I dette indlæg bliver du klogere på kroppens muskler. Dette indlæg er starten på en række af blogindlæg, hvor der kommer fokus på forskellige muskelgrupper, samt øvelser for disse. I dette indlæg får du en introduktion til, hvad en muskel er. Der findes forskellige typer muskler med forskellige funktioner. Derudover bliver du klogere på, hvorfor der opstår muskelspændinger og triggerpunkter. Derudover får du et overblik over de typiske skader i musklerne, samt et anatomisk overblik over kroppens muskler.
En muskel er ikke bare en muskel. Først og fremmest består vores krop af 3 typer muskler:
Både den hjertemuskulaturen og den glatte muskulatur er stærke og smidige. Da det er vores autonome nervesystem, som styrer begge kan stress og din mentale helbred påvirke musklernes arbejde. Den muskulatur, som vi selv styrer kaldes:
Ønsker du, at blive klogere på, hvordan skeletmuskulaturen er opbygget? Så kan du læse mere i dette indlæg.
Vi har omkring 6-700 muskler i kroppen. Dette indlæg vil aldrig slutte, hvis vi skal igennem alle musklerne her. Dog er det langt fra alle muskler der er relevant for dig. Det der er relevant er forskellen på de såkaldte skeletmuskler. Kender du forskellen på de overfladiske og dybe muskler, så kan du bedre forstå, hvorfor der kan ske en ubalance mellem kroppens muskler.
Disse muskler er dem, som du kender. Her er der omkring 100 forskellige muskler og er de muskler, som sidder yderst på vores krop. De overfladiske muskler kaldes også for bevægemusklerne, da de er med til at bevæge leddene og sørger for at styre kroppens bevægelser. Det er altså muskler, som går over et eller flere led.
Musklerne, som sidder under de overfladiske muskler er de små stabiliserende muskler. Disse muskler går oftest over et led og har til opgave at holde et led i samme stilling i længere tid. Musklerne sidder helt tæt på leddet og er med til at kontrollere leddet ved en statisk eller dynamisk bevægelse.
Vores muskelspændinger og muskelskader kommer oftest, når der sker en ubalance mellem de to typer muskler. Mange glemmer at træne de dybe muskler. Det betyder, at de store bevæge muskler ofte kommer til at tage over i de statiske stillinger. Det er bevægemusklerne ikke skabt til, hvilket gør, at der opstår smerter og spændinger i disse muskler. Et eksempel på dette er, når du bliver stresset og løfter dine skulder ubevidst op til ørerne. Her er det trapezius, som du løfter, hvilket er en bevægemuskel. De små dybe muskler kræver mindre belastning og skal derfor trænes med fx. elastik eller lette håndvægte. En balance mellem de to muskelgrupper kan give færre spændinger og skader.
Du kan som sagt læse mere om selve musklens opbygning i linket herover. Men alle kroppens muskler er ikke ens. Nogle er hurtige, mens andre er langsomme. Vores muskler består nemlig af forskellige fibresammensætninger, som påvirker musklens funktion. Det kan virke teknisk, men det er egentlig simpelt. Der findes nemlig 2 forskellige muskelfibretyper – de røde og de hvide:
Disse kaldes også for type 1 fibrene og er de “langsomme” muskelfibre. Disse fibre er gode til at være udenholdende. De kaldes røde fordi der er et højt indhold af myoglobin, som er et iltbindende molekyle. Det gør, at der kommer meget ilt til disse muskler, hvilket gør dem i stand til at arbejde længere tid end de hvide muskelfibre.
Kaldes også for de hurtige fibre. Disse kan inddeles i 2 typer, nemlig type 2A og type 2X fibre. Det er ikke så vigtigt for dig at kende forskel på disse to. Begge type 2 fibre udtrættes nemlig hurtigere, da disse muskler er meget eksplosive. De hvide muskelfibre har et lavt indhold af myoglobin, hvilket gør, at musklen udtrættes hurtigere end de røde fibre.
I praksis består en muskel af begge typer muskelfibre. Dog er der oftest tale om en overtal af den ene type frem for den anden. Hos en langdistanceløber kan der være 80% af langsomme muskelfibre og 20% af de hurtige. Hos en sprinter eller en bodybuilder kan det være omvendt. Sammensætningen af muskelfibretyperne er genetisk bestemt og man har ikke fastslået endnu om træning kan ændre sammensætningen. Det er din krop og genetik, som afgør om du er bedst til eksplosiv træning eller udenholdende træning.
Det er ikke ualmindeligt, at der kan komme en skade i vores muskler. De typiske skader, som kommer fra musklerne er:
Den typiske skade i vores muskel sidder ved muskelseneovergangen. Årsagen til, at overbelastningsskaderne opstår der skyldes at muskler og sener ikke har samme responstid på træning og/eller belastning. Vores muskler bliver hurtigere stærkere end vores sener. Det betyder, at vores overgang fra sene til muskel er svagest, da senen oftest ikke klarer belastningen. En overbelastningsskade kan du komme over med aflastning og de rette øvelser. Især øvelser, som har fokus på stræk og styrke af dine muskelsener.
En fibersprængning er når der sker en overrivning af muskelfibrene i selve musklen. Årsagen til at dette sker skyldes ofres en overbelastning af musklen. Hvor en overbelastningsskade sker over tid sker en fibersprængning oftest akut og med en følelse af, at en elastik sprænger inde i musklen, hvilket giver en pludselig og skarp smerte. Ved en overfladisk eller mindre fibersprængning kan du godt bruge musklen, men du vil opleve smerter, hævelse og evt. en lille knude, hvor skaden er sket.
I forlængelse af en fibersprægning kan du opleve, at der sker en delvis eller en hel overrivning af musklen. Er musklen revet helt over kan du ikke bruge musklen og dette kræver oftest en operation. En delvis overrivning af musklen skyldes ofte en skade, fald eller en voldsom overbelastning af musklen og kan give smerter og gener i længere tid end en fibersprængning. Du kan opleve smerter, hævelse, misfarvning og nedsat funktion af musklen i nogle uger efter skaden.
Hvor en fibersprængning ofte skyldes et akut stræk på musklen, som ødelægger muskelfibrene, så skyldes muskelblødninger ofte slag direkte på musklen. Her knuses muskelfibrene direkte, hvor slaget rammer. Denne form for muskelblødning sker oftest i foråret, hvor tilstanden kaldes for et trælår. Dette kan ske alle steder i kroppen, hvor musklerne får et tryk. Der kan ske en lille lokal blødning eller en større blødning, som kommer igennem muskelhinderne og dermed fordeler sig ud over et større område. Ved muskelblødninger kan du opleve smerter, misfarvning og hævelse omkring området, hvor slaget eller trykket var. I slemme tilfælde kræver det genoptræning efter en muskelblødning, så musklen kan hele optimalt.
Den hyppigste muskelskade er muskelspændinger. Muskelspændinger kan opstå i alle kroppens muskler og kan i den grad lave ballade. Du kender måske til de dejlige muskelspændinger i nakken efter en lang dag på studiet eller kontoret? Der findes mange forskellige årsager til, at muskelspændinger opstår. De typiske årsager er uhensigtmæssige arbejdsstillinger, langvarige statiske stillinger, overbelastning i forbindelse med træning eller anden sport, stress, angst, manglende bevægelse eller/og skævhed i ryggen (fx. skoliose.) Uanset årsagen, så opstår muskelspændinger, når musklerne over længere tid udsættes for hårdt eller statisk arbejde. Når muskel ikke får tid til at restituere opstår der spændinger i musklerne, hvilket forværres over tid, hvis ikke du laver øvelser eller sørger for aflastning af musklerne. Muskelspændinger kan give smerter og stivhed omkring det påvirkede område.
Muskelspændinger kan ende ud med at blive triggerpunkter. Triggerpunkter kan opstå i hele kroppen og kan sende smerter ud til andre steder i kroppen. Det er det man kalder refererede smerter eller skyggesmerter. Du kan opleve, at muskelspændinger i nakken kan give smerter op til hovedet eller ud i armen. Det er derfor man fx. kan opleve spændingshovedpine eller smerter ned i benene. Hvor muskelspændinger ikke altid kan mærkes lokalt føles et triggerpunkt oftest knudret og giver smerter, når der bliver trykket på det. Ofte kan du opleve de udstrålende smerter, når der bliver trykket på punktet. Døjer du med mange muskelspændinger og triggerpunkter kan du opleve træthed i de påvirkede områder samt nedsat muskelkraft og i slemme tilfælde kan smerterne føles som nervesmerter, da du kan opleve konstant udstrålende smerter.
Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere
Døjer du med knæsmerter, har du helt sikkert stødt på begrebet “VMO”. VMO er en forkortelse for Vastus Medialis Obliquus og er den del af
Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og
Vidste du, at muskelspændinger i brystet kan være årsagen til hovedpine, åndenød og søvnproblemer?I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor der opstår spændinger i
Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker
En diskusprotrusion i nakken er ikke det samme som en diskusprolaps. Dog kan smerterne og symptomerne minde meget om hinanden. I dette blogindlæg lærer du
Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Følg Din Flexible Sundhed, så er du altid opdateret på de nyeste råd, øvelser og træning:
© 2024 Din Flexible Sundhed – Designet af Aveo web&marketing
