Kæbesmerter – hvorfor opstår de?

Op til 1/3 af den danske befolkning har gener i kæbeleddet, men det er ofte 3-7% af befolkningen, som søger læge for kæbesmerter og gener. Kæbesmerter rammer ofte yngre kvinder mellem 20-40 år. Der kan være mange årsager til, at kæbesmerterne opstår og symptomerne på problemer i kæbeleddet kan være meget forskellige.

 

Hvorfor opstår der kæbesmerter?

Kæbesmerter er smerter enten fra selve kæbeleddet eller fra tyggemusklerne, som sidder rundt om kæbeleddet. Selve kæbeleddet sidder få centimeter foran øregangen. Kæbeleddets funktion er at bevæge vores underkæbe, så vi kan åbne og lukke munden, samt forskyde underkæberne til siden. Dette er med til at skabe tyggebevægelsen. Kæbeleddet består af et ledhoved, en ledskål og en diskus, som fungere som en ledskive mellem leddet. Ledskiven flytter sig alt efter bevægelsen i underkæben, men er med til at stødabsorbere og stabilisere kæben. Typisk opstår smerterne i kæben fra selve kæbeleddet. Smerterne kan komme både akut eller over tid. Dette vil derfor have en indflydelse på, hvorfor smerterne er opstået. Da kæbeleddet ligesom mange andre led består af knogle, brusk, ledkapsel, sener og en diskus, kan alle disse strukturere være med til at forårsage smerter. Det samme gælder forskellige sygdomme i tænder og mund, samt nakkesmerter.

Kæbesmerter
Vores kæbeled består af vores underkæbe som hæfter ved vores øre. For at leddet kan bevæge sig er der en diskus som sørger for en glidende bevægelse.

Her er nogle af de typiske årsager til, at kæbesmerter opstår:

Øvelser for kæbesmerter
Når kæbeleddet går af led

Kæbeleddet kan gå delvist eller helt ud af led. Dette kan skyldes slappe ledbånd ved kæbeleddet, hvilket kan skyldes en tidligere skade eller traume på kæbeleddet. Dette giver smerter og kan låse kæben fast, hvilket gør, at du ikke kan åbne eller lukke munden.

Kæbesmerter
Ledbetændelse

Kaldes også artrit og kan komme ved gigtsygdomme. Skyldes inflammation i kæbeleddet.

Kæbesmerter slidgigt
Slidgigt i kæbeleddet

Kaldes også artrose og skyldes degenerative forandringer i kæbeleddet over flere år. Dette opstår ofte snigende over tid og giver murrende smerter i selve kæbeleddet.

Kæbesmerter muskler
Opspændte muskler

Der findes mange muskler i vores ansigt og ved vores kæbe. Disse muskler kan blive meget ømme og stramme ved fx. stress og angst. Denne spænding i musklerne kan belaste ledfladerne i kæbeleddene, samt gøre at man skære tænder.

Kæbesmerter tænder
Tand og mundproblemer

Smerter i kæbeleddet kan fx. skyldes betændelse i tandkødet, huller i tænderne eller halsbetændelse. Smerterne i kæben opstår ofte først når der er udviklet en betændelsestilstand.

Det er derfor svært at sige hvorfor kæbesmerterne opstår. Men typisk opstår der kæbesmerter hvis du skærer tænder eller har fået en ændret måde at bide sammen på. Dette kan skyldes et uheld eller et hul i tanden. Nakken er også vigtigt at have i tankerne, når du oplever kæbesmerter. Nakkesmerter kan nemlig påvirke kæbens måde at arbejde på og dermed forårsage smerter.

Du kan se flere årsager til kæbesmerter her.

Typiske symptomer ved problemer i kæbeleddet?

Der findes forskellige symptomer ved smerter fra kæbeleddet. Udover selve smerterne omkring kæbeleddet kan du også opleve:

  • Hovedpine
  • Ørepine
  • Tandpine
  • Svimmelhed

 

Nakkesmerter, ansigtssmerter og muskelsmerter i tyggemuskulaturen er hellere ikke unormalt. Oplever du kliklyde er det ikke ensbetydningen med, at der er alvorlige ting galt med din kæbe. Kliklyde opstår når kæben kører over diskusen i kæbeleddet. Oplever du derimod låsninger af kæbeleddet og nedsat åbning af munden er det godt at få undersøgt dine kæbe.

 

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg oplever smerter i kæben?

Oplever du, at din kæbe går af led og du ikke kan lukke munden skal du søge læge med det samme! Det betyder nemlig, at din kæbe skal sættes på plads hurtigst muligt, så der ikke forårsages yderligere skade på dit kæbeled. Har du over længere tid eller gentagne gange oplevet voldsomme og tilbagevendende smerter i kæbeleddet skal du undersøges af en læge. Er det første gang du oplever kæbesmerter kan du prøve følgende råd:

 

  • Undgå at spise mad, der kræver tyggearbejde. Blød mad ville være ar foretrække i de dage kæbesmerterne er tilstede.
  • Undgå at lave “overdrevne” bevægelser med kæben. Det vil sige: Høje gab, brug af tyggegummi og sang kan forværre smerterne.
  • Varme på kæbeleddet kan lindre smerterne.

 

Smerterne kan være til stede i op til en uge. Forværres smerterne selvom du følger disse råd skal du selvfølgelig søge læge. Det er vigtigt at finde årsagen til, at smerterne er opstået og dermed finde en løsning til at undgå, at de kommer igen.

Gode råd til at forebygge kæbesmerter...

Har du ingen kæbesmerter kan du med god effekt:

  • Træne dine muskler omkring kæben ved at bruge munden og tænderne.
  • Undgå at bruge tænderne til redskab til at åbne og holde genstande.
  • Undgå stress – kæbemusklerne er et af de steder vi først spænder når vi oplever stress.
  • Fokusere på din kropsholdning – nakkespændinger kan give kæbesmerter.

Vidste du, at kæbesmerter kan skyldes spændinger i nakken?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at mindske nakke- og kæbespændinger.
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Diafragma
Åndedræt

Diafragma og din vejrtrækning

Diafragma er en kuppelformet muskel, som adskiller brysthulen fra bughulen. Diafragma er placeret mellem dine lunger og mave og er kroppens største og vigtigste vejrtrækningsmuskel.

Læs mere »
Coremusklerne består af Diafragma, ryg- og mavemusklerne samt bækkenbundsmusklerne
Lænderyg

Coremusklerne og deres funktion

Coremusklerne har mange forskellige funktioner. Core betyder kerne på engelsk. Cormusklerne er med andre ord kroppens kernemuskler, som tilsammen udgør kropsstammen. Manglende aktivering og styrke

Læs mere »
Smerter på bagsiden af hoften svage ballemuskler
Hofte

Svage ballemuskler

Svage ballemuskler kan skyldes mange forskellige ting. Måske tænker du ikke over, at dine ballemuskler er svage i dagligdagen. Dog kan manglende styrke i dine baller

Læs mere »