Triggerpunkter i maven

Triggerpunkter i maven er helt normalt og kan give en masse gener. Vores muskler i maven består af flere lag. De yderste er vores lige mavemuskel, som kaldes Rectus Abominis. Vores skråmavemuskler kaldes Obliquus Abdominis. Disse to muskler bliver omtalt sammen i dette indlæg, da triggerpunkterne ligger tæt op af hinanden og kan være svære at skelne fra hinanden. Derudover har vores hoftebøjermuskel Iliopsoas også en stor betydning for smerter i maven og underlivet.

 

Døjer du med triggerpunkter i maven?

Så er der hjælp at hente i Din Flexible Sundheds Træningsunivers. Her får du de bedste råd og øvelser til at lindre dine smerter og genoptræne din mave.
Medlemskabet er uden binding. Det betyder, at du altid kan melde dig ud, når du er ovenpå din skade igen.

Døjer du med triggerpunkter i maven?

Så er der hjælp at hente i Din Flexible Sundheds Træningsunivers. Her får du de bedste råd og øvelser til at lindre dine smerter og genoptræne din mave.
Medlemskabet er uden binding. Det betyder, at du altid kan melde dig ud, når du er ovenpå din skade igen.

Rectus Abdominis og Obliquus Abdominis 

Disse to muskler dækker forsiden og siden af vores mave. Symptomerne og årsagerne til triggerpunkter i disse muskler er ofte det samme. Derfor slåes disse muskler sammen, da symptomerne ofte hænger sammen med om triggerpunkterne sidder i den øverste del, midterste del eller nederste del af maven.

Rectus Abdominis er vores lige mavemuskel, som du også kender som “sixpack”-musklen. Musklen sidder på forsiden af maven fra brystbenet og ned til underlivet. Musklens funktion er at bøje overkroppen fremad. Derudover støtter musklen på underlivets organer, presser ved afføring og fødsel. 

Obliquus Abdominis går fra 5.-12. ribben og hæfter på Rektusskeden og hoftekammen. Rektusskeden er en stærk skede, som består af bindevæv. Musklen laver rotation af overkroppen, samt sidebøjninger og foroverbøjninger.

 

Symptomer fra triggerpunkter i den øverste del af maven: 

  • Smerter i maven. 
  • Kvalme. 
  • Opkast.
  • Manglende appetit.
Triggerpunkter i den øverste del af maven sidder typisk under ribbenene.
Her kan du opleve smerter under brystet og i den øvre del af maven. Ofte stråler smerterne til modsatte side end hvor triggerpunkterne er.

Symptomer fra triggerpunkter i den midterste del af maven:

  • Kolik.
  • Mavekramper.
  • Oppustethed. 
  • Overmæthed.
  • Brændende fornemmelse i maven.
  • I højre side kan det minde om blindtarmsbetændelse-symptomer.
 
Triggerpunkter i maven
Triggerpunkter i midten af maven sidder lige omkring navlen og kan sidde i begge mavemuskler.
Her kan du opleve smerter midt på maven ud fra navlen lige over lysken.

Symptomer fra triggerpunkter i den nederste del af maven:

  • Kramper i blæren. Dette kan påvirke din vandladning (Fx. Kan du opleve, at det er sværere at komme af eller holde på vandladningen).
  • Underlivssmerter.  
  • Smerter i kønsorganer – fx. kan menstruationssmerter stamme fra triggerpunkter i den nederste del af maven.

 

Triggerpunkter i maven
Triggerpunkter i den nederste del af maven sidder typisk under navlen. Du kan opleve triggerpunkter i både den lige og skrå mavemuskel.
Triggerpunkter i maven
Symptomer fra disse triggerpunkter kan opleves som smerter i lyske og underlivet.[

Triggerpunkter i maven sender ofte smerter til ryggen også. Smerterne føles som et bredt vandret bånd, som går over ryggen enten i lænden eller under skulderbladene. Forværres smerterne i ryggen ved dybe indåndninger kan smerterne stamme fra maven. Det samme gør sig gældende, hvis symptomerne forværres, når du bøjer, vrider eller drejer kroppen. 

 

Årsager: 

  • Sport eller træning, hvor der har været en overbelastning af mavemusklerne. Det kan være almindelige mavebøjninger eller øvelser, hvor benene løftes fra gulvet. 
  • Sidde i skæve stillinger
  • Sidde for meget
  • Kronisk hoste
  • Stress
  • Bære på en tung rygsæk
  • Mavesmerter efter en operation kan skyldes triggerpunkter, som bliver ved med at sende smerter ud. 

 

Triggerpunkter i maven
Triggerpunkter i den øverste og nederste del af maven kan give smerter i ryggen.
Triggerpunkter i maven kan give smerter under skulderbladene og over lænden.

Triggerpunkter i maven kan forveksles med halsbrand, mavesyre-reflux, spiserørsbrok, galdesten, mavekræft, mavesår, hjertesygdom og problemer med fordøjelsen. Triggerpunkter i maven kan ikke udelukke alvorlige problemer i maven, men de kan forværres, hvis du er under udredning for maveproblemer. Det er derfor en god idé at behandle triggerpunkterne sideløbende, hvis du ikke kender diagnosen for dine symptomer endnu. 

Iliopsoas

Denne muskel består af to muskler. Den ene er Psoas, som går fra lændehvirvlerne og Ilicus, som udspringer fra hoftebenets inderside. De hæfter begge på indersiden af hoftebenet. Musklerne laver en udadroation af hoften, samt en bøjning af hoften. Musklen hjælper også med at stabilisere hofteleddet i stående stilling og under gang. Derudover hjælper musklen dig med at rejse overkroppen op i siddende stilling fra liggende. Musklen er den stærkeste hoftebøjer og triggerpunkter i denne kan give smerter i ryggen, lysken og underlivet:  

 

Symptomer: 

  • Udstrålende smerter til den nederste del af ryggen. 
  • Udstrålende smerter fra under skulderbladet og ned den øverste del af ballen. ¨
  • Udstrålende smerter til lysken og forlåret.
  • Udstrålende smerter til mave, underlivet og kønsorganer (både hos mænd og kvinder).
  • Smerterne forværres, når du står. 
  • Svært ved at lave mavebøjninger eller rejse sig fra stolen. 
  • Øget lændesvaj, hvilket øget belastningen på diskussene i ryggen. 
  • Foroverbøjet eller skæv kropsholdning. 
  • Svært ved at gå. 
  • Udadrotation af fødderne. 
Iliopsoas består af to muskler, som hæfter på lårbenet. Triggerpunkterne sidder oftest omkring navlen, lysken eller hoftekammen.
De typiske symptomer fra Iliopsoas er smerter i lysken med udstråling ned til forlåret.
Derudover giver Iliopsoas ofte også smerter i lænden og i ballen.

Årsager: 

  • Fald på hoften kan overbelaste musklen.
  • Overbelastet ved sport, fx. løb eller klatring. 
  • Gentagne mavebøjninger, benløft eller andre maveøvelser, hvor benene løftes eller aktiveres. 
  • Sidde meget ned. Her forkortes musklen, hvilket øger spændingerne i musklen over tid.
  • Skæv kropsholdning, hvor du hænger til den ene side øger spændingen i psoasmusklerne for at holde balancen. Dette kan også påvirke dine nakke- og rygmuskler, hvor der kan forekomme triggerpunkter i også. 

 

Du kan se, hvordan du løsner dine triggerpunkter i maven i nedenstående video:

Hvor tit skal jeg lave øvelserne? 

Triggerpunkter i maven kan løsnes ved at udspænde musklerne. Brug gerne nogle minutter på hver område af maven. Du vil opleve en forbedring ved at udspænde musklerne hver 2.-3. dag. Dog er det vigtigt, at du også har fokus på din kropsholdning. Især, hvis du sidder meget ned kan det være en god idé at komme op og stå noget mere. Du kan nemlig ikke løse dine spændinger ved at bruge et par minutter på musklerne, hvis du fx. sidder meget og dermed forkorter musklerne eller kommer frem i foroverbøjet kropsholdning. Du skal altid kontakte din egen læge, hvis du døjer med smerter eller gener fra mave og underliv. Øvelserne i træningsvideoen kan ikke stå alene og du skal altid opsøge en behandler, hvis du er i tvivl om øvelserne laves korrekt. Lyt altid til dig selv, når du laver øvelserne. Det må ikke føles ubehageligt, når du laver øvelserne. Du kan dog opleve smerter eller en forværring af dine symptomer, når du rammer triggerpunkterne. Dette skal dog mindskes i takt med du får løsnet punkterne op.

Så er medlemssiden for dig

I Din Flexible Sundheds Træningsunivers kan du få hjælp til at styrke og mobilisere din ryg og mave med korte og effektive træningsvideoer.
Medlemskabet er uden binding. Det betyder, at du altid kan melde dig ud, når du er ovenpå din skade igen.

Ønsker du flere øvelser for din mave?

I Din Flexible Sundheds Træningsunivers kan du få hjælp til at styrke og mobilisere din ryg og mave 
med korte og effektive træningsvideoer.
Medlemskabet er uden binding. Det betyder, at du altid kan melde dig ud, når du er ovenpå din skade igen.

Læs flere indlæg her:

Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »
Lændesmerter kan skyldes en diskusprolaps smerter i lænden Diskusprotrusion
Nakke

Diskusprotrusion i nakken

En diskusprotrusion i nakken er ikke det samme som en diskusprolaps. Dog kan smerterne og symptomerne minde meget om hinanden. I dette blogindlæg lærer du

Læs mere »
spændingshovedpine
Hovedpine

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine skyldes typisk spændinger i dine nakke- og skuldremuskler. I dette blogindlæg bliver du klogere på de typiske årsager og symptomer på spændingshovedpine. Derudover finder

Læs mere »