Triggerpunkter i lænden

Triggerpunkter i lænden kan give symptomer som, smerter, stivhed, nedsat bevægelighed i lænderyggen, samt udstrålende smerter ned til baller og ben. I dette indlæg bliver du klogere på Transversospinalis-musklerne, Quadratus Lumborum og den store ballemuskel Gluteus Maximus. Dog er det vigtigt at have in mente, at vores lægmuskel Soleus også kan give smerter i lænderyggen. Det samme gør sig gældende, hvis du har problemer med fødderne. Hele kroppen hænger sammen og derfor er det ikke altid de lokale muskler, som er årsagen til smerter i lænderyggen. Det kan dog altid være en god idé at tjekke dem for spændinger og triggerpunkter, hvis du døjer med lændesmerter.

 

Ønsker du at blive klogere på lændesmerter?

Så vil onlineforløbet "Forebyg lændesmerter" være noget for dig. Her bliver du klogere på, hvorfor lændesmerter opstår og hvad du kan gøre for at undgå smerter og spændinger i lænderyggen.

Transversospinalis musklerne

Transversospinalis musklerne består af musklerne Semispinalis, Multifidi og Rotators, som  går fra nakken ned til lænderyggen. Musklerne hæfter ryghvirvlerne til hinanden og sidder derfor dybt inde ved rygsøjlen. Musklernes vigtigste funktion er derfor at stabilisere ryggen, samt dreje og bøje rygsøjlen. Derudover strækker musklerne også rygsøjlen og hjælper med at rette kroppen ud efter den har været bøjet forover.

 

Symptomer: 

  • Smerter inde i rygsøjlen. 
  • Skarpe smerter i lænden. 
  • Stivhed i ryggen. 
  • Nedsat bevægelighed i rotation af ryggen. 
  • Smerter i maven/underlivet
  • Smerter i ballerne. 
  • Smerter i halebenet.
Triggerpunkter i lænden
Det er svært at skelne de tre muskler fra hinanden, da de ligger tæt på hinanden. Musklerne går fra nakken til lænden og sidder på ryghvirvlerne.
Da musklen går fra nakken til lænden findes triggerpunkterne langs hele ryggen. Oftest sidder der et punkt mellem skulderbladene.
Det næste punkt sidder midt på ryggen og kan give lokale smerter i ryggen.
Dette punkt kan også give smerter midt på maven.
Triggerpunkter i lænden
Det nederste punkt findes nederst i lænden. Her kan du opleve smerter ved korsbenet og ballerne.

Mange spændinger i disse muskler kan gøre hvirvlerne skæve, hvilket kan påvirke ryggens diskus. Der kan også ske en afklemning af nerver, som kan give smerter, følelsesløshed og nedsat muskelkraft. Spændinger i længere tid kan også forårsage Skoliose. 

Årsager:

  • Skæve stillinger med ryggen. Fx. når du står eller sidder.
  • Svage mavemuskler.
  • Pludselige overbelastninger eller bevægelser (fald eller ulykker).
  • Hængende kropsholdning (musklerne er kun afslappede, når du sover eller du stor ret op). 
  • Triggerpunkter i andre muskler i ryg eller mave (Quadratus Lumborum eller Obliquus Abdominal)
 

Quadratus Lumborum

Denne muskel går fra de nederste ribben til hoftekammen og de nederste lændehvirvler. Denne muskel hjælper med sidebøjninger, samt støtter og stabiliserer vores overkrop ved bevægelse. Musklen aktiveres også ved nys, host og kraftige udåndinger. 

Symptomer: 

  • Smerter i lænderyggen
  • Smerter i hofterne, ballerne eller ved hoftekammen. 
  • Smerterne forværres ved nys eller hoste. 
  • Smerter ved vendinger i sengen eller når du ligger på smertesiden. 
  • Udstrålende smerter i lyske og forlår. 
  • Kan forskyde ryghvirvler, så ryggens former ændres (skoliose eller benlængdeforskel)
Triggerpunkter i lænden
I Quadratus Lumborum er triggerpukterne typisk tæt på rygsøjlen eller yderst i musklen.
Triggerpunkter i lænden
Punkterne tættest på rygsøjlen kan give smerter nederst i lænden, ballen og baglåret.
Triggerpunkterne yderst giver oftest smerter øverst på ballen, halebenet og bagsiden af låret.

Triggerpunkter i denne muskel kan minde om Iskiassmerter, slimsækkebetændelse i hoften, diskusproblemer, samt nyresten og urinvejsproblemer. 

Årsager: 

  • Tunge løft eller vrid i ryggen.
  • Benlængdeforskel.
  • Fald eller bilulykke. 
  • Stress kan også spænde op i musklen.
  • Triggerpunkter i ballemusklerne (er ballemusklerne spændt skal denne muskel arbejde mere og dermed spændes denne hurtigere op end ellers). 

Gluteus Maximus 

Den store ballemuskel Gluteus Maximus kaldes også for den store sædemuskel. Musklen er den største af vores 3 ballemuskler. Udover at sidde på musklen bruger du også musklen til at stå, gå eller løbe. Musklen hjælper med at strække hofterne og aktiveres, når du rejser dig eller går på trapper. Musklen er også med til at stabilisere vores ryg, når vi bevæger os.

 

Symptomer: 

  • Smerter i lænden
  • Smerter på ydersiden af hoften
  • Smerter i halebenet
  • Stivhed i hofterne
  • Besvær med at rejse dig fra siddende
  • Besvær med at bøje dig forover
Triggerpunkter i ballen
Der er 3 typiske triggerpunkter i Gluteus Maximus, som kan være med til at give smerter i lænden, ballerne og benene.
Triggerpunkter i ballen
Det første punkt sidder tæt på korsbenet. Her kan du opleve smerter nederst i lænden med udstråling til baglåret.
Det næste punkt sidder nederst på ballen og giver typisk smerter i hele ballen og nederst i lænden.
Det sidste triggerpunkt i Gluteus Maximus giver typisk smerter ved halebenet.

Triggerpunkter i denne muskel forveksles med hoftebursitter, en diskusprolaps, slidgigt og iskiasnerven. 

Årsager: 

  • Sport som fx. klatring eller crawlsvømning.
  • Fald eller ulykker
  • Sidde på hård stol eller en kontorstol af plastik. 
  • Sidde for meget eller en inaktiv livsstil.

Du kan se, hvordan du løsner dine triggerpunkter i lænden i nedenstående video:

Hvor tit skal jeg lave øvelserne? 

Det er ikke ualmindeligt, at du kan opleve spændinger i lænderyggen og ballemusklerne. Især vores rygmuskler er konstant aktive og der opstår nemt spændinger i musklerne. Det kan derfor være en god idé at løsne musklerne op hver 2. dag. Når dine smerter og spændinger er væk kan du nøjes med at lave øvelserne i videoen 1x om ugen. Det er vigtigt, at du altid kontakter din egen læge, hvis du døjer med smerter i lænderyggen. Der kan være mange årsager til, at du oplever smerter i lænden. Skyldes dine smerter i lænden triggerpunkter anbefales det altid, at du får behandling af en professionel triggerpunktsbehandler. Øvelserne er gode at bruge som supplement eller forebyggende. Du kan opleve en forværring af dine smerter og symptomer, når du behandler din ryg. Det er vigtigt, at disse smerter og symptomer forsvinder i takt med, at du får løsnet triggerpunkterne op.

Ønsker du flere øvelser til at løsne dine muskelspændinger i lænden?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du flere øvelser til at styrke og bevæge din lænderyg. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »
Lændesmerter kan skyldes en diskusprolaps smerter i lænden Diskusprotrusion
Nakke

Diskusprotrusion i nakken

En diskusprotrusion i nakken er ikke det samme som en diskusprolaps. Dog kan smerterne og symptomerne minde meget om hinanden. I dette blogindlæg lærer du

Læs mere »
spændingshovedpine
Hovedpine

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine skyldes typisk spændinger i dine nakke- og skuldremuskler. I dette blogindlæg bliver du klogere på de typiske årsager og symptomer på spændingshovedpine. Derudover finder

Læs mere »