Smerter på forsiden af knæet

Smerter på forsiden af knæet kan være smertefuldt og invaliderende. Der kan være flere årsager til, at du oplever smerter på forsiden af knæet. Det er derfor vigtigt, at du får en grundig undersøgelse af dine knæ hos en fysioterapeut, så du får den rette behandling af dine knæsmerter.

Døjer du med knæsmerter?

I onlineforløbet "Kom dine knæsmerter til livs på 4 uger" får du de bedste råd og øvelser til at komme af med dine smerter i knæet.

Årsager til smerter på forsiden af knæet:

Smerter fra knæskallen:

Smerter fra knæskallen (patella) kaldes og patellofemoralt smertesyndrom. Smerterne sidder oftest på forsiden af knæet og ved knæskallen.

Årsagen til smerterne opstår:

Der er uvished om, hvorfor smerterne opstår. Det er derfor svært at finde en forklaring på at smerterne opstår, da smerterne ikke skyldes ændringer i knogler, brusk eller andet væv omkring knæet. Nogle mener, at smerterne skyldes knæskallens bevægelse kan medvirke til smerterne. Det kan medføre at knæskallen kører skævt grundet manglende styrke og stabilitet i musklerne omkring knæet. Derudover kan knæene, hofterne og føddernes bygning have en betydning for, at du oplever smerter omkring knæskallen.

 

Symptomerne:

Du vil opleve, at dine smerter primært sidder foran på knæet og under knæskallen. Smerterne er typisk dunkende og forværres når du går eller løber på trapper eller bakker. Smerterne kommer især ned af trapper. Du kan også opleve, at dine smerter kommer, når du rejser dig efter at have siddet i længere tid. Smerterne kan være i et eller begge knæ.

 

Hvad kan jeg gøre?

Træning af din styrke og stabilitet omkring knæet kan i de fleste tilfælde hjælpe mod dine smerter i knæet. Især styrketræning af din dit forlår kan hjælpe på dine smerter. Derudover er aflastning vigtigt. Det betyder, at du ikke skal lave bevægelser eller aktiviteter, som fremprovokere dine smerter. Det kan fx. være løb, hop og dybe knæbøjninger.

 

knæsmerter smerter på forsiden af knæet
Døjer du med smerter under knæskallen kan de rette øvelser hjælpe på dine smerter. Oftest skyldes smerterne en muskulær ubalance imellem musklerne omkring knæet.

Springerknæ:

Et springerknæ giver smerter under knæskallen svarnede til, hvor forlårets sene hæfter til. Smerterne er meget lokale og kommer især ved hop og løb (heraf navnet).

Årsagen til smerterne opstår:

Smerterne opstår grundet betændelse i forlårets sene (Quadriceps femoris). Denne betændelse opstår, hvis der er opstået en irritation eller overbelastning af senen. Denne overbelastning opstår især ved gentagne hop, som kan forekomme i sportsgrene som basketball, volleyball og håndbold.

 

Symptomerne:

Smerterne kommer typisk ved hop, landinger, løb eller efter træning. Smerterne kommer oftest snigende og bliver oftest værre og værre fra gang til gang. Smerterne er lokale svarende til lige under knæskallen og lidt ned af skinnebenet. Du kan opleve smerter og morgenstivhed over knæet, som forsvinder, når du kommer op og igang.

 

Hvad skal jeg gøre?

Oplever du smerter når du er aktiv kan det være en god idé at ændre din træning. En aflastning af knæet kan være nødvendig for at komme dine smerter og gener til livs. Undgå aktiviter, som giver dig smerter. Derudover er det vigtigt, at du får styrket dit forlår og ikke mindst senen, da dette kan lindre smerterne og dermed undgå de kommer tilbage. Du skal starte stille ud med lette bevægeøvelser og derefter skal der gradvis mere belastning på musklen og senen. Det er sjældent en operation bliver relevant med et springerknæ, da man i de fleste tilfælde kan træne smerten væk.

Knæsmerter : Øvelser for springerknæ
Et springerknæ er en almindelig overbelastning af forårets muskelsene. Det kræver en masse øvelser for musklen, så senen kan blive stærk igen.

Meniskskade:

Der findes forskellige grader af en meniskskade. Vi har to menisker og derfor kan dine symptomer variere alt efter graden og lokalisation af skaden. Ens for begge menisker er, at de er vigtige for knæets stabilitet.

Årsagen til smerterne opstår:

Når der sker en skade på en eller begge menisker skyldes det, at der opstår små revner i menisken. Disse revner kan medføre, at en lille del af menisken kan komme i klemme i knæet, hvilket kan forårsage låsninger i knæet. En meniskskade opstår oftest akut, hvor du oplever et hurtigt vrid i knæet. Dog kan revnerne i menisken også opstå over tid. Dette betyder, at smerterne kan opstå af almindelige dagligsdagsaktiviteter eller hos folk med job, hvor der er en stor belastning af knæene.

 

Symptomerne:

Ved akutte meniskskader er der oftest hævelse omkring knæet. Derudover kan du opleve, at knæet låser, klikker eller, at du føler knæet ikke er stærkt nok til at holde dig. Der kan også opstå hævelse omkring knæet, når du har brugt det. Smerterne føles mere diffuse og føles oftest inde i knæet. Du kan opleve smerter, når du roterer i knæet. Derudover kan øget belastning på knæet også medfører smerter (fx. gang, trappegang eller løb).

 

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du oplever nedsat bevægelighed og aflåsninger i knæet skal du opsøge din læge for at se om, der er sket en større skade på knæet. Ved en akut meniskskade skal du følge RICEM-principperne. Er din mensikskade opstået over tid er det vigtigt at finde årsagen til skaden er opstået. Det kan skyldes dit job eller din idræt. Aflastning er derfor vigtigt for at undgå en forværring af symptomerne, samt øget risiko for slitage af knæet. Derudover kan overvægt også have en indflydelse på dine smerter, da det giver en øget belastning på dine knæ. Stabilitets- og styrketræning af dine knæ er også vigtigt for at mindske smerterne og bibeholde (eller øge) din bevægelighed omkring dit knæ.

Knæsmerter : Smerter på forsiden af knæet
En meniskskade kan give smerter i hele knæet. Har du fået en revne eller flænge i den forreste del af menisken kan det forårsage smerter foran i knæet.

Slimsækkebetændelse:

Slimsækkebetændelse eller irritation af slimsækken i knæet kan give smerter på forsiden af knæet. En slimsæk (kaldes også bursit) er en stødpude, som sidder alle steder i kroppen, hvor vi har sener, som kører over knogler. I knæet sidder der en slimsæk på knæskallen over senen.

Årsagen til smerterne opstår:

En irritation eller betændelse i slimsækken kan opstå både akut eller grundet en overbelastning af knæet. Sidder du meget på knæ kan dette give en irritation af slimsækken. Derudover kan irritationen også opstå grundet et slag mod knæet eller stramninger fra tøj eller bandager omkring knæet.

 

Symptomerne:

Smerterne er meget lokale foran på knæskallen. Der kan også forekomme hævelse og rødme omkring knæet. Du oplever oftest smerterne når du belaster knæet (sidder eller ligger på knæene). I nogle tilfælde kan du også opleve smerter når du bøjer og strækker dine knæ grundet hævelsen.  Er dit knæ meget hævet og varmt skal du søge læge.

 

Hvad kan jeg gøre?

En irriteret slimsæk går hurtigere over, desto hurtigere du reagere på den. Aflastning er vigtigt for at få betændelsen væk. Undgå derfor alle bevægelser og stillinger, som fremprovokere dine smerter og symptomer. Medicin kan hjælpe på dine smerter. Det skal du snakke med din læge om. Derefter er det vigtigt at forebygge en ny irritation af slimsækken ved at sikre det rette underlag til dine knæ, når du sidder på dine knæ.

Smerter i knæet : Slimsækkebetændelse Overbelastningsskade i knæet
Betændelse i en eller flere slimsække er ikke unormalt. Der er flere slimsække omkring knæet, som alle kan blive irriteret, hvis der er for meget belastning på.

Lændesmerter:

Lændesmerter kan også være årsagen til dine knæsmerter. I nogle tilfælde kan det være du ikke har smerter i lænden. Men årsagen kan stadig stamme fra lænderyggen. Det skyldes at benets nerver udspringer fra lænderyggen, hvilket kan forårsage knæsmerter.

Årsagen til smerterne opstår:

Årsagen til, at dine knæsmerter stammer fra lænden skyldes, at nerverne udspringer sig fra lænderyggen. Disse nerver kan sende smerter ned til dit knæ, hvilket kan føles som smerter lokalt i knæet. Nervepåvirkningen af ryggen kan skyldes flere ting, blandt andet: Vores kropsholdning, inaktivitet og forkert/uhensigtsmæssig arbejdsstilling.

 

Symptomerne:

Der kan være stor forskel på symptomerne. Nogle oplever kun smerter i knæet. Andre oplever også rygsmerter og rygstivhed i lænderyggen. Nogle oplever smerter i det ene ben, andre oplever smerter i begge ben. Oftest kan symptomerne være varierende og blive værre ved nogen bevægelser og bedre ved andre bevægelser.

 

Hvad kan jeg gøre?

Er du usikker på, hvor vidt dine smerter stammer fra din lænderyg eller ej kan det være en god idé at opsøge en fysioterapeut. Her kan du få en grundig undersøgelse af din lænderyg og knæ. Hvis du har lændesmerter kan disse øvelservære gode at lave for at mindske dine smerter i knæet. Derudover kan det være en god idé at have fokus på din kropsholdning, samt sikre at du holder pauser i løbet af dagen, hvor du får bevæget din krop igennem.

Vedvarende lændesmerter Overbelastningsskade i lænden
Smerter i knæet skyldes ofte udstrålende smerter fra lænderyggen. Det er derfor vigtigt, at du får undersøgt din ryg i forbindelse med knæsmerter.

Ønsker du hjælp til genoptræningen af dit knæ?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at genoptræne netop din knæskade
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

ONDT I LÆNDEN Spændte lændemuskler
Lænden

Spændte lændemuskler

Spændte lændemuskler er en almindelig årsag til smerter i den nederste del af ryggen. Når musklerne i lænden bliver stive og spændte kan det føre

Læs mere »
Stramme hasemuskler
Hofte

Stramme hasemuskler

Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere

Læs mere »
Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »