Hvorfor er en stærk core vigtig?

 

Du har sikkert hørt ordet “core” før. De seneste år har der inden for træningsverden været stor fokus på at få trænet sin “core” for at få en flottere, stærkere og mere funktionel krop. Og det er ikke uden grund, at en stærk core er godt for dig.

Men hvad er "core" så?

Ordet “core” er en betegnelse af dine dybe mavemuskler, dit mellemgulv, din bækkenbund, dine bugmuskler og dine nederste rygmuskler. Det vil sige, at det er alle de muskler, som ligger inderst og som har en stabiliserende effekt på vores rygsøjle. De yderste ryg- og mavemuskler bliver ofte trænet og aktiveret i løbet af dagen (når du bøjer dig forover eller bagover), men de dybeste muskler bliver sjældent aktiveret.
Men du bruger faktisk dine inderste muskler når du sidder, står, rejser dig eller løfter noget. De aktiveres hvergang du laver den mindste bevægelse.

Vores core består af de inderste dybe mave- og rygmuskler.

Hvorfor skal jeg træne min core?

Du bruger dine dybe mavemuskler hele tiden. Derfor giver det god mening, at træne netop disse muskler, så de er stærke nok til at klare hverdagens aktiviteter. Blot det at sidde kræver styrke i de inderste muskler, så du ikke får smerter i ryggen. Er disse muskler ikke stærke nok, når du løfter nogle ting, sidder ned eller står, er der står risiko for, at du oplever en rygskade. Vi løfter ofte ting med vores ryg istedet for vores ben, som er den rigtige løfteposition. Det betyder derfor, at vi med en slappere core og en uhensigtsmæssig løfteteknik meget nemmere og hurtigere får rygsmerter.

core
Er din core ikke stærk nok til den aktivitet du udsætter din krop for kan du opleve lændesmerter.

Vær sikker på, at du træner de rette muskler!

Det kan lyde helt fjollet, men det kan være svært at træne de dybe mave- og rygmuskler. Musklerne sidder dybt inde og bliver aktiveret hurtigere end de yderste, større muskler. Dette skyldes, at coremusklerne er meget mindre end fx den lige mavemuskel, hvilket kræver mindre muskelkraft. Derudover er coremusklerne bedre til at arbejde statiske end dynamiske. Hvis du spænder alt, hvad du kan i din core bliver du hurtig træt, samtidigt med, at du typisk vil spænde i alle musklerne i ryggen og maven. Når du spænder i de dybeste mave- og rygmuskler, skal der ikke være en spænding i den store mavemuskel. Det kræver en meget mindre spænding end du tror!
Start med at ligge dig på ryggen og lav en lille spænding i maven. Placer den ene hånd under brystet på maven og den anden hånd ved hoftenbenet. Når du spænder i core skal du mærke en lille spænding under hånden ved hoftebenet, imens den anden hånd ikke skal mærke en spænding i mavemusklen.

På med korsetet!

Core betyder kerne. Og netop coremuskulaturen er kroppens kerne. Denne kerne kan beskrives som en cylinder, som er med til at stabilisere rygsøjlen. Musklerne spændes på tværs af maven og omtales ofte som et korset. Tænk på din core som et korset – den skal være stabiliserende og spændt. På den måde kan du undgå mange skader i det lange løb. Det er især vigtigt når du styrketræner, løber, hopper eller spiller badminton, at du hele tiden har en lille spænding i dine coremuskler.

Ønsker du øvelser til at genoptræne en specifik skade i lænden?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers finder du de bedste råd og øvelser til at genoptræne din lænderyg.
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Læs flere indlæg her:

ONDT I LÆNDEN Spændte lændemuskler
Lænden

Spændte lændemuskler

Spændte lændemuskler er en almindelig årsag til smerter i den nederste del af ryggen. Når musklerne i lænden bliver stive og spændte kan det føre

Læs mere »
Stramme hasemuskler
Hofte

Stramme hasemuskler

Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere

Læs mere »
Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »