en naturlig S-form. Det betyder, at der et lille svaj i nakken, en let krumning i brystryggen og et lille svaj i lænderyggen. Denne rygsøjle har ifølge teorien den bedste forudsætning for at stabilisere ryggen i alle bevægelser og stillinger. Har du et øget lændesvaj skyldes det typisk, at denne S-form i rygsøjlen er større end den “normale” kropsholdning. Her vil der typisk også være en øget krumning i brystryggen og et øget svaj i nakken. Denne kropsholdning kaldes også for “Kyphosis-Lordosis”. Når du har et øget lændesvaj vil du typisk opleve, at du står med overstrakte ben for at opretholde din balance. Det skyldes, at dit bækken er tiltet fremad i forbindelse med dit øget lændesvaj. Det er derfor ikke unormalt, at du kan opleve smerter og gener i din lænderyg, hvis du har et øget lændesvaj. 

øget lændesvaj

Hvorfor opstår der en øget lændesvaj?

Der kan være mange forskellige årsager til, at du oplever en øget svaj i lænderyggen.
En af de typiske årsager til, at et øget lændesvaj opstår skyldes din livstil. Har du en inaktiv eller stillesiddende livsstil påvirker det dine muskler i ryggen. Manglende bevægelse påvirker styrken og bevægeligheden i din krop. Derudover øges risikoen for overvægt, hvis du er inaktiv. Er du overvægtig kan det også påvirke din kropsholdning. Her vil der komme en større belastning på ryggen, da vægtøgningen sidder på forsiden af kroppen. Det samme gør sig gældende, hvis du er gravid eller lige har født. Her vil mange også opleve, at der kommer et øget lændesvaj. 

Andre årsager kan være rygoperationer eller medfødte forandringer i ryggen.
Eksempler på dette er Morbus Schuermann eller Skoliose.
Har du Spondylolistese eller har du tidligere haft et brud eller et sammenfald i ryggen kan det også øge risikoen for, at din kropsholdning ændre dig. Som sagt har din nakke, brystryg og lænderyg en tæt forbindelse til hinanden. Har du en øget krumning i brystryggen er der en risiko for, at du også udvikler en øget svaj i lænderyggen. Det gør kroppen for at sikre, at din krop kan opretholde balancen, når du står. Det kan derfor være en god idé at arbejde med hele ryggen, hvis du oplever gener og smerter i forbindelse med dit øget lændesvaj. 

De typiske symptomer:

Det er meget individuelt, om du oplever nogen symptomer eller gener i forbindelse med dit øget lændesvaj. 
Nedenstående symptomer kan skyldes din kropsholdning:

  • Smerter i ryg, hofte og ben. 
  • Træthed i ryggen, når du står eller sidder ned i længere tid. 
  • Nedsat bevægelighed i ryggen. Du kan opleve, at du har svært ved at nå dine tæer eller, at du oplever smerter, når du bøjer dig fremover. 
  • Udstrålende smerter ned til balle og ben. 

I nogle tilfælde kan der være en påvirkning af din blære- og tarmfunktion.
Her kan du opleve problemer med at komme af med eller holde på urin og/eller afføring.
Her er det vigtigt, at du altid kontakter din læge for en videre udredning.

Derudover er det vigtigt, at understrege, at din kropsholdning ændrer sig i løbet af dagen.
Kan din rygsøjle bevæge sig uden smerter eller begrænsinger er dit lændesvaj typisk ufarligt.
Ændrer dit lændesvaj sig derimod ikke, når du bevæger dig skal du kontakte din læge.
Det samme gør sig gældende, hvis du oplever nedsat bevægelighed og/eller smerter, når du bevæger ryggen. 

Kan jeg mindske mit lændesvaj?

Det afhænger af årsagen til dit lændesvaj.
Skyldes dit øget lændesvaj et brud, en operation og/eller en medfødt forandring i din ryg kan det være sværere at ændre ryggens form. Skyldes dit lændesvaj din livsstil eller en muskulær ubalance kan træning hjælpe. Det vigtigste med træningen er, at du oplever en lindring i dine smerter og symptomer. Det er ikke altid, at der sker en synlig ændring af dit lændesvaj.

Oplever du ingen smerter eller gener i forbindelse med dit øget lændesvaj er der ingen grund til at bruge en masse energi på at mindske svajet. Brug i stedet din træningstid på at lave nogle gode styrke- og strækøvelser for hele kroppen.

I videoen herunder får du inspiration til, hvilke øvelser du kan lave, hvis du har et øget lændesvaj.  
Sammen med øvelserne kan det være en god idé at have fokus på at holde fysiske pauser i løbet af dagen.

Afspil video om øget lændesvaj

Ønsker du flere øvelser?


Som medlem af Din Flexible Sundheds træningsunivers kan du få hjælp til at styrke og stabilisere dine muskler og sener i ryggen.
Et medlemskab koster kun 99 kr/måned og er uden binding. Når du er medlem får du bl.a. adgang til en masse træningsvideoer, som hjælper dig med at genoptræne og forebygge smerter i ryggen.

Døjer du med et øget lændesvaj?


Som medlem af Din Flexible Sundheds træningsunivers kan du få hjælp til at styrke og stabilisere dine muskler og sener i ryggen.
Et medlemskab koster kun 99 kr/måned og er uden binding. Når du er medlem får du bl.a. adgang til en masse træningsvideoer, som hjælper dig med at genoptræne og forebygge smerter i ryggen.

Læs flere indlæg her:

Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »
Lændesmerter kan skyldes en diskusprolaps smerter i lænden Diskusprotrusion
Nakke

Diskusprotrusion i nakken

En diskusprotrusion i nakken er ikke det samme som en diskusprolaps. Dog kan smerterne og symptomerne minde meget om hinanden. I dette blogindlæg lærer du

Læs mere »
spændingshovedpine
Hovedpine

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine skyldes typisk spændinger i dine nakke- og skuldremuskler. I dette blogindlæg bliver du klogere på de typiske årsager og symptomer på spændingshovedpine. Derudover finder

Læs mere »