Vidste du, at du kan lave øvelser mod kramper? Mange døjer med kramper. 2-5% af befolkningen oplever krampeanfald, hvor 25% af alle krampeanfaldene sker, når du sover. Der kan være mange årsager til at kramper opstår og dermed også, hvor ofte og hvornår kramperne kommer. Her kan du blive klogere på, hvorfor kramper opstår og ikke mindst, hvad du selv kan gøre for at mindske dine kramper. Nederst i indlægget finder du nogle gode øvelser mod kramper.
Kramper er sammentrækninger af muskler, som er ufrivillige. Det vil sige, at du ikke selv styrer, hvornår kramperne skal komme. Kramper kan skyldes sygdomme i muskler, nerver eller stamme fra hjernen. Kramper om natten er ikke ualmindeligt. Dette sker typisk i lægmusklen og kan vække dig fra søvnen. Alt efter årsagen til dine kramper kan der være en variation af krampernes varighed og styrke. Du kan opleve kramper i hele kroppen og i nogle tilfælde kommer kramper direkte lokalt i musklerne og andre gange rammes flere muskelgrupper.
Alle kramper opleves i musklerne. Men muskelkramper er kramper, som stammer lokalt i musklen. Det vil sige, at kramperne skyldes en lokal tilstand i den eller de muskler, som går i krampe.
En muskelkrampe giver en stikkende smerte i musklen, som forsvinder, når krampen stopper. Kramperne kan vare fra et par sekunder til flere minutter. Lette muskelkramper føles som en let stikken, og voldsomme kramper kan være så slemme at du ikke kan bruge musklen. Kramperne kommer ofte i benet (læg og lår).
Kramperne kommer, når musklerne er blevet aktiveret på en anden eller anderledes måde end de plejer. Det kan skyldes overtræning eller, hvis du har siddet i den samme stilling i længere tid af gangen. Muskelkramper kan derfor opstå, hvis dine muskler ikke er stærke nok til den træning eller belastning, som du udsætter dem for. Du har lettere ved at få muskelkramper, hvis du er dehydreret eller mangler salt. Det samme gør sig gældende, hvis du mangler andre mineraler.
Døjer du med mange muskelkramper er det en god idé at få taget en blodprøve hos din læge for at tjekke om du mangler nogle mineraler i kroppen. Dernæst kan udspænding og lette stræk hjælpe på at få muskel til at slappe af. Her kan yoga være en hjælp. Da årsagen oftest skyldes overtræning er det vigtigt, at du langsomt øger din belastning, når du træner. Hvis du ikke træner, men får kramper efter andre aktiviteter kan styrketræning af dine muskler hjælpe på dine kramper. Husk dine hviledage og ikke mindst at få væske nok under træningen (og resten af dagen).
Optræder dine kramper regelmæssigt, er meget stærke og varer dine kramper i længere tid end 10 minutter skal du søge hjælp hos lægen. Især, hvis kramperne fortsætter med at være der eller bliver værre selvom du har fulgt ovenstående råd.
Mange døjer med kramper om natten. Kramperne kommer ofte i læggen, men kan komme i foden også og vækker dig, når du sover.
Natkramper er opstår oftest om natten, men i nogle tilfælde kan du opleve kramperne kommer om dagen, når du har brugt dine lægge. Kramperne er oftest så voldsomme, at det gør ondt at bevæge foden, når kramperne står på. Kramperne kan vare op til 10 minutter og kan komme flere gange om natten. Typisk vågner du af kramperne, da sammentrækningerne er smertefulde.
Kramperne sidder ofte i lægmusklen, hvilket kan sættes sammen med flere årsager til, at kramperne opstår. Er du gravid kan du opleve natkramper, da der et øget pres på dine blodårer grundet din stigende vægt. Døjer du med åreknuder kan dette også give lægkramper. Sygdomme, som Diabetes 1 og 2, samt lavt stofskifte kan også være årsagen til kramperne. Lever- og nyresygdomme, samt kemoterapi kan også forårsage natkramper.
Graden af natkramper kan variere. Aktivering og styrke af lægmuskel kan hjælpe på kramperne, samt lette udspændingsøvelser for lægmusklen. I nogle tilfælde kan tilskud af magnesium hjælpe på dine natkramper. Sørg også for at drikke nok i løbet af dagen, da dehydrering kan øge risikoen for kramper – også om natten.
Hvis dine kramper øges i intensitet over tid, samt ødelægger din nattesøvn i længere tid. Tilstanden er sjældent farlig, men kan være generende, da kramperne ødelægger din nattesøvn.
Kramper kan også opstå grundet en sygdom i hjernen. Epilepsi findes i mange typer med forskellige symptomer. En af symptomerne kan være kramper.
Kramper, der stammer fra epileptiske anfald er anderledes end muskelkramper. Kramperne kan opstå i en del eller hele af kroppen. Kramperne kan komme sammen med pludselig stivhed eller slaphed i kroppen, synsforstyrrelser eller besvær med at tale. Efter kramperne kan du føle dig træt eller forvirret.
Alle kan få epilepsi. Nogle har lettere ved at få anfald end andre. Diagnosen stilles, hvis du får gentagne anfald med ovenstående symptomer. Man kender ikke årsagen til epilepsi. I nogle tilfælde kan det skyldes en ændring i hjernen, grundet misdannelser eller skader. Men i de fleste tilfælde kendes årsagen ikke.
Du kan forsøge at forebygge epileptiske anfald ved at sove nok, undgå alkohol og spise regelmæssigt. Fysisk aktivitet kan også mindske hyppigheden af dine anfald. Undgå dog at svømme alene og aktiviteter, som dykning og bjergbestigning, da der er stor risiko for skader, hvis du får et anfald under aktiviteten. Stress og flimrende lys kan forværre tilstanden. Derudover kan medicin hjælpe på dine anfald. Snak med din læge omkring dette.
Hvis du oplever en eller flere symptomer for første gang. Er du kendt med diagnosen skal du kontakte din læge, hvis dine anfald varer over 5 minutter eller du er kommet til skade under anfaldet.
Er dine kramper lokale i musklerne vil øvelser hjælpe på kramperne. Øvelserne har fokus på musklerne i dine ben og fødder, da muskelkramperne ofte kommer her. Øvelserne for muskelkramper fra fokus på lette stræk og styrke af musklerne, så dine muskler får masser af blodtilførsel.
Døjer du med voldsomme kramper vil du opleve en større effekt af øvelserne, hvis du laver dem 3-5x om dagen. Det er ikke altid øvelserne kan fjerne dine kramper alene. Det er derfor godt at undersøge, om du mangler mineraler eller om der er aktiviteter i din dagligdag, som medvirker til dine kramper. I nogle tilfælde kan massage af musklerne hjælpe på dine kramper, da en spændt muskel gør det sværere for musklen at arbejde optimalt. Har du ikke fået effekt af øvelserne efter 6-8 uger er det en god idé at kontakte din læge for at snakke om det videre forløb.
Du kan også bruge øvelserne forebyggende. Lav gerne øvelserne 1x om dagen for at holde kramperne nede. I nogle tilfælde kan kramper afhjælpes med øvelser, som styrker musklerne i dine ben. Her kan en træningselastik være perfekt til at afhjælpe kramper.
Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere
Døjer du med knæsmerter, har du helt sikkert stødt på begrebet “VMO”. VMO er en forkortelse for Vastus Medialis Obliquus og er den del af
Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og
Vidste du, at muskelspændinger i brystet kan være årsagen til hovedpine, åndenød og søvnproblemer?I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor der opstår spændinger i
Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker
En diskusprotrusion i nakken er ikke det samme som en diskusprolaps. Dog kan smerterne og symptomerne minde meget om hinanden. I dette blogindlæg lærer du
Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Følg Din Flexible Sundhed, så er du altid opdateret på de nyeste råd, øvelser og træning:
© 2024 Din Flexible Sundhed – Designet af Aveo web&marketing
