Kæbemobilitet

Din kæbemobilitet hænger tæt sammen med din nakke. Døjer du med nedsat bevægelighed i nakken kan det påvirke din bevægelighed i kæben og omvendt. I dette indlæg bliver du klogere på, hvordan din kæbe bevæger sig, samt hvordan du kan forbedre din bevægelighed i kæben med lette og simple kæbeøvelser.

Sådan er kæben opbygget:

Kæbeleddet sidder på både højre og venstre side. Kæbeleddet sidder foran øret hvor kraniet og underkæben mødes. Kæbeleddet er et ægte led, som består af to knogler, som danner Temporomandibular-leddet. Underkæbens knogle kaldes for Mandibular. Denne hæfter ved øret på Temporal-knoglen, som også kaldes for Tindingebenet. Mellem disse knogler er der en bruskskive, som også kaldes for en diskus. Denne har til formål at bevæge og stabilisere kæben, samt sørge for støddæmpning i kæbeleddet. Rundt om kæbeleddet er der muskler, sener og ledbånd, som er med til at bevæge kæben.

 

Sådan bevæger kæben sig:

  • Åbne munden (Kaldes også for depression): Det normale bevægeområde er op til 55 mm.
  • Lukke munden (Kaldes også for elevation). Det normale bevægeområde er fuldt lukket mund.
  • Skubbe underkæben frem (Kaldes også for protraktion). Det normale bevægeområde er op 12 mm
  • Skubbe underkæben bagud (Kaldes også for retraktion).
  • Skubbe underkæben fra side til side (Kaldes også lateral glide). Det normale bevægeområde er op til 12 mm.

 

Kæbesmerter
I kæbeleddet er der en diskus, som er med til at bevæge kæbeleddet. Bevægelighed i kæben er vigtigt, at kæben hjælper dig med at spise, tygge, drikke og snakke.

Derfor bør du fokusere på din kæbemobilitet:

Der er mange grunde til at fokusere på din kæbemobilitet. Op til 1/3 af alle danskere døjer med gener fra kæbeleddet. En af de typiske årsager til kæbesmerter er spændinger i musklerne omkring kæbeleddet. Du får her 3 gode grunde til at træne din bevægelighed i kæbeleddet:

 

Færre smerter og gener:

Nedsat bevægelighed i kæbeleddet påvirker ikke kun kæben. Døjer du med nedsat bevægelighed i kæben er der en øget risiko for hovedpine, svimmelhed, ørepine, spændinger og stivhed i kæbe og tinding. Jo bedre bevægelighed du har i din kæbe, jo bedre kan dine muskler i kæben arbejde sammen. Det mindsker spændinger og smerter, som stammer fra musklerne omkring kæben.

 

Færre kliklyde:

Kliklyde, skurrende lyde og/eller knasende lyde fra kæbeleddet skyldes typisk en ubalance og nedsat stabilitet omkring kæbeleddet. Når du har fuld bevægelighed i kæbeleddet kan musklerne bedre stabilisere kæbeleddet. Det betyder, at du vil opleve færre kliklyde, når du bevæger kæbeleddet.

 

Stærkere muskler:

Jo stærkere dine muskler omkring kæben er, jo færre smerter, spændinger og stivhed oplever du. Når du har din fulde bevægelighed i kæben kan musklerne som sagt arbejde i deres fulde bevægebane. Det betyder, at du kan tygge, bide eller snakke mere før du oplever, at dine muskler i kæbeleddet bliver træt. Du vil derfor opleve færre spændinger i kæbemusklerne i takt med musklerne bliver stærkere.

Sådan kan du træne din kæbemobilitet:

Det er heldigvist nemt at træne mobiliteten i kæbeleddet. Dog er det vigtigt, at du altid laver mobilitetsøvelserne indenfor smerte- og klikgrænsen. Det betyder, at du ikke må opleve smerter eller kliklyde fra kæben, når du laver øvelserne.  Du kan træne din kæbemobilitet stående eller siddende. Det betyder, at du nemmere kan få lavet øvelser for kæben i løbet af dagen. Når du træner din kæbemobilitet øges blodtilførslen til dine muskler i kæben. Det mindsker spændingerne i musklerne. Når spændingen i musklerne mindskes, så øges bevægeligheden i kæben. Det kan tage lidt tid før du oplever en effekt af øvelserne alt efter årsagen til din nedsatte bevægelighed i kæbeleddet.


Døjer du med smerter i og/eller omkring knæet skal du altid snakke med din læge inden du begynder på øvelserne. Spring altid øvelser over, som ikke føles godt for kæben.

Du kan se nogle gode øvelser til at forbedre din kæbemobilitet i videoen herunder:

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne?

Jo oftere du laver øvelserne, jo hurtigere vil du opleve en forbedring i din bevægelighed.  Du skal dog være opmærksom på, at der kan opstå en lokal ømhed i kæben, når du begynder på øvelserne. Start derfor ud med at lave øvelserne 1-2x om dagen indtil ømheden er væk. Derefter bør du lave øvelserne 3-5x om dagen indtil din bevægelighed i kæben er tilbage. Det er altid en god idé at lave øvelserne vedligeholdende, når du har genvundet din bevægelighed i kæben. Fortsæt derfor med øvelserne 1-2x hver eller hveranden dag. Øvelserne er især gode at lave, hvis du døjer med mange kæbespændinger. Hav hele tiden fokus på, at du kan trække vejret ubesværet, når du laver øvelserne.  Stop altid øvelserne, hvis du oplever en forværring af dine smerter, stivhed eller ømhed i kæben. Kontakt altid din læge, hvis dine smerter forværres eller du er i tvivl om øvelserne er gode for dig. Oplever du ikke en effekt af øvelserne, så kan din nakke også påvirke din kæbemobilitet. Det kan derfor være en god idé at se nærmere på nakken.

Ønsker du flere øvelser til at forbedre din bevægelighed i nakke og kæbe?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du flere råd og øvelser til at forbedre din mobilitet i kæbe og nakke. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

ONDT I LÆNDEN Spændte lændemuskler
Lænden

Spændte lændemuskler

Spændte lændemuskler er en almindelig årsag til smerter i den nederste del af ryggen. Når musklerne i lænden bliver stive og spændte kan det føre

Læs mere »
Stramme hasemuskler
Hofte

Stramme hasemuskler

Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere

Læs mere »
Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »