Hypermobilitet

I dette indlæg bliver du klogere på hypermobilitet. Du får svar på, hvad hypermobilitet er, hvorfor det opstår og ikke mindst symptomerne på hypermobile led. Nederst i indlægget får du nogle gode råd og øvelser til at træne, når du er hypermobil.

 

 

Hvad er hypermobilitet?

Hypermobilitet skyldes en overbevægelighed af leddene. Denne overbevægelighed eller hypermobilitet skyldes, at ledbåndene omkring leddene giver efter. Ledbåndene kan strækkes mere end normalt, hvilket skaber en overbevægelighed af leddet. Dette er i sig selv ikke farligt, men der er en øget risiko for smerter, forstuvninger, ledskred og slidgigt, hvis man ikke er opmærksom på denne overbevægelighed i leddene.

Hvad er årsagen til hypermobilitet?

Hypermobilitet kan opstå i et eller flere led. Hypermobilitet kan opstå hos raske mennesker, hvor tilstanden er arvelig. Derudover kan bindevævssygdommen Ehlers-Danlos-syndrom også være årsagen til hypermobilitet. Ehlers-Danlos-Syndrom er en arvelig sygdom, som rammer bindevævet i kroppen. Denne sygdom giver blandt andet hypermobile led, samt en øget risiko for ledskred. Marfans Syndrom er en medfødt bindevævssygdom, som også kan give hypermobile led.

Symptomer på hypermobilitet:

Det er ikke alle, som oplever smerter i forbindelse med deres hypermobilitet. Den typiske symptom på hypermobilitet er smerter. Smerterne skyldes, at leddet kommer ud i yderstillinger, hvilket kan overstrække og belaste leddet uhensigtsmæssigt. Oftest bliver hypermobilitet opdaget i barndommen eller i ungdomsårene. Udover smerter kan symptomerne på hypermobilitet være:

  • Stivhed i musklerne og leddene.
  • Kliklyde fra leddet/leddene.
  • Dislokation af led/Leddet går nemt ud af led.
  • Træthed.
  • Gentagne skader, som forstuvninger og forstrækninger.
  • Fordøjelsesproblemer, som forstoppelse og irritabel tyktarm.
  • Svimmelhed og besvimmelse.
  • Tynd eller strækbar hud.
 
 
Når du døjer med hypermobilitet er der en øget risiko for:
  • Forstuvninger – sker især i fingre, håndled, ankel og fod.
  • Ledskred – især skulderen kan nemmere gå af led.
  • Bækkenproblemer og gener i forbindelse med graviditet.
  • Platfodethed.
  • Tidlig udvikling af slidgigt.

 

Er du i tvivl om du har hypermobile led? Så kan din læge eller en fysioterapeut undersøge dig for hypermobilitet.

Hvordan bør jeg træne, når jeg har hypermobile led?

Træning kan hjælpe med at styrke musklerne omkring dine hypermobile led. Jo stærkere dine muskler er, jo bedre er de til at stabilisere leddene og mindske risikoen for ledskred. Styrketræning og stabilitetstræning er derfor et godt sted at starte, hvis du ønsker at komme i gang med at træne.

 

Dog er det vigtigt, at du har fokus på teknikken, når du træner, så du ikke belaster leddet mere end de allerede er.  Det er især vigtigt, at du har fokus på din teknik, når du skal løfte tungt. Som hovedregel er det en god idé at sørge for at bevæge dine led i midtbanen, så du er sikker på, at du ikke kommer ud i yderstillingerne og får overbelastet leddene. Herunder får du nogle gode råd til, hvordan du kan træne, når du er hypermobil, samt hvad du bør undgå:

 

Gode råd til at træne, når du er hypermobil:
  • Start med low-impact-træning. Det vil sige træning uden vægtbæring. Eksempler på dette er cykling og svømning. Det er en god idé at starte med denne form for træning, hvis du døjer med mange smerter og symptomer fra de hypermobile led.
  • Behold din normalvægt. Overvægt øger belastningen på dine led. Jo større belastning, der er på dine led, jo større risiko er der for smerter, når du træner.
  • Godt fodtøj: Træn med sko, som giver dig god støtte og support. Hvis du døjer med platfod, så sørg for indlæg, som kan støtte din fod optimalt.
 

 

Det bør du undgå at træne, når du har hypermobile led:
  • Træning, hvor du gentagne gange overstrækker dine led.
  • Træning med gentagne bevægelser og aktiviteter. Hold regelmæssige pauser undervejs, så dine led får en pause.
  • Yoga og pilates kan forværre dine symptomer, da du kommer ud i yderstillinger, hvor du allerede har en overbevægelighed af leddet.
 
 

Det er dog vigtigt at slå fast, at hypermobilitet ikke er en sygdom eller er farligt. Du skal blot tænke, at dit led eller dine led kan bevæge sig mere end et normalt led, som i forvejen er meget forskellige fra person til person. Som hovedregel kan du lave alle de bevægelser og aktiviteter du vil og kan, hvis du ikke oplever smerter eller gener. Lyt derfor til kroppen, når du træner og lad være med at presse dig selv ud i stillinger og positioner, som ikke føles rart eller godt for din krop. I videoen herunder får du nogle gode og nemme øvelser for hypermobilitet, som styrker hele kroppen.

 

Du kan se nogle gode øvelser for hypermobilitet i videoen herunder:

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne?

Øvelserne i videoen kan laves 1-2x om dagen. Når/hvis øvelserne bliver for nemme kan du med fordel lave øvelserne med håndvægte. Du må ikke opleve smerter eller ubehag i dine led under eller efter træningen. Er du i tvivl om du laver øvelserne rigtigt, så kontakt en fysioterapeut som kan hjælpe dig med de øvelser. Øvelserne i videoen er blot ment som inspiration til, hvordan et kort og effektivt træningsprogram kan se ud, når du har hypermobile led.

Ønsker du flere øvelser til at styrke hele kroppen?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du adgang til +200 træningsvideoer, som styrker og stabiliserer hele kroppen. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Diafragma
Åndedræt

Diafragma og din vejrtrækning

Diafragma er en kuppelformet muskel, som adskiller brysthulen fra bughulen. Diafragma er placeret mellem dine lunger og mave og er kroppens største og vigtigste vejrtrækningsmuskel.

Læs mere »
Coremusklerne består af Diafragma, ryg- og mavemusklerne samt bækkenbundsmusklerne
Lænderyg

Coremusklerne og deres funktion

Coremusklerne har mange forskellige funktioner. Core betyder kerne på engelsk. Cormusklerne er med andre ord kroppens kernemuskler, som tilsammen udgør kropsstammen. Manglende aktivering og styrke

Læs mere »
Smerter på bagsiden af hoften svage ballemuskler
Hofte

Svage ballemuskler

Svage ballemuskler kan skyldes mange forskellige ting. Måske tænker du ikke over, at dine ballemuskler er svage i dagligdagen. Dog kan manglende styrke i dine baller

Læs mere »