Stivhed i kroppen grundet alder

Stivhed i kroppen kommer ofte snigende med alderen. Mange oplever, at kroppen bliver stivere og balancen dårligere i takt med at kroppen ældres. Det er helt normalt og her bliver du klogere på, hvorfor. Du bliver klogere på kroppens aldringsproces, samt hvad du selv kan gøre for at mindske stivheden. Nederst finder du nogle gode øvelser, som kan hjælpe dig med at mindske stivheden i kroppen, som skyldes almindelig alderdom (Vores muskler begynder at tabe muskelmasse fra vi er 30 år. Og musklerne har en stor betydning for vores ledbevægelighed).

Hvorfor bliver kroppen stivere, når vi bliver ældre?

Der sker en helt almindelig aldringsproces i vores krop i takt med at vi bliver ældre. Dog er der individuelle forskelle på, hvornår denne proces påvirker kroppen. Det kan afhænge af den enkle persons aktivitetsniveau, kost, samt forbrug af alkohol og rygning. Alle vil med tiden opleve en aldringsproces, som gør kroppen mere sårbar og dermed øges risikoen for sygdomme i takt med, at vi bliver ældre. Dette indlæg handler primært om den stivhed, som kan følge med som et led i aldringsprocessen.

Stivheden i kroppen kommer primært fra vores led. Alle kroppens bevægelser foregår over vores led. Et led består af enderne på knoglerne, som er beklædt med ledbrusk. Omkring leddet har vi en ledkapsel, som består af bindevæv, som dækker leddet. Inde i leddet er der væske, som kaldes synovialvæske, som sørger for smørelsen af leddet. I takt med at du bliver ældre er der mindre væske i leddet, samt mindre ledbrusk på knoglerne. Når ledbrusken forsvinder glider knoglerne dårligere mod hinanden. Dette øger risikoen for skader, da leddet bevæger sig dårligere. Derudover øges risikoen for slidgigt i leddet, hvilket kan give smerter og nedsat bevægelighed i leddet. Ledbåndene omkring leddet har også en naturlig tendens til at blive kortere og mindre elastiske i takt med, at vi bliver ældre. Dette skyldes, at cellerne, som vedligeholder ledbånd og sener bliver mindre aktive. Dette betyder, at vores ledbånd og sener også heler langsommere og dermed nemmere kan få en ny skade, da helingen er langsommere.

Stivhed i kroppen
Vores led består af flere forskellige strukturer, som påvirkes i takt med at vi bliver ældre.

Sådan kan du mindske stivhed i kroppen:

I mange tilfælde skyldes den manglende mobilitet i leddet ofte den manglende bevægelighed omkring et leddet. Musklerne bliver stive og stramme grundet den manglende bevægelse i leddet. Dette kan medfører, at stivheden i leddet sker hurtigere. Dette hænger ofte sammen med, at vi ofte bliver mere inaktive, når vi bliver ældre. Det kan skyldes skader, dårligere balance eller generel mindre behov for at bevæge sig, da alle de ting man har brug for er i nærheden af en (fx. TV, Ipads og telefoner, som kan underholde flere timer på en dag). Denne stivhed kan du heldigvis gøre noget. Du får 3 gode råd her:

 

#1: Sid mindre ned

Sidder du meget ned kan du opleve, at din krop hurtigere bliver stiv. Vores krop er lavet til at bevæge sig. Sidder du ned flere timer om dagen er det en god idé at komme mere op og stå. Hold gerne pauser, hvor du går en tur eller lave nogle nemme øvelser for at få kroppen bevæget igennem. Læs mere her, hvordan du kan gøre bugt med den siddende livsstil.

 

#2: Drik vand

Din krop påvirkes af, hvad du nære den med. Vand er vigtigt for din krop, da den gør din brusk stærkere. Når du er hydreret er dit brusk blødt og glat lige som en våd svamp. Får du ikke nok vand så bliver din brusk stiv, hvilket gør leddet mere stift og dermed øges risikoen for skader. Dine muskler består af 75% vand. Er du dehydreret er dine muskler mindre effektive, da musklerne har sværere ved at trække sig sammen. Dette påvirker din styrke, bevægelighed og stabilitet omkring leddet. Din ledvæske består også primært af vand. Dine led bliver derfor smurt bedre, når du er hydreret. Dit væske forbrug påvirkes af din vægt, aktivitetesniveau og temperatur. De fleste er hydreret, når de drikker mellem 1,5-2 liter vand. Husk, at du også får væske gennem rå grøntsager og frugt.

 

#3: Bevæg kroppen

Stivheden i leddene skyldes oftest mangel på bevægelse og træning. Væsken i leddet holdes ved lige, når du bevæger dig. Derudover har træning og bevægelse også en stor betydning for ledbrusken. Jo stærkere dine muskler er, jo mindre belastning er der på dine led og dermed også ledbrusk. Det er derfor en god idé at få bevægelse ind i din hverdag allerede nu. I videoen herunder får du nogle gode øvelser mod stivhed i kroppen, som kan hjælpe dig med at holde mobiliteten i dine led ved lige.

Du kan se nogle gode øvelser mod stivhed i kroppen i nedenstående video:

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne?

Strækøvelser er ikke farlige og kan derfor laves hver dag. Er det længe siden, at du har lavet strækøvelser kan det være en god idé at starte stille ud. Lav evt. øvelserne 2-3x om ugen, så kroppen vender sig til øvelserne og du får styr på teknikken. Herefter kan du lave øvelserne hver dag eller mindst 5x om ugen for at holde bevægeligheden ved lige. Du behøver ikke lave alle øvelserne på samme tid. Du kan med fordel lave nogle af øvelserne om morgenen og andre i løbet af dagen. Det vigtigste er, at du får lavet øvelserne, så snart du føler stivhed i kroppen. Det kan være en god idé at kombinere øvelserne med simple styrkeøvelser. Her kan en træningselastik være god at starte ud med.  Her kan du nemt træne hele kroppen hjemme på stuegulvet.

Ønsker du flere øvelser til at strække kroppen ud?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du adgang til +200 træningsvideoer, som mobiliserer og bevæger hele kroppen godt igennem. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »
Lændesmerter kan skyldes en diskusprolaps smerter i lænden Diskusprotrusion
Nakke

Diskusprotrusion i nakken

En diskusprotrusion i nakken er ikke det samme som en diskusprolaps. Dog kan smerterne og symptomerne minde meget om hinanden. I dette blogindlæg lærer du

Læs mere »
spændingshovedpine
Hovedpine

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine skyldes typisk spændinger i dine nakke- og skuldremuskler. I dette blogindlæg bliver du klogere på de typiske årsager og symptomer på spændingshovedpine. Derudover finder

Læs mere »