En overbelastningsskade i knæet kan skyldes flere forskellige ting. I dette indlæg bliver du klogere på, hvorfor dit knæ kan blive overbelastet. Derudover får du nogle gode råd til at komme bedst ovenpå din overbelastningsskade i knæet. Nederst i indlægget finder du nogle gode øvelser, som du med fordel kan lave, hvis du døjer med et overbelastet knæ.
En overbelastningsskade i knæet kommer ofte snigende. Der er mange forskellige strukturer, der kan blive overbelastet omkring knæet. De typiske årsager til en overbelastningsskade i knæet er:
Et springerknæ kaldes også for “Jumpers knee” eller en Patellar tendionit. En tendionit betyder, at der er en betændelse i senen. Patellasenen sidder på forsiden af knæet og hæfter under knæskallen. Et springerknæ opstår typisk som følge af gentagne bøj og stræk af knæet. Bevægelser, som hop, spring og løb kan overbelaste Patellasenen. De typiske symptomer på et springerknæ er:
Et løberknæ kaldes også for “Runners knee”. Et løberknæ skyldes en irritation af senebåndet Tractus Iliotibialis, som løber på ydersiden af knæet. Dette irriteres ved gentagne bøj og stræk af knæet, som der sker ved løb og cykling. De typiske symptomer på et løberknæ er:
Rundt om knæet har vi en masse muskler og sener. Alle muskler og sener kan blive overbelastede og irriteret. Musklerne omkring knæet har en tæt forbindelse til hoften og anklen. Døjer du med en skade i lænden, hoften og/eller foden er der en øgede risiko for, at der kan ske en overbelastning af musklerne og sener omkring knæet. Fælles for alle overbelastninger af muskler og sener omkring knæet er følgende symptomer:
Slimsækkebetændelse eller en irritation af slimsækken i knæet kan opstå akut eller grundet en overbelastning af knæet. Slimsækken sidder på forsiden af knæet ved knæskallen. Sidder du meget på knæ kan dette irritere slimsækken på sigt. De typiske symptomer på slimsækkebetændelse i knæet er:
Patellofemorale smerter kan skyldes flere forskellige ting. Man kender ikke altid årsagen til, at smerterne på forsiden af knæet opstår. I nogle tilfælde kan smerterne skyldes en ubalance mellem musklerne omkring knæet og knæskallen. Denne muskulære ubalance kan få knæskallen til at køre skævt, hvilket kan være årsagen til følgende symptomer:
Pes Anserinus tendinit skyldes en overbelastning på indersiden af knæet. Her samles 3 muskelsener, der går sammen i senen Pes Anserinus, som på dansk kaldes gåsefodssenen. Den typiske årsag til en Pes Anserinus tendinit er gentagne bøj og stræk af knæet. Derudover kan en ubalance mellem lårmusklerne også være årsagen til denne irritation af senetilhæftningen. De typiske symptomer på en Pes Anserinus tendinit er:
Skyldes dine smerter i knæet en overbelastningsskade, så kan du følge nedenstående råd. De fleste oplever en bedring af deres smerter og symptomer efter et par uger, hvor knæet aflastes. Oplever du ikke en bedring af dine smerter og symptomer efter 3-4 uger med nedenstående råd, så skal du kontakte din læge for videre udredning af dit knæ.
Du skal altid tage dine smerter og symptomer seriøst. En overbelastningsskade kommer typisk snigende og er sjældent uden en forvarsel. Ofte vil du opleve smerter i starten og efter en bestemt aktivitet. Og i nogle tilfælde vil du opleve morgenstivhed dagen efter træningen. Stop med den eller de aktiviteter, som giver smerter. Vælg i stedet aktiviteter, som ikke giver smerter. Ofte vil aktiviteter og træning uden vægtbæring være gode alternativer, mens genoptræner dine muskler og sener omkring knæet. Eksempler på aktiviteter uden vægtbæring på knæet er svømning, cykling og roning.
En ændring i dit fodtøj kan mindske belastningen på dit knæ. Det er vigtigt, at dine sko giver dine fødder den rette støtte til den aktivitet, som du laver. Løse sko kan øge belastningen på dine muskler og sener omkring knæet. Det samme gør sig gældende, hvis du ikke har den rette stødabsorbering i dine sko. Jo mindre stødabsorbering, der er i dine sko, jo større belastning kommer der på dine knæ. Det er derfor vigtigt, at du har det rette fodtøj på. Dette gør sig både gældende under din træning, men også i løbet af dagen.
Når du døjer med en overbelastningsskade i knæet er det vigtigt, at du ikke bliver ved med at overbelaste knæet. Dog er det også vigtigt, at du genoptræner dit knæ med belastning, så musklerne og senerne omkring knæet kan blive stærke igen. Med andre ord: Du skal hverken træne for tungt eller for let. Det kan være svært at finde den rette belastning. I de første uger bør du starte din træning uden eller med meget let belastning. Her er fokusset at lindre dine smerter og hævelse. Når dine smerter er væk kan du med fordel begynde at træne med mere belastning. Rådet er langsomt, tung styrketræning i det omfang kroppen kan tolerere. Det er bedre at starte ud med en for let belastning frem for en for hård belastning. Er belastningen for hård øges risikoen for en ny overbelastningsskade. Især i de første måneder efter skaden. Start evt. med at lave øvelser uden vægt eller belastning i et par uger. Herefter kan du bruge træningselastikker eller lette håndvægte. Når disse bliver for nemme, så kan du gradvist øge belastningen 10% hver uge. Det anbefales altid, at du genoptræner dine muskler og sener i mindst 6 måneder efter skaden.
Ønsker du at komme igang med genoptræningen af dit overbelastede knæ kan du med fordel starte med nedenstående træningsvideo. Videoen har fokus på let bevægelighed og styrke af knæet. Start først med øvelserne, når din læge har givet dig grønt lys til at træne dit knæ. Lav gerne øvelserne 2-3x om dagen indtil dine smerter og hævelse omkring knæet er aftaget.
Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at komme ovenpå en overbelastningsskade. Det afhænger blandt andet af, hvor længe du har haft skaden, samt hvilke strukturer og væv, der er irritereret. De fleste oplever dog en bedring af deres smerter og symptomer indenfor 3 måneder med den rette aflastning og de rette øvelser. En fysioterapeut kan hjælpe dig med den rette genoptræning af netop din overbelastningsskade.
Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere
Døjer du med knæsmerter, har du helt sikkert stødt på begrebet “VMO”. VMO er en forkortelse for Vastus Medialis Obliquus og er den del af
Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og
Vidste du, at muskelspændinger i brystet kan være årsagen til hovedpine, åndenød og søvnproblemer?I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor der opstår spændinger i
Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker
En diskusprotrusion i nakken er ikke det samme som en diskusprolaps. Dog kan smerterne og symptomerne minde meget om hinanden. I dette blogindlæg lærer du
Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Følg Din Flexible Sundhed, så er du altid opdateret på de nyeste råd, øvelser og træning:
© 2024 Din Flexible Sundhed – Designet af Aveo web&marketing
