Åndedræt – sådan trækker du vejret rigtigt!

Tænker du over dit åndedræt? Vi trækker vejret 20.000 gange i døgnet, hvilket er grunden til, at vi lever. Vores åndedræt er med til, at vi kan skille os af med overskydende kuldioxid, samt give liv til kroppens celler. Det kan virke helt banalt at trække vejret, men rigtigt mange mennesker trækker vejret overfladisk, hvilket på længere sigt kan føre til hjerteproblemer, overvægt, nedsat energiniveau og søvnproblemer. Jeg har tidligere været inde på brystryggen og dens funktioner. Idag går jeg lidt dybere med, hvordan vi trækker vejret og hvorfor det er så vigtigt, at gøre det rigtigt.

 

Sådan foregår en normal vejrtrækning

En vejrtrækning eller åndedræt deles i to, inspiration og ekspiration. Inspirationen er der, hvor vi trækker vejret ind og ekspirationen er når vi puster luften ud.

  1. Inspiration: Her udvides lungernes rumfang ved, at mellemgulvsmusklen, diaphragma, trækkes sammen. Når dette sker, så trykkes mavens indhold sammen, hvilket resulterer i, at maven udvides i takt med at lungerne udvides. Brystkassen vinkles lidt opad og ud ved hjælp af musklerne mellem ribbene, så der skabes plads til lungerne. Dette gør, at trykket falder og luften omkring kommer ned i lungerne.
  2. I kroppen: Luften i lungerne kommer nu ud i blodet. Kulilte fra blodet kommer tilbage til lungerne.
  3. Ekspiration: Dette er en passiv proces, hvor ilten i lungerne kommer ud. Dette sker ved at mellemgulvet,diaphragma  og musklerne imellem ribbene slapper af. Lungerne tømmes nu for ilt og er klar til en ny inspiration.
Åndedræt
Diaphragma er den muskel, som primært hjælper os med at trække vejret. Musklen sidder lige under ribbenene og trækkes sammen når vi trækker vejret ind.

Når åndedrættet er påvirket

Ovenstående beskrivelse er, hvordan det idealle åndedræt burde være. Desværre er det ikke altid tilfældet, at vi får trukket vejret rigtigt. I nogle tilfælde, som ved sygdomme eller meget hård fysisk aktivitet forceres vejrtrækningen ofte. Dette betyder, at vejrtrækningen kan forhøjes ved at bruge musklerne omkring brystkassen. Disse muskler kan hjælpe med trække brystkassen op, samt hjælpe med at trække vejret ind og puste ud igen. Dette sker især, hvis du har slået dine ribben, hvor du vil opleve smerter ved åndedræt. Smerterne kan derfor lindres lidt ved at bruge disse respirationsmuskler. Ved stress og bekymringer har vi en tendens til at trække vejret overfladisk. Dette gør at, at vejrtrækningerne bliver hurtige og ikke kommer helt ned i maven. Vi bruger derfor halsmusklerne til at hjælpe med at trække vejret og dermed bliver disse muskler ofte spændte og overbelastede. I nogle tilfælde kan vejrtrækningen også ophøre, hvilket kaldes apnø. Ved angst kan man opleve hurtige, dybe, forcerede vejrtrækninger, hvilket kaldes hyperventilation.

Formålet med dit åndedræt

Den vigtigste grund til, at vi trækker vejret er, at opretholde balancen mellem ilt og kuldioxid i blodet. På den måde reguleres  blodets pH-værdi, så cellerne kan arbejde under de bedste forudsætninger. En korrekt vejrtrækning kan derfor hjælpe med at mindske smerter, forbedre dit energiniveau og restitution. Dette skyldes nemlig, at jo bedre og dybere vejrtrækning du har, jo mere blod kan binde sig til iltmolekylerne og dermed kommer der mere ilt rundt i kroppen.

Ønsker du nogle øvelser, som kan forbedre din vejrtrækning?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers finder du de bedste råd og øvelser til at mobilisere din ryg. Jo bedre bevægelighed din ryg har, jo nemmere kan du trække vejret helt ned i maven. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Overbelastningsskade i nakken
Nakke

Overbelastningsskade i nakken

Der kan være mange forskellige årsager til, at du får en overbelastningsskade i nakken. Vores nakke består af mange forskellige strukturer og væv, som kan

Læs mere »
Vedvarende lændesmerter Overbelastningsskade i lænden
Lænden

Overbelastningsskade i lænden

Kan man få en overbelastningsskade i lænden? Ja, det kan man. Vores lænderyg består af mange forskellige strukturer og væv, som også kan blive overbelastede.

Læs mere »
overbelastningsskade i øvre ryg
Brystryg

Overbelastningsskade i øvre ryg

En overbelastningsskade i øvre ryg kan skyldes flere forskellige ting. Vores brystryg består af mange forskellige strukturer og væv, som alle kan blive overbelastede. I

Læs mere »
Overbelastningsskade i håndleddet
Håndled

Overbelastningsskade i håndleddet

En overbelastningsskade i håndleddet skyldes typisk en irritation af underarmsmusklerne- og senerne. I mange tilfælde stammer overbelastningsskaden i håndleddet fra albuen, hvor underarmsmusklerne og senerne

Læs mere »
Overbelastningsskade i albuen
Albue

Overbelastningsskade i albuen

En overbelastningsskade i albuen skyldes typisk en irritation af muskelsenerne på underarmen. Muskelsenerne hæfter tæt på albuen og kan være årsagen til dine lokale smerter

Læs mere »
Overbelastningsskader Overbelastningsskade i skulderen
Skulder

Overbelastningsskade i skulderen

En overbelastningsskade i skulderen kan skyldes flere forskellige ting. I dette indlæg bliver du klogere på de typiske årsager og symptomer på en overbelastningsskade i

Læs mere »