Kroppens led

Kroppens led er med til at bevæge kroppen. Vi har både ægte og uægte led. Derudover har vi flere forskellige typer led alt efter, hvor de sidder i kroppen. Vi har over 300 led i kroppen. Men hvorfor er viden om kroppens led vigtig? Når du kender kroppens led kan du nemmere bedømme din bevægelighed og forstå, hvordan din krop bevæger sig. Når du ved, hvordan et led skal bevæge sig kan du hjælpe med at bibeholde eller genvinde bevægeligheden i leddet. I dette indlæg bliver du klogere på, hvilke led vi har i kroppen, hvordan kroppen bevæger sig og hvordan du kan genvinde bevægeligheden over et led.

 

Hvilke led har vi?

Et led er der, hvor en eller flere knogler støder sammen. Vi har både uægte og ægte led. Ægte led er led, som skaber bevægelse. Her er der en ledkapsel rundt om leddet. Ledkapslen består af kraftige ledbånd, som holder knoglerne sammen. Mellem knoglerne er der et hulrum, som kaldes en ledhule. Derudover er der brusk på enderne af knoglefladerne, som vender mod hinanden. Uægte led kan ikke bevæge sig. Her er leddet bundet sammen af brusk eller bindevæv.

Ægte led:

Vi har flere forskellige typer ægte led. Her kommer der en gennemgang af de forskellige ledtyper. Kroppens ægte led har til formål at bevæge kroppen med den bedst mulige stabilitet og effekt.

Drejeled:

Et drejeled kan lave en drejning omkring knoglens længderetning. Et eksempel på dette er i underarmen, mellem underarmsknoglerne Ulna og Radius. Disse muskler kan dreje underarmen op og ned. Det samme gør sig gældende i nakkens to øverste hvirvler. Her drejer nakken omkring nakkehvirvel C2.

Kroppens led drejeled

Hængelled:

Et hængselled ligner et dørhængsel. Dette led kan bevæge sig frem og tilbage i samme plan, fx. bøje og strække, som albue- og knæleddet.

Kroppens led hængselled

Glideled:

Et glideled bevæger to flader mod hinanden. Det minder om to håndflader, som glider mod hinanden. Omkring disse led er der ofte stramme ledbånd, som hindre at fladerne glider for langt fra hinanden. Disse led findes i mellem tapperne i ryghvirvlerne og mellem knoglerne i fødderne.

Kroppens led glideled

Kugleled:

Kugleleddet er det mest bevægelige led i kroppen. Her er den ene knogle kugleformet, som passer ind i en ledskål. Skulder- og hofteleddet er eksempler på kugleled.

Kroppens led kugleled

Sadelled:

Her ligner ledfladerne to sadler, hvor sadlerne er sat ovenpå hinanden. Tommelfingerleddet er et saddelled.

Kroppens led saddled

Ellipsoidled:

Dette led kaldes også for ægge-leddet og minder om et kugleled. Et Ellipsoidled kan bevæge sig fra side til side, frem og tilbage men kan ikke roteres, som et kugleled. Leddet mellem underarm og håndroden er et eksempel på dette.

Kroppens led Ellipsoidled / æggeledere

Uægte led:

Et eksempel på et uægte led er samlingen melle et ribben og dit brystben eller forsiden af bækkenet, den såkaldte symfyse.

Hvordan bevæger kroppen sig?

Hvordan kroppen bevæger sig afhænger af leddene. Et kugleled kan bevæge sig i flere retninger end et hængselled. Derudover afhænger bevægeligheden i kroppen også af ledbåndene og musklerne omkring leddene. Stramme ledbånd og muskler mindsker bevægeligheden. Her er en oversigt over de forskellige bevægelser kroppens led kan lave:

 

  • Drejeled: Rotationer omkring egen akse.
  • Hængselled: Flexion og ekstension.
  • Glideled: Leddet glider i samme plan, som ledoverfladen.
  • Kugleled: Her kan leddet bevæge sig i alle retninger. Flexion, Extension, Abduktion, Adduktion, Udadrotation, Indadrotation, samt Circumduktion.
  • Sadelled: Flexion, Extension, Abduktion, Adduktion og Circumduction.
  • Ellipsoidled: Flexion, Extension, Abduktion, Adduktion og Circumduction.

 

Forstå ordene:

  • Flexion: Bøje
  • Extension: Strække
  • Udadrotation: Rotere udad
  • Indadrotation: Rotere indad
  • Abduktion: En bevægelse væk fra leddets midterlinje (Fx. føre benet ud til siden).
  • Adduktion: En bevægelse mod leddets midterlinje (Fx. Før
  • Circumduktion: Cirkulær/konisk bevægelse af leddet. En sammensætning af flere bevægelser (fx. flexion, extension, abduktion og adduktion, som til sammen udgør den cirkulære bevægelse, som leddet kan lave)

 

Ledmobilitet

Nu har du en idé om de forskellige led i kroppen, samt hvordan de kan bevæges. Men hvorfor er det vigtigt, at vedligeholde eller øge bevægeligheden over et led?

1. Du mindsker risikoen for skader

Når du har nedsat bevægelighed over et led påvirker det også dine muskler, sener og ledbånd omkring leddet. Når leddet ikke bevæges optimalt belastes musklerne og senerne uhensigtsmæssigt. Det øger risikoen for en skade i musklerne, senerne og leddet.

 

2. Dine muskler er mest effektive og stærke

Har du nedsat mobilitet i et led påvirker det også musklerne omkring. Det kan betyde, at du træner med den forkerte teknik, hvilket mindsker musklernes evne til udnytte den fulde kraft. Du kan derfor opleve, at du ikke får den fulde udbytte ud af din træning og musklerne ikke bliver stærkere og/eller musklerne ikke bliver større.

 

3. Du oplever mindre smerte og muskeltræthed

Når du har fuld bevægelighed er der mindre belastning på musklerne. Musklerne får mulighed for at arbejde mest effektivt. Derudover mindsker du risikoen for ubalance mellem musklerne omkring leddet. Er der nedsat bevægelighed i et led øges belastningen på de store bevægemuskler, hvilket mindsker belastningen på de små stabiliserende muskler. Denne ubalance kan gøre dig mere træt i musklerne og du kan nemmere opleve smerter og ubehag i musklerne.

 

Hvad er årsagerne til nedsat bevægelighed i et eller flere af kroppens led?

Der kan være flere årsager til, at du oplever nedsat bevægelighed i et eller flere led. Det kan skyldes et problem i leddet, hævelse i væv omkring leddet, stivhed i ledbånd og muskler eller smerter.

De typiske årsager til pludselig tab af bevægelighed i et led:

  • Dislokation af et led. Fx. skulderen går ud af led.
  • Brud på en eller flere knogler.
  • Infektioner i leddet.
  • Calvé-Legg-Perthes sygdom. Det er en sygdom, som ses hos børn i 3-12 års-alderen. Her får knoglevævet ikke den rette næring grundet nedsat blodtilførsel.
  • Menisk og/eller bruskskader.

De typiske årsager til gradvist tab af bevægelighed i et led:

  • Tidligere knoglebrud.
  • Frosen skulder.
  • Slidgigt.
  • Leddegigt.
  • Ankyloserende Spondylitis. Skyldes inflammation i leddet. Fx. Bechterews sygdom.

 

Derudover kan nerve- og hjernesygdomme også påvirke din bevægelighed i leddene. Det kan fx. være blodpropper eller hjerneblødninger. Det samme gør sig gældende ved skader på nerver, muskler og sener. En forstuvet ankel påvirker bevægeligheden i hele anklen, selvom skaden skyldes et ledbånd på siden af anklen.

 

Hvordan øger jeg mobiliteten i mine led?

Det kan tage tid at få den fulde bevægelighed tilbage i et led. Det afhænger blandt andet af årsagen til din manglende mobilitet. Skyldes din manglende mobilitet i dine led blot manglende træning og stivhed i takt med, at du bliver ældre kan du lave øvelser, som har fokus på at forbedre din mobilitet. Skyldes din nedsatte bevægelighed i dine led en eller flere af ovenstående grunde skal du altid snakke med din læge inden du går i gang med øvelserne i denne video.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne?

Når du laver øvelser, som har fokus på at mobilisere dine led må du aldrig opleve smerter. Hverken i leddene eller musklerne. Du må gerne mærke muskelstræk, men ingen smerter eller ubehag i dine led. Øvelserne i videoen kan laves så ofte du har lyst. For den bedste effekt anbefales det at lave øvelserne 3x om dagen. Gerne morgen, middag og aften. Ønsker du at bruge øvelserne vedligeholdende kan du lave dem 1x hver dag. Hav hele tiden fokus på dine vejrtrækninger og kom så langt ud i yderstillingerne som du kan. Det kan tage et par måneder før vævet giver sig, så mobilitetstræning af leddene kræver tålmodighed. Du får ikke hurtigere resultater af at presse din krop ud i yderstillinger, som den ikke er klar til endnu.

Ønsker du flere øvelser til at bevæge hele kroppen?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du adgang til +200 træningsvideoer, som bevæger og styrker alle kroppens led. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

ONDT I LÆNDEN Spændte lændemuskler
Lænden

Spændte lændemuskler

Spændte lændemuskler er en almindelig årsag til smerter i den nederste del af ryggen. Når musklerne i lænden bliver stive og spændte kan det føre

Læs mere »
Stramme hasemuskler
Hofte

Stramme hasemuskler

Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere

Læs mere »
Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »