Smerter i lysken er smerter, som kan mærkes i den nedre del af maven, ved inderlåret ved vores skridt eller længere oppe ved hofteleddet. Vores lyske sidder i et område af kroppen, hvor der både er organer, muskler, sener, nerver, vener og arterier, som alle kan være medvirkende til, at du oplever smerter i lysken. Døjer du med smerter i lysken er det altid en god idé at opsøge en fysioterapeut, som kan hjælpe dig med at finde årsagen til dine lyskesmerter.
Årsager til smerter i lysken:
Overbelastning af inderlårsmusklerne:
Vi har 5 muskler, som kaldes inderlårsmusklerne. Alle hæfter på skambenet, som sidder tæt på skridtet.
Årsagen til smerterne opstår:
Overbelastningen sidder oftest i muskelsenerne på en eller flere af inderlårsmusklerne. Der opstår mikroskopiske revner i senen ved tilhæftningen, når musklen og senen overbelastes. Overbelastningen kan ske ved hurtigt løb, spark, retningsskift samt meget tung styrketræning. En overbelastningsskade kan opstå akut eller over tid. Tidligere overbelastninger i muskelsenerne øger risikoen for, at skaden kan komme retur.
Symptomerne:
Alt afhængig om overbelastningen er akut eller kommende snigende kan symptomerne være lidt forskellige. Ved en akut overbelastning kommer smerterne med det samme. Smerterne vil herefter være konstante og lokale. Du kan også opleve en nedsat styrke i inderlårsmusklerne, hvor du får smerter, når du aktiverer musklerne. Kommer overbelastningen snigende kan du opleve, at smerterne i starten er diffuse omkring lysken.
Over tid vil smerterne blive mere vedvarende og kan stråle ned langs indersiden af låret. Stivhed om morgen eller inden træning kan også være et signal. Oftest kan smerterne varmes op ved træning eller bevægelse, hvorefter smerterne og stivheden vender tilbage, når du er færdig med træningen og lysken er blevet kold igen. Du kan opleve en nedsat styrke i inderlårsmusklerne, hvilket kan gøre dig langsommere eller svagere, når du træner.
Hvad kan jeg gøre?
Når du døjer med en overbelastning af inderlårsmusklerne er det vigtigt, at du reagere på smerterne og symptomerne med det samme. Jo før du reagere, jo kortere kan genoptræningsforløbet blive. Hold en pause med alle aktiviteter, som forværre eller fremprovokerer dine smerter. En pause kan hjælpe på dine smeter og gener. Er dine smerter akutte kan is hjælpe på de værste smerter. Inden du går tilbage til træningen igen er det vigtigt, at du får genoptrænet musklerne og senerne. Start derfor med lette stræk- og styrkeøvelser for inderlårene, så snart du kan for dine smerter. Er dine smerter slemme eller har de stået på i længere tid kan det være en god idé at supplere dine øvelser med manuel behandling. Det kan smertelindre, hvilket kan gøre dig hurtigere klar til at komme igang med øvelserne.
Betændelse af skambensleddet:
Betændelse i skambenssleddet kan komme som følge af en langvarig overbelastning af inderlårsmusklerne.
Årsagen til smerterne opstår:
Skambensleddet kaldes også symfysen og sidder foran ved skridtet, hvor de to hofteskåle samles med brusk. Betændelse i skambenet skyldes en overbelastning af skambensleddet, hvor leddet kan blive løsnet en smule. Dette sker grundet overbelastning over længere tid. Træning, som har været for hårdt og symptomerne i overbelastningsskade af inderlårsmusklerne ignoreres. Det ses ofte hos fodboldsspillere, ishockeyspillere og langdistanceløbere. Det kan også opstå efter en langvarig fødsel, hvor der er sket en forstrækning af musklerne i bækkenet. En operation eller en skade kan også forårsage betændelse i skambensleddet.
Symptomerne:
Du vil typisk opleve smerter ved skambenet, i lysken og den nedre del af maven. Smerten kan også opstå ved bevægelser, hvor der kommer pres på skambensleddet. Smerterne kommer oftest snigende, men over tid vil du opleve, at smerterne mere eller mindre bliver konstante. Især gang eller længere tids ståen kan være smertefuldt, hvis tilstanden har stået på længe.
Hvad kan jeg gøre?
Døjer du med betændelse i skambensleddet har du ofte haft en længerevarende overbelastning af inderlårsmusklerne. Enten har du ikke fået behandlet genen eller også har behandlingen ikke været optimalt. Reagerer du først nu på smerterne kan det tage op til et år før dine smerter og gener er væk igen. Hold derfor en pause med alle aktiviteter, som forværre dine smerter. Når de værste smerter er væk skal du igang med styrketræning af mave-, bækken-, lår-, og lændemusklerne. I nogle tilfælde er smertestillende medicin nødvendigt for at få det optimale ud af genoptræningsforløbet. Snak derfor med din læge omkring dine muligheder.
Lyskebrok:
Lyskebrok er en udposning gennem bugvæggen og kan give smerter i lysken.
Årsagen til smerterne opstår:
Lyskebrok kan opstå hos både børn og voksne. Langs vores lyske kan der trænge fedt, bughinde og tarm igennem, så det ligger unde huden frem for under mavemuskulaturen. Hos børn kan årsagen være en medfødt svag bugvæg. Hos voksne kan tungeløft eller andet øget tryk i bugvæggen give lyskebrok. Det kan fx. være en graviditet, overvægt, forstoppelse eller væskeansamlinger i bughulen.
Symptomerne:
Ved lyskebrok vil der være en lille bule i lysken, hvor brokket er. Du kan ofte se og mærke bulen, når du står op. I starten vil du opleve en trykkende og ubehaglighed omkring det påvirkede område. Indeklemmes brokken vil du opleve smerter og her skal du kontakte din læge med det samme, da det kræver akut behandling.
Hvad kan jeg gøre?
Det er ikke altid, at du skal opereres, hvis du døjer med lyskebrok. Hvis du ikke oplever gener er der ingen grund til at operere. Akutte smerter skal derimod behandles og opereres. Du kan dog undgå at forværre din lyskebrok ved at undgå tunge løft, overvægt, forstoppelse og hårdt fysisk arbejde, da det kan medvirke til, at lyskebrokken vokser. Hos børn kan lyskebrokken forsvinde igen inden for et år. Hos voksne vil brokken dog vokse over tid.
Ønsker du hjælp til genoptræningen af din lyske?
I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at genoptræne netop din lyskeskade.
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag.