Gule flag er betegnelsen for psykologiske og sociale risikofaktorer for udvikling af langvarige smertetilstande. De gule flag afhænger ikke af de fysiologiske årsager til dine smerter, men de psykiske tanker omkring smerterne. De gule flag bruges derfor til at fange klienter, som har en risiko for at udvikle kroniske smerter. Oplever du en eller flere af nedenstående punkter betyder det ikke nødvendigvis, at dine smerter aldrig går væk. Derimod bør du snakke med din læge omkring dine tanker og følelser i forbindelse med dine smerter og symptomer, så du kan få den hjælp du har brug for til at undgå langvarige smerter. Nedenstående er blot vejledende og brug det kun som inspiration og ikke en endelig diagnose for, at du udvikler kroniske smerter.
Husk!
Nedenstående er blot vejledende og brug det kun som inspiration og ikke en endelig diagnose for, at du udvikler kroniske smerter. Snak altid med din læge om dine smerter og symptomer. Læs indlægget om røde flag her.
Gule flag:
Oplever du eller flere af nedenstående tanker eller følelser,
så bør du altid kontakte din læge og/eller behandler, så du kan få den rette behandling.
Tanker, holdninger og overbevisninger
- Hvordan er dine tanker omkring dine smerter?
- En negativ attitude omkring smerterne og fremtiden gør det sværere at komme ovenpå.
- Tanker om at smerterne forværres og øvelser/behandlingen ikke vil hjælpe.
- Tanker om, at behandlingen bør være passiv frem for aktiv.
- Forventninger om at dine smerter kan forsvinde ved Quick-fixes.
- Tanker om, at du ikke selv kan gøre noget for at komme ovenpå igen.
- Hvilken overbevisning har du?
- Er du overbevist om, at du fejler noget alvorligt (fx. kræft) kan det forværre dine smerter og symptomer. Også selvom undersøgelser viser, at du ikke fejler noget alvorligt.
- Katastrofetanker om fremtiden.
- Over- og/eller fejlfortolkninger af dine kropslige symptomer.
- Smerter er ukontrollerbare og du ikke selv kan gøre noget for at mindske dem.
Erstatning
- Har du en forsikringssag kørende?
- Afventninger i forsikringssager eller andre sager, hvor udbetalingen kan afhænge af dine smerter og symptomer kan spille en rolle i, hvordan du oplever dine smerter og symptomer.
- Uenighed i afgørelsen kan også påvirke dine smerter og symptomer.
Diagnose
- Hvordan har du forstået din diagnose?
- Uhensigtsmæssig kommunikation omkring din diagnose kan føre til misforståelser. Fx. udtalelser som “Din diskus er sprunget ud” eller “din ryg smuldre” kan forværre tankerne omkring prognosen og fremtiden.
Adfærd
- Hvordan er din adfærd omkring din rehabilitering/genoptræning?
- Har du en passiv tilgang?
- Påvirkes din dagligdag?
- Laver du mindre dagligdagsaktiviteter?
- Hviler du mere eller holder flere pauser?
- Sover du dårligere på grund af smerter?
- Har du et øget indtag af alkohol eller andre euforiserende stoffer siden smerterne begyndte?
Følelser
- Hvilke følelser har du omkring dine smerter?
- Føler du dig deprimeret?
- Føler du dig ubrugelig?
- Er du mere irritabel?
- Er du mindre social?
- Føler du angst, når du mærker kroppens signaler/symptomer?
Arbejde
- Hvordan er dine tanker omkring dit arbejde?
- Føler du, at du først kan vende tilbage til dit arbejde, når alle smerter er væk?
- Forventer du, at dine smerter forværres, hvis du begynder at arbejde igen?
- Trives du ikke på arbejdet?
- Tager din chef/arbejdsplads ikke højde dine smerter og symptomer?
Familie
- Hvordan håndterer din familie dine smerter og symptomer?
- Er din familie/partner overbeskyttende?
- Oplever du manglende interesse og/eller støtte i at snakke om dine smerter?
- Oplever du, at du udelukkes fra sociale