Sådan rykker du træningen udenfor

Vidste du, at der er en masse fordele ved udendørstræning? Det kan dog virke uoverskueligt at flytte træningen udenfor, men det behøver det heldigvis ikke at være. Naturen har en masse redskaber, som du kan bruge til din træning. Og har du det rette tøj på bliver det ingen problemer at træne udenfor. Inden længe er det sommer i Danmark og du kan med fordel starte din udendørstræning i denne tid, hvor temperaturen er varmere og dagene længere. Lad os starte med de bedste fordele ved udendørstræning:

 

 

Fordele ved at udendørstræning:

Det er gratis:

Når du træner udendørs sparer du penge på fitness-abonnement og andre udgifter til diverse idrætsaktiviteter. Du kan bruge naturen, når du vil og det koster dig ikke noget på månedlig basis. Du vil derfor ikke føle, at du smider penge ud af vinduet, hvis du flytter træningen indendørs eller skal ud og rejse.

Du får sollys og D-vitaminer:

I vintermånederne er det ikke meget sollys vi får. Derfor er mange danskere i underskud af D-vitaminer, hvilket blandt andet kan give muskelsvaghed og træthed. Rykker du din træning udenfor får du og din krop mere sollys og du får dermed flere D-vitaminer end ved indendørstræning. Du vil opnå den bedste effekt ved at træne i dagstimerne.

Nedsætter dit stress niveau:

Når vi træner udenfor kan vi opleve, at vores stressniveau sænkes. Kombinationen af vind, frisk luft og lyde fra naturen har alle en positiv indvirkning på vores stressniveau. Har du en stresset hverdag vil du opleve en forbedring i dit stressniveau, hvis du flytter din træning udenfor frem for at træne indendørs.

Udendørstræning har en masse fordele
Naturen har en masse redskaber, som du kan bruge til at gøre din træning endnu mere effektiv. Sten, bænke og træstubbe er glimrende erstatninger til de almindelige træningsredskaber i fitnesscenteret.

Sådan kommer du godt igang med din udendørstræning:

Det behøver ikke være besværligt at træne udenfor i naturen. I de fleste tilfælde handler det om det rette tøj og den rette motivation. Du får de bedste 3 råd til at få en vellykket udendørstræning her:

#1: Tag det rette tøj på

Det er ikke nogen hemmelighed, at vejret i Danmark kan være omskiftelig. Den ene dag regner det og den anden dag skinner solen. Og nogen gange begge dele på samme tid. Men du kan træne udenfor i alt slags vejr, hvis du har den rette påklædning. Din påklædning afhænger af den aktivitet du skal lave. Skal du løbe eller cykle en tur behøver du ikke tage det varmeste tøj på, da du får varmen undervejs. Skal du derimod lave yoga eller let styrketræning kan det være en god idé med mere tøj på.

 

Mit bedste råd er: 

Når du skal træne udendørs er lag-på-lag vejen frem. På den måde kan du altid tage et lag af eller på, så du hverken har det for koldt eller for varmt. Også kan du træne de fleste dage, hvis du ejer en vindtæt træningsjakke, som også er stødabsorberende.

 

#2 Træn sammen med en ven

Har du svært ved at komme afsted, når vejret er lidt gråt eller blæsende? Så find en træningspartner, som du har en fast aftale med. Det gør det sværere at aflyse en træning, når man har en aftale. Derudover kan det være mere motiverende at træne sammen med en, da du får mere lyst til at give den fuld gas. Har du i forvejen en fast træningspartner, som du træner med kan du prøve at høre ham eller hende om I ikke skal flytte træningen udenfor næste gang?

 

Mit bedste råd er: 

Find ud af, hvad der motiverer dig. Det er ikke alle, som har brug for at træne sammen med andre. Men har du svært ved at flytte træningen udenfor kan det være en god idé at finde en træningspartner, som kan hjælpe dig godt i gang. Mange steder kan man få udendørsholdtræning, hvilket også er et godt alternativ til at komme igang med at træne udendørs. Find en eller flere, som har samme træningsmål og motivation som dig og start en udendørstræningsklub.

 

#3 Brug naturens redskaber

Det gode ved naturen er, at der allerede er en masse redskaber klar til dig. Det afhænger selvfølgelig, hvor du træner henne, men de fleste udendørsarealer har i hvert fald en eller flere naturgenstande, som du kan bruge, som redskab. Det betyder, at du ikke behøver at slæbe vægte, elastikker og kettelbells med ud. En træningsmåtte er dog altid en god idé. Især, hvis det har regnet eller du træner tidligt om morgen, hvor duggen stadig kan sidde i græsset.

 

Mit bedste råd er: 

Brug naturen. Du skal blot være kreativ, når du træner udendørs. Det gør ikke træningen mindre effektivt at bruge naturen som redskab. Nogle gode eksempler på naturens redskaber er:

 

Sten

Du kan finde sten i mange størrelser og former rundt omkring. Typisk på strande eller ved skove kan du finde sten, som er gode erstatninger for håndvægte eller kettelbells. Find gerne sten i forskellige størrelser og former, som du kan bruge til forskellige øvelser i din træning.

 

Grene

Grene kan både være dem, som hænger på træerne eller ligger på jorden. Løse grene kan bruges som vægtstænger. Ligesom sten findes der grene i forskellige længder og tykkelser. Grene, som hænger på træerne kan bruges til at klatre i eller træne overkroppen. Det kan gøres ved at holde fast med armene og dermed hive overkroppen op. Du skal altid være sikker på, at du ikke løfter for tunge grene fra jorden, da det kan give skader, hvis du løfter for tungt. Vælger du at bruge grene på træerne, så skal du knækker grenen og kommer til skade.

 

Træstubber

Træstubber er den perfekte erstatning for stepbænke. Du kan bruge dem til gå op og ned for at få pulsen godt op. Du kan også bruge et væltet træ til at lave rygbøjninger eller mavebøjninger. Du kan også træne din balance ved at gå på line på eller hoppe fra træstub til trætstub.

 

Bænke

Bænke er selvfølgelig opsat af mennesker og er derfor ikke 100% naturligt, men de står mange steder i naturen. Du kan derfor bruge bænke til de samme ting, som en træstub eller et væltet træ. Forskellen er dog, at bænkene typisk er højere og har en jævn overflade. Det gør det nemmere (og rarere) at ligge på bænken og lave øvelser, hvor du har dine hænder på bænken.

 

Ønsker du mere inspiration til udendørstræning?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du adgang til +200 træningsvideoer, som styrker hele kroppen. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Stramme hasemuskler
Hofte

Stramme hasemuskler

Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere

Læs mere »
Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »
Lændesmerter kan skyldes en diskusprolaps smerter i lænden Diskusprotrusion
Nakke

Diskusprotrusion i nakken

En diskusprotrusion i nakken er ikke det samme som en diskusprolaps. Dog kan smerterne og symptomerne minde meget om hinanden. I dette blogindlæg lærer du

Læs mere »