I dette indlæg bliver du klogere på, hvad akutte skader er. Du bliver klogere på de typiske årsager, symptomer og ikke mindst, hvordan du bedst kommer igennem skaden. Det er vigtigt, at du altid kontakter din læge eller skadestuen, hvis du oplever akutte skader, som skyldes et ulykke, et slag, et fald eller en anden traume, som er årsagen til dine akutte smerter.
En akut skade er en skade, som sker pludseligt. Ved en akut skade skyldes dine smerter en for høj belastning på vævet, som opstår pludseligt og voldsomt. Dette kaldes typisk for overload-skader. Eksempler på akutte skader er:
Akutte skader sker typisk i forbindelse med sport. Især sportsgrene med høj hastighed, kontaktsport eller sport, hvor der en øget risiko for at falde. Dog kan akutte skader også opstå, hvis du har været udsat for et slag, et flad eller en ulykke.
Symptomerne på en akut skade afhænger selvfølgelig af, hvilket væv, der er blevet skadet. Dog er de hyppigste symptomer ved akutte skader:
Det er altid vigtigt at kontakte din læge eller skadestuen, hvis du får en akut skade. Det er vigtigt, at du får undersøgt din skade og får udelukket alvorlige behandlingskrævende skader, som et brud eller overrivninger af sener eller ledbånd.
Du skal altid tage en akut skade seriøst. Når du har været til lægen, så bør du begynde at fokusere på, hvordan du bedst kommer ovenpå din skade. Der findes forskellige termer til at komme igennem de første dage. Du har måske hørt om RICEM-princippet. Det kan du med fordel bruge. Det vigtigste er dog, at du i de første par dage har fokus på at begrænse skadens omfang, samt lindre dine smerter og mindske evt. hævelse omkring det påvirkede område. Herunder får du de bedste råd til at komme bedst igennem de første dage, hvor smerterne typisk er værst:
I de første par dage bør du aflaste og begrænse bevægelse i det påvirkede område. Det er dels for at mindske risikoen for at forværre dine smerter og symptomer. Det er fint at hvile de første 2-3 dage, men herefter bør du langsomt begynde at bevæge det skadede område igen. Jo hurtigere du kommer igang med at bevæge det påvirkede område, jo hurtigere vil du opleve en lindring i dine smerter og hævelse. Du skal dog altid lave bevægelserne indenfor smertegrænsen. Det betyder, at du ikke må opleve en forværring af dine smerter og symptomer, når du bevæger det påvirkede område.
Døjer du med hævelse er det vigtigt, at du eleverer det skadede område op over hjertehøjde. Gør gerne dette flere gange om dagen, så hurtigt du kan efter skaden. Når du elevere det skadede område op over hjertehøjde, så hjælper tyngdekraften med at få blod og væske til at løbe væk fra skaden. Det er med til at mindske din hævelse. Du vil muligvis også opleve, at dine smerter lindres i takt med at hævelsen mindskes.
Du kan med fordel anvende et kompressionsbind på det påvirkede område. Kompression er med til at forhindre, at blodet fra de ødelagte blodkar siver ud. Det betyder, at når du bruger et kompressionsbind på det skadede område hjælper det med at mindske hævelsen, hvilket er med til at gøre genoptræningsperioden kortere. Du bør derfor lægge bindet stramt, men vær opmærksom på, at du stramme det så hårdt, at det lukker for blodtilførslen. Et kompressionsbind kan også hjælpe med at lindre dine smerter. Hav ikke kompressionsbindet på om natten.
Efter 3-4 dage vil du typisk opleve, at dine smerter er aftaget og hævelsen er mindre. Herefter kan du langsomt begynde, at lave lette genoptræningsøvelser for det skadede område. Det er vigtigt at understrege, at det kan være meget individuelt, hvornår du er klar til at starte genoptræningen. Har du den mindste tvivl om du er klar til at genoptræne din skade, så bør du altid kontakte din læge.
I dette stadie kan du begynde på lette bevægelighedsøvelser uden belastning. Øvelser skal i dette stadie skal laves indenfor smertegrænsen. Du må ikke opleve en forværring af dine smerter og/eller hævelse. Eksempler på træning i dette stadie er fx. at svømme eller cykle , hvis du har en skade i benet. Har du skadet din arm eller skulder kan du lave bentræning eller gå en tur. Du kan også træne med raske side i det omfang det kan lade sig gøre, så du vedligeholder din styrke i resten af kroppen.
Bevægelighedsøvelser med fokus på vægtbæring. Oplever du smerter, når der kommer vægtbæring på det skadede område skal du stoppe inden smerterne. I dette stadie kan du opleve, at smerterne og hævelsen kan bluse op under eller efter træningen. Vær opmærksom på, at smerterne og hævelsen skal forsvinde igen 30 minutter efter, at du har lavet øvelser. Eksempler på træning i dette stadie er træning med egen kropsvægt (fx. knæbøjninger, lunges eller armstrækkere op af væggen)
I dette stadie kan du begynde på at genoptræne din stabilitet omkring det påvirkede område. I starten kan stabilitetstræningen laves uden redskaber, men over tid kan du med fordel lave øvelserne med redskaber. Når du genoptræner din stabilitet skal du altid lave øvelserne langsomt og kontrolleret. Dels for at få den største effekt af øvelserne, men også for at mindske risikoen for en ny skade. Eksempler på genoptræning i dette stadie er elastikøvelser, øvelser på et vippebræt eller en skumpude.
Dette stadie har fokus på at genoptræne din muskelstyrke. Start altid langsomt ud med lette vægte og øvelser. Eksempler på dette stadie er træning med håndvægte, elastikker eller vægtstænger. Dette stadie har fokus på at styrke både musklerne og senerne. Du bør derfor forblive i dette stadie i mindst 6 måneder før du går videre til det sidste stadie. Det er nemlig vigtigt, at du får genvundet styrken i dine sener efter skaden, så du mindsker risikoen for en ny skade. Du kan med fordel fortsætte i dette stadie efter du er ovenpå din skade. Styrketræning (og stabilitetstræning) er godt at lave for at forebygge en ny skade.
Tilbage til sport. I dette stadie er du klar til at vende tilbage til din sport efter skaden. Her kan du deltage i den almindelige træning, som ofte involverer mange hop, spring, kast og hurtige retningsskift. I dette stadie er du klar til at vende tilbage til den eller de aktiviteter, som du lavede før skaden med en korrekt genoptrænet skade.
De fleste oplever, at smerterne og symptomerne fra den akutte skade er væk efter 3-4 uger. I nogle tilfælde kan det tage flere måneder. Du bør dog altid være opmærksom på om dine smerter, hævelse, rødme og ømhed aftager. Bliver du ved med at opleve smerter og hævelse flere uger efter skaden skal du kontakte din læge. Det samme gør sig gældende, hvis du ikke oplever en bedring i din bevægelighed. Kontakt altid din læge, hvis dine smerter bliver værre eller din smertestillende medicin ikke har en effekt på dine smerter og symptomer.
I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvordan du forebygger kontorskader. Du får tre gode råd, samt en træningsvideo, som har til formål at styrke
Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du
Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for
En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er
Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og
En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan
Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Følg Din Flexible Sundhed, så er du altid opdateret på de nyeste råd, øvelser og træning:
© 2024 Din Flexible Sundhed – Designet af Aveo web&marketing
