Akutte ankelsmerter

Akutte ankelsmerter sker typisk i forbindelse med et fald, et vrid eller en ulykke. Dog kan der være andre årsager til, at du oplever akutte ankelsmerter. I dette indlæg bliver du klogere på de typiske årsager og årsager til akutte ankelsmerter. Derudover får du de bedste råd til at komme ovenpå igen. Nederst i indlægget finder du nogle gode øvelser for de akutte ankelsmerter.

Hvad er akutte ankelsmerter?

Akutte ankelsmerter forbindes typisk med et voldsomt vrid i anklen i forbindelse med idræt og sport. Dog kan der også være andre årsager til, at du oplever akutte ankelsmerter:

Brud:

Et brud på anklen kan opstå som følge af en vridskade i anklen. Bruddet sidder typisk i underbenet. Der findes flere forskellige ankelbrud, da det afhænger af, hvordan anklen vrides under skaden. De typiske symptomer på et ankelbrud er:

 

  • Hævelse omkring bruddet.
  • En skarp smerter, som kommer ved bevægelse.
  • Nedsat bevægelighed i anklen.
  • Smerter, når du støtter på anklen.
  • Misfarvning omkring bruddet.
Akutte ankelsmerter

Overbelastning af muskelsenerne:

Der er mange muskelsener, som hæfter omkring anklen og foden. Der kan opstå en akut overbelastning af en eller flere sener. Dette sker ofte ved gentagne bevægelser af anklen (fx. løb). Derudover kan pludselige og ukontrollerede bevægelser af anklen også forårsage en akut overbelastning af muskelsenen. Fx. gentagne mini-overbelastninger af Akillessenen kan forårsage en pludselig og akut overbelastning. De typiske symptomer på en akut overbelastning af muskelsenerne er:

 

  • Hævelse omkring senen.
  • En dump smerte.
  • Smerter, som forværres ved bevægelse.
ankelsmerter Smerter i læggen - Akillesenebetændelse overbelastningsskade i ankel og fod smerter på bagsiden af anklen

Delvis eller komplet overrivning af ledbånd:

Vi har ledbånd på begge sider af anklen, som er med til at stabilisere anklen. Den typiske akutte ankelskade er ofte en forstuvning af et eller flere ledbånd. I slemme tilfælde kan der ske en komplet overrivning af et eller flere ledbånd. Dette sker typisk ved et fald, en ulykke eller et voldsomt vrid af anklen. Symptomerne er:

  • Hævelse omkring anklen.
  • Voldsom smerte i anklen.
  • Smerter, når du støtter på anklen.
  • Nedsat bevægelighed i anklen.
  • Misfarvning omkring anklen.
  • Senere kan du have en følelse af, at anklen ikke er stabil, når du går.
Ankelsmerter Smerter på ydersiden af anklen øvelser til forstuvet ankel

Slidgigt:

Pludselige smerter i anklen kan skyldes slidgigt i anklen. Ofte kommer symptomerne og smerterne i forbindelse med slidgigt i anklen snigende over tid, men i nogle tilfælde kan du opleve, at smerterne kommer pludseligt. De typiske akutte symptomer på slidgigt i anklen er:

  • Ankelsmerter.
  • Ømhed omkring anklen.
  • Inflammation i anklen (Hævelse, rødme og varme omkring anklen)
  • Smerter både ved bevægelse og hvile.
  • Stivhed i anklen.
ankelsmerter Smerter på forsiden af anklen

Slimsækkebetændelse:

På bagsiden af anklen har vi en slimsæk. Slimsækken sidder mellem hælbenet og Akillessenen og har til formål at mindske glidningerne mellem sene og knogle. I nogle tilfælde kan denne slimsæk blive akut irriteret. Det kan skyldes et længerevarende pres eller tryk på slimsækken, som fx. kan komme fra sko, som trykker ind på hælen. De typiske symptomer på slimsækkebetændelse i anklen er:

 

  • Akutte smerter, som forværres ved tryk på slimsækken.
  • Hævelse svarende til slimsækken.
  • Rødme omkring slimsækken.
Øvelser for slimsækkebetændelse i anklen : Smerter bag på ankel

Urinsyregigt:

Når der sker en ophobning af urinsyre i kroppen opstår urinsyregigt. Urinsyregigt samler sig typisk i fødderne og kan være årsagen til dine akutte ankelsmerter. Tilstanden er akut kan opstå uden grund. Nogle oplever, at fysiskaktivitet, alkohol, kød og/eller fisk kan forårsage tilstanden. Tilstanden varer typisk et par dage, hvorefter symptomerne aftager igen. De typiske symptomer på urinsyregigt er:

 

  • Intens smerter.
  • Hævelse.
  • Rødme.
  • Varme.
  • Ømhed ved let berøring.

Sådan skal du gøre, når du får akutte ankelsmerter:

Når du oplever akutte smerter i anklen skal du altid kontakte din egen læge eller skadestuen. Det er vigtigt, at du får undersøgt din ankel, så du kan få den rette behandling for netop din problematik. I de fleste tilfælde går de akutte ankelsmerter over med den rette behandling, som du kan lave hjemme. Herunder får du de bedste råd til at lindre dine smerter og hævelse i anklen:

Akutte skader

Aflast anklen:

I de første dage er det vigtigt, at du ikke forværre skaden i din ankel. Undgå derfor at lave bevægelser, som forårsager smerter i anklen. Undgå også vægtbæring på anklen. Ved mange smerter og hævelse kan det være en god idé at bruge en eller to krykker til at aflaste anklen. Efter 2-3 dage kan du begynde på lette bevægelighedsøvelser for anklen uden vægtbæring. Jo før du kommer igang med øvelserne, jo hurtigere sker der en lindring i dine smerter og hævelse.

akutte knæskader

Elever anklen over hjertehøjde:

Det bedste du kan gøre for din hævelse i anklen er at elevere hele benet over hjertehøjde. Lig ned med puder under benet, så blod og væske fra anklen kan komme fra anklen. Efter et par dage kan det være en god idé at lave aktive venepumpeøvelser for anklen, som kan hjælpe med at mindske hævelsen. Brug de første dage på at elevere benet, så ofte du kan.

Akutte ankelsmerter

Kompression:

Et kompressionsbind kan også bruges til at mindske hævelsen i anklen. Kompression er med til at forhindre, at blodet fra de ødelagte blodkar i anklen siver ud, hvilket mindsker hævelsen. Derudover kan et kompressionsbind hjælpe med at gøre genoptræningsperioden kortere. Kompressionsbindet skal bindes stramt, men du skal være opmærksom på, at du ikke strammer det for hårdt til, så blodtilførslen til ankel og fod mindskes. Hav kompressionsbindet på om dagen, men tag det altid af om natten.

Øvelser til at lindre dine akutte ankelsmerter:

Når du har fuldt ovenstående råd i et par dage vil du typisk opleve en lindring i dine smerter og hævelse. Efter et par dage kan du begynde på lette bevægelighedsøvelser for anklen inden for smertegrænsen. Derudover kan du begynde at støtte på anklen. Du kan opleve, at dine smerter og hævelse blusser op igen i takt med, at du begynder at bruge anklen mere. Det kan derfor være en god idé at forsætte med at elevere anklen og bruge kompressionsbind efter, at du har lavet øvelserne. Øvelserne i nedenstående træningsvideo har fokus på at lindre dine smerter, mindske din hævelse og øge bevægeligheden i anklen. Du kan opleve, at du ikke har så meget bevægelighed i anklen de første uger efter skaden. Bevægeligheden skal nok komme tilbage i takt med, at dine smerter lindres og hævelsen mindskes. Lav øvelserne i videoen, så ofte du kan i løbet af dagen. Lav dem gerne 3-5x om dagen i de første par uger indtil din bevægelighed er tilbage igen og dine smerter er aftaget.

Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at komme ovenpå smerterne. Det afhænger blandt andet af årsagen, samt hvor stor skade der er sket i anklen. De fleste oplever dog, at de er ovenpå igen efter 6-8 uger.

Ønsker du hjælp til genoptræningen af din akutte ankelskade?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at genoptræne netop dine akutte ankelsmerter. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Stramme hasemuskler
Hofte

Stramme hasemuskler

Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere

Læs mere »
Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »
Lændesmerter kan skyldes en diskusprolaps smerter i lænden Diskusprotrusion
Nakke

Diskusprotrusion i nakken

En diskusprotrusion i nakken er ikke det samme som en diskusprolaps. Dog kan smerterne og symptomerne minde meget om hinanden. I dette blogindlæg lærer du

Læs mere »