Kæbeøvelser – sådan styrker du din kæbe

Kæbeøvelser kan lyde lidt fjollet. For hvorfor skal man træne sin kæbe, når man bruger den hele tiden? Men netop øvelser for kæben kan være med til at forebygge, at du ender med at blive en del af den kedelige kæbe-strategi. Oplever du kæbesmerter skal du selvfølgelig ikke bare kaste dig ud i øvelserne, hvis du ikke ved hvorfor smerterne er opstået. Oplever du kæbespændinger kan disse øvelser til gengæld være rigtigt gode for dig. Det gode ved kæbeøvelser er, at du kan lave dem alle steder og kræver ingen redskaber. Når du skal træne din kæbe kan du have fokus på bevægeligheden i din kæbe, men du kan også styrke dine muskler omkring din kæbe. Du får her lidt inspiration til gode kæbeøvelser, som kan løsne dine spændinger.

 

Kæbeøvelser med fokus på bevægeligheden

Bevægelighed er altid godt – og især i kæben. Dels fordi, at stress og anspændthed kan gøre, at vi spænder mere op i musklerne omkring kæben. Dette kan på længere sigt føre til smerter og kæbespændinger. Alle kan lave bevægelighedsøvelser for kæben, men går din kæbe let af led eller låser, skal du ikke overbevæge din kæbe. Her ville det være bedst at få lavet nogle øvelser specielt til dig og din problematik. Ønsker du at forebygge spændinger og gener i kæben kan du med fordel lave disse øvelser:

Gabe:

Gab så højt du kan, uden at løfte øjenbrynene. Slap af og gentag 10 gange.

Underbid:

Før underkæben frem ,så du laver et underbid, hold stillingen og vend tilbage. Gentag dette 10 gange.

Kæbe til siden:

Før underkæben så langt du kan til den ene side. Hold stillingen og vend tilbage til startstillingen. Gentag til samme side 10 gange og gentag derefter 10 gange til modsatte side.

Øvelserne gentages minimum 3x om dagen. Gentag gerne øvelserne hver 3. time, hvis du har en tendens til kæbespændinger.

Kæbeøvelser med fokus på en stærkere kæbe

Hvordan styrketræner man sin kæbe? Du bruger simpelthen dine fingre til at yde modstand. Musklerne omkring kæben har ikke nødvendigvis brug for så meget modstand, som dine lårmuskler fx. har for at blive stærkere. At styrke sin kæbe er især godt, hvis man har været udsat for en ulykke omkring kæben, nakken eller ansigtet. Her er det vigtigt, at kæbemusklerne opnår den rette styrke og koordinering igen, så du ikke spænder unødvendigt op i dem. Styrketræning er også godt, hvis du fx. er begyndt at synge mere end du plejer eller har en anden aktivitet, hvor du bruger munden eller kæben mere end du hidtil har gjort. Styrketræning af kæben er også godt efter en nerveskade. Du får her 3 øvelser som styrker din kæbe:

Gabe med modstand:

Placer din pegefinger på hagen og gab lidt op. Forsøg herefter at skyde hagen lidt frem ved at give modstand mod pegefingeren. Hold denne stilling i højest 3 sekunder og luk munden igen. Gentag denne øvelse 10 gange.

Underbid:

Placer to fingre på hagen og før underkæben frem. Giv modstand mod bevægelsen med fingrene. Hold denne modstand i højest 3 sekunder og før herefter underkæben tilbage igen. Gentag øvelsen 10 gange.

Kæbe til siden:

Placer en eller to fingre på den ene side af kæben. Før underkæben til siden og giv modstand mod bevægelsen med fingrene. Hold denne stilling i højest 3 sekunder og før underkæben tilbage igen. Gentag denne øvelse 10 gange og gentag på modsatte side.

Øvelserne gentages 3x om dagen. Gentag enten hver eller hver anden dag. Oplever du muskelømhed ved øvelserne, så laves øvelserne blot færre gange.

Er du i tvivl om, der er noget alvorligt galt med din kæbe, skal du selvfølgelig kontakte din læge inden du går igang med øvelserne.

Vidste du, at kæbesmerter kan skyldes spændinger i nakken?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at mindske nakke- og kæbespændinger.
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Ankel

Kontorskader i underkroppen

Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du

Læs mere »
Overbelastningsskade i håndleddet
Brystryg

Kontorskader i overkroppen

Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for

Læs mere »
kontorskader kontorskade
Hele kroppen

Hvad er en kontorskade?

En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er

Læs mere »
Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »
Smerter på ydersiden af foden stressbrud
Fod

Stressbrud

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor

Læs mere »